Hej
Først skal bunden være helt ren. Jeg håber, at den blev grundig rengjort da den kom op af vandet. Hvis der sidder rester af rurer og alger/slim på bunden skal det skrabes /slibes af først. Du behøver ikke slibe al den gamle bundmaling af. Du skal selvfølgelig slibe/skrabe alt det løse af. Det bør ikke været ret meget, som er løst. Du skal vide, hvad bunden er smurt med sidst. Hvis det er en hård bundmaling skal den slibes forinden du kan lægge et nyt lag. På en selvpolerende maling kan du bare male ovenpå. En højtryksrenser vil også fjerne det, som ikke sidder godt nok fast.
Såvel Hempel som International har gode anvisninger, som kan fås hos forhandlerne af bundmaling. Hempels bog "den lille søstærke" kan anbefales. De kan også dovnloades.
Min erfaring er i øvrigt, at såfrremt bunden har masser af bundmaling fra sidste år, er det kun nødvendigt at give et lag ny bundmaling. I bøgerne skriver de 2 lag, men de lever jo også af at sælge skidtet

. Jeg kender sejlere, som vælger kun at pletmale og give på de steder, hvor bundmalingen slides mest.
Hold dig til de kendte og annerkendte mærker indenfor bundmaling. Det kan ikke betale sig at købe i Aldi eller lign. da det hurtigt kan koste en sæson, hvor man ikke får glæden af at sejle. Ens fritid er det dyrebareste man har.
Hilsen
Ole Jeppesen
Larsen 28 "Søfie" Hejlsminde