I mit meget gamle bondehus er der i stueetagen både klinkegulv (i køkkenafdelingen) og plankegulv.
Der lå i overgangen mellem de to gulvtyper en grim metalliste, der bugtede sig i bakke-dal, dette fordi højden mellem de to gulvtyper løbende varierer fra plan til ca. 1½ cm.
I forbindelse med gulvafhøvling blev denne metalliste fjernet og det afslørede en knap 3 cm. bred og ret dyb (ca. 10 cm) "fuge" (revne) ned til jorden.
Jeg fik det råd af en tømrer at lægge en tætningsliste (de runde, man bruger i dørkarme) i bunden og lægge klinkefuge overpå, da jeg derved kunne justere den ulige højde.
Et DÅRLIGT råd - Jeg burde selv have brugt hovedet til at tænke med, for umiddelbart så det pænt ud, MEN så begyndte fugen selvfølgelig at knække og krakkelere, for tætningslisten er af en slags skumgummi, der giver efter, når man træder på fugen.
Er godt klar over at jeg må banke det hele op igen og starte forfra, men spørgsmålet er: Hvad gør jeg derefter?
Intet er umuligt for den, som ikke skal gøre det selv :-)