1. Forum
  2. Bolig
  3. Jura, reglementer og krav

vejret

 Hvis et landbrug (A) opkøber landbrug (B), beholder en del af jordene og sælger B videre som landbrug, hvortil hører så en tinglyst (i 1928) vejret til et fjerntliggende jordstykke, som var blevet indlemmet i A, men nu igen videresolgt til C. Vejretten går over en parcelhusgrund. Følger en vejret jordstykket? PS: Det offentlige kan ikke svare  og stykket med vejretten er ikke indtegnet på matrikelkortet. Årsagen til sp. er, at omtalte jordstykke har ændret driftmæssig status, så der er stærkt udvidet kørsel over grunden.

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvad står der præcist i den tinglyste servitut?

Mvh.

René

i servitutten står, at oprindelige ejer har fri passage over grunden til sin bagvedliggende mark. Ingen bemærkninger om tid eller ejerskab. Servitutten er fra 1928 og grunden er solgt fra omtalte mark og anvendt til parcelhus, marken hørte til langbruget B.
Spørgsmålet går ikke så meget på, om "nogen" har vej-retten, men mere HVEM. Det håndværker henviser til er hævdvunden ret. Denne ret er ikke opnået endnu, idet landbrug A opkøbte landbrug B i 1995. Her overgår vej-ret til A, men idet han sælger B videre som landbrug og beholder omtalte jordstykke, er spørgsmålet om det er nuværende ejer af B og ikke C, som netop har købt stykket, der har retten. Altså: Følger retten jorden eller ejendommen?

 

Det er helt sikkert juridisk spidsfindigt...

Da der blev udstykket til ny grund skulle der nok være tinglyst vejret for den nye matrikel. I praksis vil det nok være svært at argumentere mod at ejeren af den nye matrikel ikke skulle kunne gøre brug af den allerede tinglyste vejret for hovedmatriklen. Jeg tror jeg ville spørge en prof. om det for det nok ikke nok med logisk tankegang.

En landmåler ved meget om den slags, men tager sig oftest ret godt betalt.

Mvh.

René

Jeg tror bestemt vejretten følger jorden, da den skal sikre at jordejeren altid har adgang til jordparcellen, ellers kunne man ende i den situation, at der var jordstykker rundt i landet, som ejerne reelt ikke havde adgang til, fordi de oprindelige vejretter nu tilhørte nogle ejendomme, som reelt ikke havde nogen interesse i de pågældende jordstykker.

Der findes uendelig mange små jordparceller i Danmark, moseparceller, små engstykker og lign, - der alle har vejretter over tilstødende parceller, hvis vejretterne ikke fulgte disse små jordstykker, ville de jo være usælgelige, da der ikke ville være adgang til dem.

Men om der kan være noget i den specifikke sag, som gør det muligt at få hævet vejretten, vil det givetvis kræve kvalificeret juridisk bistand at få afgjort.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele


Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis