tender/slæbejolle

I de mørke vinteraftner kan man jo drømme, og jeg har drømt om at bygge en 6-8 fods klinkbygget jolle, som skal fungere som tender og være egnet til at slæbe efter min båd - 22 fods klinkbygget Lynæsjolle.

Jeg har selvfølgelig surfet rundt på nettet efter oplysninger/tegninger, men har ikke rigtigt haft held med det.

Er der nogen, som ved hvor man kan finde byggetegninger? ( jeg har set mange knækspantkonstruktioner, men det er ikke det jeg søger )

OG! Hvilke egneskaber kendetegner en god slæbejolle? - f.eks. skal den jo ikke ligge og skære ud hele tiden under sejlads.

Jeg fik min første båd som otteårig, og har siden da været facineret af at RO! Så i en alder af 59 år er jeg vist gået lidt i barndom. Under alle omstændigheder vil jeg være glad for lidt input - så må vi se om projektet overhovedet bliver til noget.

Forårshilsen
Stevns
15 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ja se det er jo et rigtigt skiw du har der
Jeg tror ikke du finder et sæt tegninger til sådan en jolle, og dog findes der en Amerikansk side hvor du kan købe tegninger, www.woodenboatstore.com
Prøv at kigge på sagen !
Der er dog noget du skal tænke på, at have en jolle på slæb, kan være som at have et par våde jutes sække på slæb. Især en træjolle der vejer godt til kan være til stor géne.
Prøv hos Løgstør Bådebyggeren han har lavet et par småjoller i forbindelse med afholdte kurser.

http://www.baadebygningskurser.dk

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Du kan også skaffe tegninger vi musset på Kronborg.
Men start med en tur på biblioteket og hent bogen "Danske bådtyper" så er der lidt inspiration.

Men 6-8 fod... det er godtnok ikke meget jolle :-) Jeg ville ikke gå under 8-10 fod.
Kan se problemetikken med din båd ikke er specielt stor.. men skal jollen have selvstændig brugsværdi skal den have en vis størrelse.

Men i og med du selv sejler lynæsjolle kan du jo passende overveje om ike det skal være samme type... De bjærger sig jo godt og "røven" er fyldig og bærer godt... så mon ikke det vil være et godt bud på en egnet jolle til dit brug.

MVH Njord :-)

MVH Njord
TAK FOR JERES SVAR

Håndværkeren.
Jeg kender godt det site, men kan jo prøve igen. Tror du har ret i, at det kan blive tungt at slæbe en jolle. Derfor skal den også være lille og gå let i vandet.

njord.
Jeg er fra Helsingør, så et smut på til Kronborg er jo nemt. Jeg har Danske Bådtyper, men jollerne er enten for store eller ikke en type jeg ønsker. Jeg er hjemhørende i Fr.værk havn, og jollen skal bruges til landgang her og der i Rosk.Fjord og Isefjorden, så den skal ikke kunne laste en hel masse.

lynæs.
Ja, de joller er også det tætteste jeg indtil nu er kommet på det jeg er ude efter.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dig for mange gode tips og for en spændende hjemmeside.
Har du iøvrigt prøvet de kurser i Løgstør, og fik du noget ud af det?


Jeg har snuset en del til bådebyggeriet i mine unge år, og det klør nogle gange i fingerene endnu, så jeg er lidt opsat på at se, om jeg stadig kan finde ud af det! Mit havneskur er stort nok til at jollen kan bygges der - hvis den ikke er for stor!
Nå, men foreløbig skal selve skivet have en større omgang og det samme gælder skuret, så......

hilsen
Stevns

ang. Løgstør så har jeg været der på et kursus i overfræserens mange muligheder. Et godt kursus. Jeg har da tit tænkt på at deltage igen, og skulle jeg bygge en jolle, er det helt sikkert, at jeg ville. Han er en ret kompetent lærer, som ikke går på kompromis med noget. Jeg kunne dog også lære ham en ting, han ikke havde tænkt over. Kurserne er ret kompakte, så det gælder om, at være opmærksom, men man kommer der jo heller ikke, hvis man ikke er int.
Mit alias stammer jo fra min båd, da jeg tilmeldte mig LDS, en 26 fods Lynæsjolle.
Lynæsjoller har jo ikke, som skrevet stor bæring agter, og jeg tror ikke den er egnet. Jeg havde en ca. 12 fods jolle med sejl, og dens eneste fejl, var at i medvind og bølger, skulle man passe på ikke at få en sø ind bagfra. Du må ha' en jolle med agterspejl.
Jeg går ud fra at din også er en Tom Jepsen, min var årg. 1978

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Hej igen Stevns.
Jeg ved god at du helst vil have en klinkbygget jolle, der er dog en anden mulighed, ikke køn men efektiv. Jeg har selv sådan en lille plastbalje Sport Yaght, som jeg købte på www.mmc.dk den hopper på det nærmeste hen over bølgerne og har så meget opdrift at den kan bære to voksne personer, men køn er den altså ikke.
JO, det med plastjollen er skam faldet mig ind. Der er ingen tvivl om. at det ville være det nemmeste, men så får jeg jo ikke mulighed for at stå og pusle med klinkbyggriet.....!

Lynæs. Ja, min båd er en Tom Jeppesen, årgang 78. En dejlig velbygget båd med et godt materialevalg. Erhvervede den i efteråret, så har ikke sejlet den endnu. Den trænger en kærlig hånd på skandæk, cockpit og ruf, men er ellers i fin stand.
Slæbejollen skal helt klart være spejlgattet. Jeg har den oppe i hovedet, hvor den har bidt sig fast, men det kender I sikkert godt!
Som ung havde jeg en afrigget kragejolle med indenbords Marstaller, og den havde samme syge som din 12 fods - man blev nemt våd et vist sted på læns. Til gengæld slap den vandet fint agter!

Det lyder interessant med det Løgstørkursus. Har flere gange luret på hans hjemmeside, men der er lige det med tiden, du ved.

Som I nok kan høre, har jeg rigeligt at se til det næste stykke tid. Har brugt en del tid på skuret indvendigt i løbet af vinteren. Har lovet havnefogeden at give det en omgang svenskrød udvendigt.

Jeg har tænkt mig at holde skivet med linoliemaling og Tonkinlak, og det kræver jo nogle rimelige arbejdstemperaturer, så jeg tøver lidt med at gå igang, selv om den står trygt og godt i et nyerhvervet bådtelt.
Tonkinlak kan efter brugsanvisning bruges helt ned ti næsten frost.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Jeg tror nu du får rigeligt at pusle med, til også at skulle bygge og pusle om en jolle. På et træskiw er der altid et eller andet der kan forbedres, det er jo en af de gode ting ved træskibe.
Det er da godt at vide, Lynæs.Så kan jeg jo godt gå igang med skandækket. Har ikke prøvet Tonkinlak før. Sidst jeg havde fat i en skibslak var det en dunk Hempels gammeldags enkomponent lak ( den med sømanden der maler et modelskib på etiketten) - og det er læænge siden!
Jeg regner med at fjerne al den eksisterende lak, da det ikker er Tonkinlak.

Håndværkeren har helt ret: Der er rigeligt at se til, men så længe det ikke skal foregå på akkord, er det jo, som du siger, en god ting ved træskibe. Det gælder bare om ikke at stresse over det og tage en ting ad gangen.....
Der er yderligere 5 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også