Fratagelse af stemmeret ved generalforsamling

Hej  forum "Jura, reglementer og krav "

vi bor i hus, hvor vi  ifølge tinglyste skøder har pligt til at danne og være medlem af grundejerforening/vejlaug.

Vi har haft en restance på en betaling til grundejerforeningen (vi har aldrig set et girokort - kun en rykker- det ændre dog intet på det principielle i spørgsmålet). Dette medførte ifølge kasseren at man ikke kunne deltage/stemme ved generalforsamlingen.

Spørgsmålet er- Kan man fratage folk stemmeretten pga. en restance?
Folk der skylder penge i skat kan da så vidt jeg ved også stemme hvis der udskrives valg :-)

Jeg vil jo mene, at så længe man bor og ejer matriklen med de tinglyste servitutter, kan man ikke fratages stemmeretten eller på anden vis fratages rettigheder til trods for et skyldigt beløb. Man er jo ifølge de tinglyste servitutter forpligtiget til at være medlem?

Der er heller intet der specifikt antyder, at man kan fratage folk stemmeretten i de vedtagene regler for regler for foreningen (se nedenstående). 

Vedtægter for Grundejerforening og vejlaug.
 § l. Foreningens formål er at varetage medlemmernes interesser som sådanne, at anlægge og vedligeholde veje, forsyningsledninger og afløbsledninger, at påtale overtrædelse af de på ejendommene pålagt eservitutter samt at beskytte de rettigheder, som er eller måtte blive pålagt foreningen/vejlauget.
 
§ 2. Som medlemmer optages grundejere med adgang fra og/eller adresse på vejene, som ifølge tinglyste skøder har pligt til at danne og være medlem af grundejerforening/vejlaug.

§ 3. Ved ejerskifte betaler den nye ejer et beløb som efter forslag frabestyrelsen fastsættes af generalforsamlingen. Det årlige kontingent foreslås ligeledes af bestyrelsen og fastsættes af generalforsamlingen.Kontingent opkræves halvårligt og forfalder til betaling henholdsvis senest 31. januar og 31. juli. Såfremt kontingentet ikke er indbetalt på forfaldsdatoerne (31. januar og 31. juli) opkræves et rykkergebyr hvisstørrelse er fastsat af generalforsamlingen efter forslag fra bestyrelsen. GENERALFORSAMLINGEN

§ 4. Den øverste myndighed i alle foreningens anliggender hargeneralforsamlingen. De på en lovlig indvarslet generalforsamlingvedtagne beslutninger skal efterkommes af samtlige medlemmer.Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 2. kvartal. Medlemmerne indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens skøn, eller når mindst 25 pct. af medlemmerne begærer dette. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling sker skriftligt med mindst 1 måneds varsel indeholdende dagsorden.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling er
l. Formandens beretning
 2. Bestyrelsesreferater fremlægges.
 3. Kassereren fremlægger regnskabet og forslag til kontigentfastsættelse samt øvrige bidrag.
4. Indkomne forslag.
5. Valg af bestyrelse og bestyrelses suppleanter.
6. Valg af revisor og revisorsuppleanter.
7. Eventuelt.

Generalforsamlingen konstituerer sig under formandens ledelse, der lader foretage valg af dirigent.
Denne leder generalforsamlingen i overensstemmelse med dagsordenen og parlamentarisk skik.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse og skal være indsendt skriftligt.

Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal medlemmer. Kun de personligt mødte medlemmer har stemmeret med 1 stemme per matrikel. På en ekstraordinær generalforsamling kan kun behandles spørgsmål, der er fremsat på dagsordenen. Alle sager afgøres ved simpel stemmeflerhed. Skriftlig afstemning skal finde sted, når blot l medlem forlanger dette. Der føres i referat en oversigt over forhandlingerne samt ordlyden af de fremsatte forslag. Referatet underskrives af dirigenten og bestyrelsen og uddeles efterfølgende til samtlige medlemmer.

§ 5. Bestyrelsen er mellem generalforsamlingerne foreningensudøvende myndighed. Bestyrelsen består af 1 formand, 1 næstformand,1 kasserer, 3 bestyrelsesmedlemmer. Disse vælges for 2 år ad gangen, således at formanden, kassereren og l bestyrelsesmedlem vælges deulige år. Næstformanden og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges de lige år.Samtidig med valg af bestyrelse vælges 2 suppleanter, der deltager ibestyrelsesmøder, når formanden finder dette nødvendigt. Suppleanternevælges for 2 år ad gangen, dog således at l suppleant er på valg hvert år.
 
§ 6. Bestyrelsesmøde indkaldes og ledes af formanden. De afholdes såofte formanden eller mindst 3 bestyrelsesmedlemmer finder det nødvendigt. Bestyrelsesmøde skal dog afholdes lige før samt umiddelbart efter en generalforsamling. Bestyrelsen træffer sine afgørelser ved almindelig stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er til stede. Alle beslutninger føres til referat. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. Bestyrelsen kan i øvrigt indkalde medlemmer i den udstrækning, forholdene gør det nødvendigt. Godkendte referater fra bestyrelsesmøder fremlægges for grundejerne på anmodning herom eller mindst 1 gang årligt ved generalforsamlingen i underskrevet form.
 
§ 7. Formanden leder i fællesskab med bestyrelsen foreningens anliggender, men har bemyndigelse til, når foreningens interesser kræver det, at handle på bestyrelsens vegne, hvorefter sagerne forelægges bestyrelsen til endelig godkendelse.
 
§ 8. Næstformanden træder i stedet for formanden ved dennes forfald og skal til enhver tid være underrettet om dennes forhandlinger og lignende.

§ 9. Kassereren har ansvaret for de betroede midler og fører de nødvendige regnskaber, opkræver kontingent, gebyrer ajourfører medlemsarkiv og lignende.

§ 10. Formanden, næstformanden og kassereren tegner tilsammen foreningen udadtil, over for offentlige myndigheder og institutioner samt ved indgåelse af kontrakter.

§ 11. På den ordinære generalforsamling vælges 2 revisorer til at revidere foreningens regnskab talmæssigt ved kritisk eftersyn afkassebeholdninger m. m. Disse vælges for 2 år ad gangen således at 1 revisor er på valg hvert år. Samtidig med valg af revisor vælges en revisorsuppleant.

§ 12. Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december. Foreningens midler indsættes på en konto i et pengeinstitut. Der oprettes en driftskonto, til kontingent- og gebyrindbetalinger, som anvendes til foreningens løbende udgifter og administreres af kassereren. Beløb over 10.000 kr. kan kun hæves ved formandens og kassererens underskrifter. Næstformanden erstatter formanden ved dennes forfald. Formand og kasserer honoreres efter de af kommunen gældende regler for udbetaling af diæter. Årsregnskabet vedlagt tilhørende bilag, der skal være attesteret af formanden, affattes i klar og tydelig form så betids, at det primo februar kan overgives til revision. Kassereren er til enhver tid pligtig til på opfordring at forelægge regnskabet med alle bilag for bestyrelsen samt revisionen, ligesom bestyrelsen har ret til når som helst at lade foretage kritisk revision ved en anden end den af generalforsamlingen valgte revision. Regnskabsoversigten skal udsendes til samtlige medlemmer sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen.
 
§ 13. Det til foreningen hørende fælles strand- og engareal skal betragtes som fredet område. Kørsel med motorkøretøjer er forbudt, medmindre det sker i forbindelse med optrækning eller søsætning af både. Forsigtig kørsel med begrænset hastighed (30 km/t) på vejene påbydes. Parkering på vejene bør begrænses mest muligt. Renholdelse af grundene bør af hensyn til det almene udseende tilstræbes. Al brug af støjende maskiner såsom motorplæneklipper og lignende er tilladt hverdage fra kl. 8 - 19 og søndage fra kl. 9 - 13. Løsgående hunde er ikke tilladt på fællesarealerne. Husdyrhold, som f.eks. høns, kaniner, duer og lignende må ikke finde sted.
 
§ 14. Medlemmer skal til kassereren opgive deres private helårsadresse, ligesom flytning og/eller ejerskifte skal meddeles kassereren.

§ 15. De til enhver tid for by og sogn gældende bestemmelser vedrørende byggeri, sanitets- og kloakeringsforhold, fredningsbestemmelser o. lign skal til enhver tid overholdes af medlemmerne.
 
§ 16. Vedtægtsændringer kan fremsættes af bestyrelsen, eller når mindst 5 grundejere skriftligt har tilkendegivet ønske herom overfor bestyrelsen. Ændringer kan kun vedtages når 2/3 af grundejerne har stemt herfor. Hvis dette flertal ikke opnås, kan ændringer gennemføres ved almindelig stemmeflerhed på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.
 
Foreningen er stiftet den 24. marts 1959 i København. Disse love er vedtaget denne dato, samt revideret og rettet vedfølgende beslutningsdygtige generalforsamlinger: 25.maj 1961, 3.juni 1964, 13.april 1966, 17.juni 1984, 19.maj 1985, 1.juni 1986, 17.juni 1990 og 31. maj 2007

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg sidder selv i en bestyrelse, dog til en andelsboligforening. Og vil ikke lige læse jeres regler.. Men hvis ikke det står direkte i vedtægterne i forbindelse med restance så kan man ikke håndhæve det.
Ellers kan en bestyrelse jo bare sidde og finde på regler efter forgodtbefindende.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Hva' så er du så også forment adgang til det eng- og strandareal der omtales ?

Men en spændende problemstilling du er havnet i,da du jo er tvunget til at være medlem, hvis du bliver smidt ud er du så tvunget til at sælge din ejendom, eller bliver din gæld så bare akkumuleret, hvis du ikke betaler ?

allan
Det er jo ganske enkelt, at spørge kasseren om med hvilken hjemmel han mener, at et medlem kan fratages retten til at deltage i generalforsamling eller stemme ved samme. Som det fremgår af lovene du har vedlagt er der jo ikke nogen hjemmel hertil. Alternativt møder du op til generalforsamlingen og ser hvad der sker. Hvis lovstridige sanktioner fastholdes bør du udbede dig sanktionen på skrift underskrevet af et bestyrelsesmedlem, fortrinsvis formanden. Med den i hånden går du til myndigheden, der har pålagt tvangsmedlemskab af grundejerforeningen. Det er kommunen formodentlig. Der må du så fremlægge din sag, at den forening du er tvangsmedlem af ikke handler i overensstemmelse med egne love. Det bliver så spændende at høre hvad kommunen vil gøre ved det :-) For de kan jo næppe sidde overhørigt, at de tvinger deres borgere til at være medlem af foreninger, der ikke fungerer i overensstemmelse med vedtagne love.

Men i virkeligheden er det yderst billigt sluppet at blive frataget stemmeretten for restance. Mange steder, hvor der er tinglyst medlemskab af en grundejerforening (ofte betinget af at der er private fællesveje), er der lyst pant i matriklen, som dermed sikrer foreningen kontingent og andre bidrag. Så hvis ikke medlemmet betaler ender det med et anbefalet brev fra kasseren, hvorefter restancen går til inkasso hvis ikke medlemmet reagerer. 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis