Vi bor i et gammelt hus fra 1900. Huset er dårligt isoleret, dårlige vinduer. (Som bliver skiftet indenfor 2-3 år). Det er lige knap 80 kvm.
Vi fyrer pt med olie (OLD GAMMELT OLIEFYR), og har et årligt forbug på (Hold fast) cirka 3000 liter.. (Ihvert fald med disse hårde vintre).
Vi har dog store problemer med at holde huset varmt. Vi får meget sjældent en inde temp. på over 20 grader(Selvf ikke et problem om sommeren). Radiatorene pumper og pumper derud af, men det er ligesom om at varmen ikke rigtig kommer ud i huset. Det er ikke længere holdbart for os, da der kommer en lille ny til familien til august, så 18 grader er ikke nok længere.
Vi overvejer kraftigt at skifte til en varmepumpe, også have oliefyret til nød, hvis varmepumpen ikke kan klare de koldeste vinterdage og nætter.
Vi er IKKE ude efter pengebesparelser (selvom det intet ville gøre), da jeg godt er klar over at den største besparelse ville være udskiftning af vinduer/døre/isolering, men da vi ikke har så mange penge til det projekt lige nu, ville en billigere løsning imellemtiden være perfekt.
Det der er ønsket er, at vi for max samme varmebudget som nu (cirka 25000 årligt), kan opvarme huset, BEDRE end nu. Altså sådan at man ikke skal gå rundt med kolde hænder hele tiden, og ikke skal have tyk trøje og tæppe når man sidder foran tvet.
Jeg har ingen erfaring med varmepumper, men kunne forestille mig at den var langt bedre til at få varmen ud i rummene og spredt. Men måske tager jeg fejl?
Hvad vil i tro, hvad er jeres erfaringer?

På forhånd tak for svar.