Selv om det i bund og grund skulle være ren afslapningsterapi at være sejler, er virkeligheden jo ofte en ganske anden.
Den samme situation og handling kan opfattes meget forskelligt, afhængig af, hvem der har handlet, og hvilken sindsstemning, man selv er i.
Hvis ham kammeraten overfor lige har slækket éns fortøjning p.g.a højvande, er det nok ok, det var sødt af ham lige at tænke på os. Hvis det er ham i KDY-færgen længere ude af broen, skal han bare holde klapperne for sig selv og ikke blande sig i vores badekars tilstand.
Og hvis man glæder sig til at komme ned på båden, og ser, at nogen har gjort en lille indsats for at hjælpe os, bliver man gladere - men har man haft en møg-dag, hvor både chefen og kunderne har været efter én, og man så opdager, at nogen har trampet på båden og pillet ved agterfortøjningerne, kan man blive totalt præmenstruel
Jeg er normalt det sidste - kronisk præmenstruel - folk skal ikke pille ved vores fortøjning, den er perfektioneret gennem de sidste 6 år og fungerer ved alle vandstande og vindretninger (modsat naboens, hans lille sejlbåds agterfortøjninger kan ikke krydses p.g.a. hans påhængsmotor, så vi får tit 'besøg' når vinden er i vest).
Men igen - der er lige så mange holdninger til det, som der er sejlere. Man må lige stikke en finger i jorden, hvor man nu ligger, og finde ud af, hvordan stemningen er.