Bruge krybekælder til HIFI udstyr?

Hej LDSere

Jeg har et kælderrum/krybekælder med henholdsvis 150 og 180cm til loftet, hvor jeg godt vil bruge den ene ende til mit HIFI udstyr så det er gemt væk af vejen. Det kommer til at ligge ca. i midten af huset.

Jeg er i gang med at renovere 3 stuer så der er gulvet væk og der skal støbes nyt efter der er blevet gravet ud, isoleret og lavet gulvvarme. Dette kælderrum ligger lige op ad men vil ikke få lavet nyt gulv i første omgang da det ligger under min gang hvor der både er trapper og bad. Så jeg vil godt være færdig med stuerne og have finanserne i orden først.

Der er ikke udefra kommende fugt i kælderen og i den del jeg vil lave det i, er gulvet hævet 30 cm over resten. Rummet bliver med udluftning via. genvex anlæg så varmen kan komme væk.

Hele kælderen er som et L 160cm bredt hele vejen 320cm den ene vej og 575cm den anden. Rummet bliver 160cmx160cm og med 160cm til oversiden af gulvet over. Med 10cm gulv+isolering bliver der nok ca. 130-150cm tilbage hvilket er rigeligt.

1. Jeg regner med at gulvet stadigt skal være 10cm eller skal det være mere når det "svæver"? eller skal der noget jern drager under for at holde det oppe?

2. Er det muligt at indrette dette rum og så senere støbe nyt gulv oven på, med gulvvarme og isolering?

3. Hvordan støber jeg i det hele taget gulv oven på min krybe kælder?

4. Som et tillægs spørgsmål hvordan laver jeg en lem ned igennem gulvet til kælderen, med fliser på så det ligner resten af gulvet?

5. Hvordan isolere og fugt spærre jeg rummets ydervægge? Og hvor meget skal der til? Der kommer isolering hele vejen rundt, under stue gulvene med 30cm+10 cm gulv med varme. Så behovet er vel mest i bunden samt generelt fugtspærre?

Jeg har tilføjet et billede af stedet.
12 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Slet ingen der ved noget?

Hvad er dit spørgsmål egentlig?

Støbning af gulv ovenpå krybekælder (som er en dårlig ide) eller om er det er ok at placere elektronik i en tør ventileret kælder (helt fint - men antenner/paraboler skal stadig op i tagniveau)??

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Spørgsmålene er alle dem med til ud fra. Fra 1 til 5.

Og hvorfor er det en dårlig ide med støbte gulve over en krybekælder? Der er krybekælder under både bad og gang og der vil jeg meget gerne have fliser med gulvvarme.

Jeg har en flagstang med Antenne i så det er ikke noget problem.
Det er jo rigtig udmærket med mange oplysninger.
Men de må jo godt have en vis relevans til spørgsmålene.

Og du kan jo sagten lave dig en kælder under det eksisterende hus.
Men den skal laves som en normal kælder med isolering, fugtsikring, evt. omfangsdræn og hensyntagen til grundvandsstand. Osv.
Det er ikke noget problem at støbe et dæk eller lave en lem.
Men du kan jo ikke bære grave ud og eventuelt undeminerer eksisterende fundamenter.

Hvorfor skal der f.eks. ikke være ståhøjde i kælderen. Og hvorfor kun ca. 2,5m2. Skal der være trappe ned i kælderen? Er du ligeglad med prisen. Og hvorfor dit og hvorfor dat? :o)

Prøv at fokuserer på de spørgsmål der de væsentligste - for dig.
Jamen tak for svaret hpox.

Det er lidt svært at forklare det så det er til at forstå for andre. Det er lettere for mig selv jeg ved jo hvad jeg mener

Altså denne krybekælder eksister allerede og der er også en lem ned. Det er et "hjørne" dernede jeg vil indrette et rum i hvor alt udstyr kan være i. "Hjørnet" er 160x160cm.

Det vigtigste og første jeg vil gøre er at indrette rummet så det kan bruges til mit HIFI i forbindelse med at mine stuer bliver færdige. Men jeg vil også sikre mig at jeg efterfølgende kan støbe et nyt gulv hen over rummet og resten af kælderen.

Derfor er spørgsmålet kan jeg efterfølgende støbe gulv hen over hele min kælder? Og Hvordan sikre jeg rummet for fugt og isolere, hvilke materialer skal jeg bruge? Der er desuden et billede i indlæget af "hjørnet" hvor det skal være.

Annonce
Godt så.
Rummet er der altså, men der mangler gulv og loft/ dæk.?
Mangler der osse en væg?
Om det er en god ide ved jeg ikke, men der skal vel være rigtig godt styr på temperatur, ventilation og ikke mindst luftfugtighed i rummet?
Gulvet kan udføres som et almindeligt terrændæk, med min. 150 mm flamingo med 100 mm betonplade ovenpå. Underside af isolering må ikke være under underside af omgivende fundamenter. Der skal muligvis udlægges ekstra fugtmembran.
Vægge er lidt vanskelige.
Du kan vælge at lade dem være som de er. (Og evt. have en relativt lav temperatur i rummet, (hvilket kræver endnu mere kontrol med luftfugtigheden)
Eller du kan vælge at isolerer indvendigt med f.eks. flamingo, som opklæbes på væggen og evt. afsluttes med fugtspærre i form af vådrumssikring. Alternativt kan anvendes varmevæg eller lign. fra KnauffDanogips.
Det er muligt ar du i begge tilfælde skal fugtsikre eksisterende kældervægge, kemisk, på indv. side med f.eks. Vandex eller Sika produkter.
Loftet udføres som 100mm armeret betondæk. På forskalling. Det opstilles f. eks. 9 stk. 100x100 stolper, (3 rækker). Derpå 3 stk vandrette planker for oven, (kaldet rideplanker). Derved fremkommer 3 bjælker. På disse sømmes tæt ru forskalling. På det "forskallingsdæk" kan du arbejde videre med armering, installationer, lem osv.
Når betonen er udstøbt og hærdet bankes forskallingen ned og fjernes gennem hullet til lemmen.

Det var prinsipperne.
(Der kan være mange andre muligheder for udførelsen. Bla. anvendelse af letbeton dækelementer. som i den størrelse nok kan håndteres manuelt, men lemmens størrelse og udformning kan komplicere tingene).

Altså der er vægge og gulv, men jeg ville nok lave noget isolering på indersiden og noget damp/fugt spærre. Flamingo i 150mm lyder fint, det er jo det samme jeg skal bruge i mine gulve i stuen. På gulvet er det så sådan nogen her du mener? http://www.lavpristrae.dk/10x40x60cm-multiplade-p-485.html jeg skal ligge oven på flamingoen.

Hvilken slags fugtspærre skal jeg bruge og hvor i væggen/gulvet skal den være?

Skal det være sådan her: Eksisterende væg/150mm Flamingo/Fugtspærre?

Hvad er det for noget fugtspærre der skal bruges, er der noget der kan bruges som færdig væg/gulv, eller skal der mere på?

Og ja så mangler jeg 1 væg hvor jeg også skal have en dør i så "rummet" så den er isoleret fra resten af kælderen. Den må så maks værre 150 cm i højden, så ved ikke lige hvad det skulle være. Væggen kan nok laves af samme multiplade igen med flamingo og noget damp spærre.

Jeg regner med at temperaturen, fugten og ventilation bliver styret at mit Genvex anlæg. Jeg kunne evt. sætte en fugtmåler derned så jeg er sikker på den bliver ved så længe der er for meget fugt.

Flere ting vil køre 24/7 derfor er jeg ret sikker på at der altid er varme i overskud dernede som kommer væk via. genvex. Så derfor burde fugt og kulde ikke være et problem.

Loftet/terrændæk venter jeg med til at jeg skal lave, til det skal laves over hele kælderen, det lyder på din forklaring at det kan lade sig gøre men kræver temmelig meget arbejde. Og rigtig mange stolper. Jeg vil godt lige vide om der skal være noget I jern under for at støtte så gulvet ikke gir sig og flækker? Det bliver 160cm i bredden hele vejen.

Kan man købe en færdig lem der kan støbes ned så det letter arbejdet en smule?

Næe. det var nu ikke ret meget af det jeg mente.  :o)

Måske har jeg udtrykt mig lidt uklart. Jeg prøver igen:

1. Gulvet kan udføres som et almindeligt terrændæk, med min. 150 mm flamingo med 100 mm betonplade ovenpå. Underside af isolering må ikke være under underside af omgivende fundamenter. Der skal muligvis udlægges ekstra fugtmembran.
 
2. Vægge er lidt vanskelige.
Du kan vælge at lade dem være som de er. (Og evt. have en relativt lav temperatur i rummet, (hvilket kræver endnu mere kontrol med luftfugtigheden)
Eller du kan vælge at isolerer indvendigt med f.eks. flamingo, som opklæbes på væggen og evt. afsluttes med fugtspærre i form af vådrumssikring. Alternativt kan anvendes varmevæg eller lign. fra KnauffDanogips.
Det er muligt ar du i begge tilfælde skal fugtsikre eksisterende kældervægge, kemisk, på indv. side med f.eks. Vandex eller Sika produkter.

3. Loftet udføres som 100mm armeret betondæk. På forskalling. Det opstilles f. eks. 9 stk. 100x100 stolper, (3 rækker). Derpå 3 stk vandrette planker for oven, (kaldet rideplanker). Derved fremkommer 3 bjælker. På disse sømmes tæt ru forskalling. På det "forskallingsdæk" kan du arbejde videre med armering, installationer, lem osv.
Når betonen er udstøbt og hærdet bankes forskallingen ned og fjernes gennem hullet til lemmen.

Det var prinsipperne.
(Der kan være mange andre muligheder for udførelsen. Bla. anvendelse af letbeton dækelementer. som i den størrelse nok kan håndteres manuelt, men lemmens størrelse og udformning kan komplicere tingene).

Resten af dine spørgsmål tar' vi i næste omgang.

Jeg tror at jeg holdet det simpelt og beholder vægge og loft som de er. Jeg vil blot mure en mur op som lukker rummet af og lave en lem/dør ind. Så kan jeg måske evt. behandle væggene med noget af det du henviser til hpox?

Gulvet tænker jeg på at lave med nogen gulvspån plader der står på noget sten for at pladen ikke får fugt op. Og så evt. også behandle gulvet neden under der.
Netop.
Bortset fra gulvspånpladen.
Der bør du nok spare sammen til en vandfast krydsfinerplade. F.eks. en Douglas tagplade. :o)
Der er yderligere 2 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis