PuchMS50, Problemer efter skift af studsen

Hej Lav-det-selv folkens :-)

På trods af jeg har fundet nogle meget informative tråde, som på sin vis er relevante for mig, vil jeg gerne stille et par spørgsmål alligevel! Jeg håber det er iorden. 

Jeg har anskaffet mig en ældre herre, en Puch ms50 som, så vidt jeg husker, er fra 1962. Det er min første knallert, så min viden i det regi er endnu ganske begrænset. I går var jeg ude og prøvekøre den for første gang efter jeg anskaffede mig den (kørte omkring 15 km.) og det gik præcist som det skulle. Den kørte lige omkring de 30 km/t og startede uden problemer. Jeg havde bemærket at studsen var blevet hård omkring der hvor den sidder tilkoblet selve maskineriet og ikke luftfilteret (Jeg ved ikke lige hvad den del hedder). Derfor besluttede jeg mig for at skifte den, fordi den givetvis var en anelse utæt. Efter at have skiftet den, har knallerten fået startbesvær og i det hele taget også besvær med at komme op i fart - den "tøffer" og hakker derudaf. Det gælder for både 1. samt 2. gear. 

Det der undrer mig og skræmmer mig lidt er at det kom lige efter jeg havde skiftet studsen, så jeg er bange for det er noget jeg har gjort forkert. Jeg har også lagt mærke til at benzinhanens lille kontakt kan drejes mere end 180 grader, betyder det mon at det lille dæksel der ellers skulle lukke af og op for benzintilførslen ikke følger med når man drejer på hanen? 

Desuden stoppede mit speedometer pludselig med at virke forleden, er det kompliceret at fixe? og i fald det er muligt, er det så noget jeg vil kunne gøre med mine meget begrænsede evner?

Jeg håber en af jer garvede knallertgutter eller gutinder kan finde et par minutter til at give mig lidt vejledning, det ville jeg sætte pris på! :-)

Med venlig hilsen fra en ung mand med en gammel puch


6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg kan forstå det sådan at du har skiftet den gummibælg der sidder imellem kaburator og luftfilter, er det så den rigtige bælg du har monteret. for efter din beskrivelse, får den nu alt for meget falsk luft.
Benzin hanen skal kunne drejes 180 grader ialt, den er lukket når "pinden" står vandret, peger den nedaf er der åbent til tanken, peger den opad er der åbent til reservetanken.
Det er nok bare dit spedometerkabel der er knækket, så der skal du se om du kan få fat i et nyt. Og dfet er altså ikke et hvilket som helst kabel, men et helt specielt.
Ellers kan du få megen hjælp på www.scootergrisen.dk
Jeg skulle mene den slutter tæt om, altså den famøse gummibælg, og det er så vidt jeg kan se også den samme som den der sad på før. Jeg kan ikke helt se hvorfra der skulle komme falsk luft ind i systemet, alt virker tæt. Der er også træk i gashåndtager, det hænger ikke løst og jeg skulle mene at det også åbner benzinventilen. Men kan det godt være knækket alligevel?
Jeg tror du misforstår noget, den ventil jeg omtaler er det du kalder en benzinhane. Hvis du har haft kaburatoren skilt ad, har du så fået nålen rigtigt ned i dysen da du samlede den. Ellers var det måske en ide at undersøge det nærmere, der kan godt sidde noget skidt i dysen som skal blæses ud, der skal du have svømmerhuset af også. Pas på at du ikke komer til at bøje svømmerophænget.
den der gummebælg der side i mellem luftfilteret
og kaburator.
det har det med at blive hårt og sprøde.?
det er grunden af den varme kaburator.!
men da du har skiftet "gummiet"
har du så brugt spændebånd.!

men pas godt på denne gamle dame. af en puch ms50.

prøv at lægge et billede af "dyret". i lds.
Så er jeg tilbage gutter!

Grunden til at den ikke startede var fordi jeg havde skruet for meget dysen - det skulle være i orden nu givet at den har én standard stilling. Nu ved jeg jo ikke hvordan en MS50'er skal lyde når den har det godt, men jeg synes nu min lydes fint. Den kan så dog ikke køre mere end omkring de 25 km/t. Gummibælgen mellem luftfilteret og karburatoren sidder ikke så godt fast, fordi der mangler den lille metalring der skal tætne den omkring karburatoren. Er der nogen der ved hvor man kan få fat i sådan en? 

Desuden virker mit speedometer ikke. Er det hyppigt at der måske er et kabel nede i forhjulet der springer af, eller noget lignende? 

Jeg smider billeder op, når jeg får taget nogle gode nogle.

Vh
Den ring til gummibælgen kan du sikkert købe hos en knallert forhandler, du kan også tage et stykke ståltråd som du lægger om i rillen og vrider sammen med en tang. Du må bare ikke knokle det sammen !
Dit spedometer kabel kan være knækket, det er ikke almindeligt at de springer ud af bøsningerne. Hvis du ikke kan købe et nyt kabel, kan du bruge en billig cykel computer, det er der en del motorcykler der også gør. Så skal du bare huske at tage selve computeren af, hvis du stiller den låst et sted.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis