Strøm i båd (12v)

hubs
hubs
108 2200
Halløj Alle LDS´ere


Nu er har jeg fået mig taget sammen! til endeligt at give mig i kast med strømmen i min båd, jeg har tænkte at jeg skal have skiftet en hel del af ledningsnettet, som jo så klart er 12 volt.

Er der nogle råd omkring diameter på kabler der skal bruges?? Tænker her om det skal være 1.5 mm2 eller mere ?? 

OG eventuelt nogle steder hvor det kan købes til en overkommelig pris, jeg regner med at skulle have ca. 100 meter kabel.

På forhånd tak
50 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uhh det er dyrt.. men du skal læse denne tråd. 

Der bliver emnet vendt og drejet. 

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hej Hubs

Hvor stor er din båd
Er det en sejlbåd eller motorbåd
Hvad er dine behov for strøm i båden
Hvordan ser bådens installationer ud i dag - gerne med billeder

Det vil være lidt nemmere med den information for at kunne hjælpe dig på vej - men det er ikke nogen lille opgave at gå igang med.

Mvh / Br

Peter Sorensen

www.diode.dk - Se mere om Winga 30 motorbåd
hubs
hubs Trådstarter
108 2200
Hej Sorensen.


Båden er 30 fod, motorbåd og den er af stål.


Projektet er faktisk ikke så uoverskueligt, da selve systemet er meget simpelt, dog har den tidligere ejer, bare smidt ledning rundt omkring efter for godt befindende. Store installationskabler blandet med alt muligt forskelligt, samlet med muffer, tape og alt muligt forskelligt. Så derfor skal det kun skiftes efter batterierne, da jeg selv har installeret ny maskine, og samtidigt skiftede vi alle ledninger under dørken, så det ligesom var gjort... 

Men jeg har jo almindeligt forbrug, køleskab, vhf, ekkolod, gps, radar, en inverter der konverterer 12-220 v, lanterner osv. og radaren kører på 24 volt, og derfor koblet på startsystemet på maskinen. Som der jo ikke skal pilles ved. 

Men bare lidt info om kvadraten på kabler til overnævnte, og om der var nogle der kendte nogle gode steder til at handle, f.eks kabler, og måske nogle der forhandlede 24 volt lamper, eller andre ting til 24 volt
Annonce
Hej Hubs

Da det er en stål båd, er det yderst vigtigt at have fokus på tæring - derfor skal alle dine 12/24 volt elinstallationer isoleres væk fra skroget.

Har du 230Vac landstrøm om bord, er der noget med at du ikke bør medtage jordledningen, da fejl på den del af installationen vil medføre tærring af dit skrog.

Jeg vil ikke gå under 4mm2 til lanterner og andet lys i båden, hvor det er muligt.
Køleskab - vil jeg anvende min 10mm2 afhængig af afstanden til batterierne
VHF - 4-6mm2
Forsygning af sikringer - 2 eller 3 gange 16mm2 afhængig af afstanden fra batterierne - husk sikring imellem batterier og sikringsgruppe
Samlingspunkt af minus omkring sikringsgruppen - 25 - 35mm2 afhængig af afstanden fra batterierne
Forsygning imellem forbrugsbatterier 50mm2
Forsygning imellem startbatterier og motor 50mm2
Påtænker du et amperemeter - så vælg et med en shunt, der sidder ved batterierne

Brug gerne komponenter fra industrien, der er din skinne monteret, så kan du med lethed arbejde med de store lednings kvadrater
Alle kabelsko ved kvadrater over 6mm2 skal sættes fast ved hjælp af presværktøj og forsegles med tectul og krympeflex
Monter et skillerelæ (SEPTOR) imellem start og forbrugsbatterier - så kan du altid starte
Sørg for sikring på alt
VHF, sump pumpe og oliefyr skal køre uden om hovednøglerne med seperate sikringer
Brug et velegnet pressværktøj ved montage af kabelsko, der selv udløser når kabelskoen er presset hårdt nok.
Sørg for at dokumentere det du laver

Der er helt sikkert manger der vil mene er ovenstående er overkill - jeg har set mange installationer i både, hvor el installationerne er meget underdimensioneret, og andre gange har der været ild i dem.

Spørg hvis der er mere du gerne vil vide - jeg ville købe mine kabler i netbutikker og mine kabelsko i f.eks Biltema i Næstved eller RS component.

Mvh / Br
Peter Sorensen



www.diode.dk - Se mere om Winga 30 motorbåd
ktm
ktm
8782 4540
En god og gedigen installation, Sorensen.
Hellere lidt overkill end for spinkel. Det må være trist at sidde ude på bølgen blå, med et afsvedent ledningsnet.

Med venlig hilsen
ktm

 

mellon
mellon
258 9560
Prøv denne side der er et nomogram til ledningstykkelse ved 6 v, 12 v og 24 v. ud fra watt og ledningslængte finder du mm2.

http://www.jan-buchwald.dk/Ledningstykkelse.htm

Annonce
je__ns
je__ns
8514 0

En udmærket tabel, vær dog opmærksom på, man max må trække 5 ampere pr kvadrat millimeter, ved et 12 volts anlæg.

eks. trækker man 12½ ampere, må kablet ikke være under 2.5 kvadrat mm (ved 12 volt) uanset hvor kort ledningen er...


mvh jens

Det var da godt nok lige en vigtig ting at få med ind over.. pludselig fik jeg en ledning der er for lille.. eller tynd..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

mellon
mellon
258 9560
Det er muligt det er rigtigt med de max 5 A, men hvorfor ? spændingsfaldet ved 5 A i 1 m 1mm2 er noget der ligner 0,0875 V
12,5 A giver et spændingsfald på 0,219 V det er noget under de 0,4 V der normalt er ok.
Med de 5 A bliver der afsat 0,44W og ved 12.5 A 2,7 W næppe noget der giver de helt store brandskader.
Hej
Må det være tilladt at komme med et indlæg.
Jeg købte en Luna 26 i 2002, det første jeg gjorde var at skove HELE elinstallationen. Trak nye separate ledninger ( 2,5 mm2 ) til alle forbrugere, dog undtaget køleskabet der er forsynet via 6 mm2 kabel.
I instrumentbrættet har jeg monteret 7 kontakter og 7 automatsikringer ( 5 stk 10 amp og 2 stk 15 amp ). Forsyningen til sikringer sker via et 6 mm2 kabel fra adskiller, har dog for god ordens skyld indskudt en 25 amp sikring i kredsen. Fra sikringer til kontakter bruger jeg 2,5 mm2 og så har jeg lavet et krydsfelt bestående af 7 kraftige kobberskinner ( en til hver kontakt ) hvor jeg så deler strømmen ud til forbrugerne.

Der er jo det fænomen når man skal dimensionere et elanlæg at samtidigheds faktoren betyder en del. Og nu har jeg sejlet i 8 sæsoner uden at have nogle problemer, så man må vel sige at dimensioneringen er i orden.

Jeg vil prøve at lægge et par billeder af krydsfeltet ind.

Mvh Finn
Der er yderligere 40 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Byggeriet begynder:)
    CNC (140 svar)
  2. PARTY TØMMERFLÅDE
    Lav-Båd (187 svar)
  3. Hvilken akku boremaskine anbefaler i?
    Værktøj og maskiner (21 svar)
  4. El problemer i bil, villig til at betale hvis nogle kan komme og lave det
    Lav-Bil (14 svar)
  5. bjælkespær med 10 meter spænd
    Lav-Hus (9 svar)
  6. Strøm
    Lav-Båd (27 svar)
  7. Induktionsplade og el...
    Hårde hvidevarer (20 svar)
  8. Føring af el i etageadskillelse
    Lav-Hus (39 svar)
  9. Når en lednings tværsnitsareal ikke er stor nok :
    Over hækken (17 svar)
  10. Automatsikringer i "Serie"
    Lav-Hus (28 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her