Jeg har en Ramsus 35 der trænger til ny udstødning på sin Volvo Penta MD21 motor.
Udstødning er bygget således at et stort 75 mm rør drejer til venstre, op i en løkke og mødes med vandslangen hvorefter den løber videre ned bagerst i bunden under køjen i bagbordskahytten og ender i en svanehals-lyddæmper (tror jeg det er) og derefter ud igennem hækken.
Jeg vil gerne skifte det store rør helt inde ved manifolden, men den er monteret med en flange som er spændt på udgangsmanifoldsrøret. Det virker ikke som om at røret er sat fast med et spændbånd på flangen, men derimod som om at røret og flangen er 1 enhed.
Hvor skaffer man sådan en flange/udstødning henne? Har kigget i Palby og Watski samt på nettet uden held. Jeg kan godt få 63/73 mm slange, men skal man så skære den af ved flangen og sætte dem sammen, eller skal man skifte flangen oghvor får man sådan een?
Derudover: Jeg vil gerne montere en god lyddæmper og tænkte på en Thor/DPC lyddæmper (den der ligner en lydpotte til en bil) men der er kun plads under køjen.. Hvor meget larmer vandgennemstrømningen i sådan en potte?