Rund ventilator - firkantet aftræk

Vi står og skal sætte en ventilator i vores badeværelsesloft. Ventilatoren på Ø 100 passer ikke til aftræksskakten på 15x15. Vi skal altså konverterer en firkantet aftræk ned til et rundt rør.

Vi er også i gang med at sætte gipsplader udenpå det gamle loft, og ønsker at overgangsløsningen skal være skjult.

Der var ingen kondensmuffe omkring det gamle gipsloft, og der vil komme en afstand på ca. 4 cm imellem undersiden af det nye loft til der hvor den firkantede skakt begynder. Dette skal tætnes.

Vi har punkteret den gamle dampspærrer, og vil male loftet med plastikmaling (som er tæt nok til vådrum) Derfor bliver dampspærren flyttet helt ned til loftniveau.

Hvordan laver vi bedst en overgang imellem ventilator og aftræksskakt?

------------------------------------------------------------

Vores overvejelser til nu:

1) At købe et overgangstykke MEN her er problemet at jeg kun kan finde et med hul diameter Ø 150. Jeg tænker at hvis vi sætter en reduktion herpå, vil der komme et hulrum, hvor der kan samle sig kondens.

Se overgangstykke Ø 150: http://shop.vink.com/is-bin/INTERSHOP.enfinity/WFS/Vink_DK-DK_B2B_Channel-Site/da_DK/-/USD/ViewOfferDetail-Start;sid=FuJqcHVNSufkJTjDNv_LbD1HlKY0or25UJE=?ProductRef=108734%40Vink_DK-DK_B2B_Channel&CatalogCategoryID=3RCsGmZyzT4AAAD4QlT%2eHYce&JumpTo=BrowseStandardCatalog

2) Alternativt overvejer vi om man kan sætte et overgangsstykke og en kondensfuffe sammen. 

Se overgangstykke: http://shop.xl-byg.dk/produkter/vvs/ventilation/overgangsstykke/duka_oe100mm_overgangsstykke.htm 

Se kondensmuffe: http://shop.xl-byg.dk/produkter/vvs/ventilation/kondensmuffe/duka_15x15cm_sort_kondensmuffe.htm#readMore

...jeg kan dog ikke lige se hvordan det i så fald skulle lade sig gøre.
Så håber meget at der sidder nogen derude, som kan komme på bedre idéer end vi har kunnet

Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig :)

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Fandt du ud af hvordan det blev gjort bedst?
Næe, men jeg kan fortælle dig hvad vi gjorde:

Vi satte en dækplade op på det gamle aftræk, og skruede den fast til det gamle loft. Til samlingen brugte vi en masse ekstra-elastisk silikonefuge som er beregnet til ventilationskanaler. Så satte vi gipslofter op, borede igennem det nye loft, og skrabede kanterne til med en stanley kniv.
Resten lavede elektrikeren: Han skubbede bare røret på ventilatoren op igennem hullet uden at bruge fuge, tætningslister eller lignende. Jeg håber det blev tæt, fugtskadede gipsplader er grimme, og de giver skimmelsvamp alt for gode vækstbetingelser.

Apropos usundt, vi fandt ud af at der typisk er asbest i aftrækskanaler i huse over en vis alder, og at man i så fald ikke skal komme til at bore eller skrue i det.

Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig :)

Den rigtige løsning så det bliver ordentligt tæt kan opnåes vha en overgangsprofil - de fleste tømmerhandler har dem på lager:

http://www.dukaventilation.dk/PRODUKTER/Overgangsstykker/Overgangsstykke-type-1.aspx

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

@CharlotteSjælland: Ja, det var da noget at et projekt, så tror jeg at BOFH's løsning er bedre...

@BOFH: Så godt efter mit spørgsmål at overgangsstykkerne fandtes, så det bliver dem jeg hiver fat i og bruger nogle reduktioner så jeg kan få rørdimensionerne til at passe.

Vh
JSN
System air har et godt sortiment. Vi har købt i Tyskland.
http://www.systemair.com/corp-en/systemair_products_int/produktgrupper_1_1
Skrevet af JSN på 14 sep 2011 20:15
@BOFH: Jeg kan ikke finde det i rigtig størrelse... Skal bruge et overgangsstykke fra 100x150mm til ø160mm, og det findes ikke i byggemarkedet. Nogle ideér?

Vh
Jens

Ja - gå i en rigtig tømmerhandel istedet for Silvan, Bauhaus Jem&F*sk hvor de ikke ved noget om sagerne - find et sted hvor de har proffessionelle rådgivere - eg. Stark, Bygma el. XL. Du kan også ringe til Duka eller andre producenter af plastprofiler til ventilationsrør - selve profilen behøves jo ikke at passe 100% - jeg fæstnede vores med noget tagstenslim jeg havde i overskud - så var det tæt og går aldrig fra hinanden, men en alm byggefuge der kan hæfte på plast og eternit vil kunne klare det.

/BOFH



Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også