Isolering af loft til kip

Hej, Jeg vil spørge om efterisolering af loft til kip.
Jeg har et hus fra 1970'erne, med et nogenlunde velholdt asbesttag. I stuen er der loft til kip og ca 100-150 mm isolering. Derudover slutter dampspærren (noget alu-noget) ikke tæt. I resten af huset er der ubeboet loftrum med gitterspær, og tilsvarende isolering + hullet dampspærre.
...
 Det ubeboede loft kan relativt let ordnes med ny isolering, dampspærre og mere isolering, MEN hvad gør jeg smart hvor der er loft til kip?
...
Det skal nævnes, at hvor der er loft til kip, bliver taget holdt af EEN stor midterbjælke, som går på langs med huset. Der er således ikke frithængende gitterspær (eller andre spær), hvor der er loft til kip. Dvs. de spær, som holder taget, hvor der er loft til kip, bliver udelukkende støttet af ydermuren (mursten, isolering, gasbeton) og den store bjælke midt i tagkonstruktionen.
...
Det er ikke muligt at isolere indefra, idet der er store gavlvinduer, som går helt op til loft til kip.
...
Kan man lægge noget på spærene, så disse bliver højere, så det er muligt at lægge mere isolering eller er der en smartere løsning? - Det havde været oplagt, at skifte taget samtidig, og det skal da også skiftes om ca. 5-10 år, men der havde jeg dog blot tænkt på at få lagt ståltag ovenpå det eksisterende asbesttag, idet den løsning er ret billig.
...
Hvis taget over loft til kip skal løftes, for at kunne efterisolere, behøver jeg så at løfte resten af taget, eller kan man lave en smart opdeling?
- Hvordan?
...
Hvis I kender løsningen, så vil jeg være meget interesseret i at høre den og et GÆT på hvad det vil koste, at efterisolere over loft til kip (sådan cirka).
...
Stuen med loft til kip har følgende mål:
Indvendigt mål: 10 x 6 meter (i horisontalplan).
Udvendigt mål: 12 x 7 meter (i horisontalplan).
Tagets hældning er ca 20 grader.
3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
S. fabrin
S. fabrin
10876 4400

Jeg har et hus med samme konstruktion, som det du omtaler. Da  jeg fik udskiftet taget, tog jeg asbesttaget ned. Samtidig blev der lagt mere isolering på nu "låget" var taget af. Der blev plads til yderligere isolering ved at lægge på spærene.
Grunden til at jeg tog det gamle tag ned var dels, at jeg ikke viste, hvordan tømmeret havde det og det derfor skulle repareres, hvis det var nødvendigt. Dels syntes det var håndværksmæssigt bedre at fjerne asbesten. Den højde der blev sparet blev så brugt til yderligere isolation. Jeg fik lagt ståltag med profil som tegltag.
Prisen for hele arbejdet lavet af et tømrerfirma, inclusiv isolering, leje af stillads o.s.v. kostede 150.000 kr. for 154 m2. Grunden til at jeg for engangs skyld ikke lavede det selv var, at såfremt jeg lavede en fejl, som medførte et utæt tag, som kunne medføre råd i tagkonstruktionen, ville jeg have påført mig selv en større udgift, end det jeg havde sparet ved at lave det selv. Da taget overalt i huset går til kip, ville jeg måske ikke opdage fejlen før det var alt for sent.


 



 


 


fase
runeais
runeais Trådstarter
8 3600
Tak for fint input!
Det lyder som en god ide. Dyrt og billigt... forstået på den måde, at man jo kan lægge nyt ståltag på sit gamle eternittag selv - for relativt få penge... har set et tilbud på (vist nok) ca. 25.000 for 120 kvm (uden gennemføringer osv), og der er alligevel ret langt op til 150.000 (selvom man tjener nogle penge ind på bedre isolering ved loft til kip.
Hvis man forestiller sig, at man sparer eksempelvis 3000 kr/årligt ved at få forbedret isoleringen ved loft til kip (hvilket er højt sat, mener jeg), så er besparelsen først tjent ind efter 42 år... Og til den tid skal ståltaget skiftes igen... og så er renteudgifter/indtægter ikke engang regnet med i det stykke...

Hvad med undertag?
Har du ikke et problem der?
Jeg synes at have læst, at man netop kan lægge ståltag direkte på sit gamle eternittag, FORDI eternittaget så kan virke som undertag... ???

By the way - er det nogle håndværkere som du kan anbefale? - Har du et navn i så fald?
S. fabrin
S. fabrin
10876 4400
Skrevet af runeais på 27 mar 2011 22:57
Tak for fint input!
Det lyder som en god ide. Dyrt og billigt... forstået på den måde, at man jo kan lægge nyt ståltag på sit gamle eternittag selv - for relativt få penge... har set et tilbud på (vist nok) ca. 25.000 for 120 kvm (uden gennemføringer osv), og der er alligevel ret langt op til 150.000 (selvom man tjener nogle penge ind på bedre isolering ved loft til kip.
Hvis man forestiller sig, at man sparer eksempelvis 3000 kr/årligt ved at få forbedret isoleringen ved loft til kip (hvilket er højt sat, mener jeg), så er besparelsen først tjent ind efter 42 år... Og til den tid skal ståltaget skiftes igen... og så er renteudgifter/indtægter ikke engang regnet med i det stykke...

Hvad med undertag?
Har du ikke et problem der?
Jeg synes at have læst, at man netop kan lægge ståltag direkte på sit gamle eternittag, FORDI eternittaget så kan virke som undertag... ???

By the way - er det nogle håndværkere som du kan anbefale? - Har du et navn i så fald?

Du har fuldstændig ret i at der er en dyr omgang og at det kan gøres meget billigere ved at lade det gamle tag blive liggende. problemet var at jeg ikke kendte til tagkonstruktionens tilstand og at jeg heller ikke kunne komme til at kontrollere den uden endten at tage loftet ned eller tage taget af. Når jeg så skulle have taget udskiftet alligevet, der var flere revnede og knækkede plader, valgte jeg at få skiftet det hele. Jeg tvivler på, at det kan skiftes for 25.000 kr. jeg gav alene for leje af stillads ca. 14.000 kr. Du skal også tage i betragtning, at jeg også fik sat nye vindskeder og sternbrædder op i den pris, jeg har angivet.
Angående undertag, fik jeg også nyt undertag af den grund at hældningen på taget ikke ret stor og igen, der er ingen mulighed for at holde øje med tagkonstruktionen med hensyn til råd og svamp og andre dårligdomme.
De gamle lægter blev taget af. Spærene blev påforet med den tykkelse der blev sparet ved at tage det gamle tag ned. Pladsen blev så brugt til ekstra isolering. Det betød så at huset ikke ændrede udseende med hensyn til tagets tykkelse.

Det kan godt være, at jeg har været for forsigtig og også derfor har måttet betale en højere pris for arbejdet, men det har jeg så valgt ud fra de ovennævte grunde. Jeg ved godt at jeg kunne have sparet en hel del penge ved at lave det selv, men det var min opfattelse, at arbejdet var af en sådan karakter at jeg ville have garanti for en korrekt udførelse ( jeg har kendt tømreren i mange år, som en særdeles omhyggelig håndværker).
Jeg har ikke kikket kun på tilbagebetalingstiden på hele beløbet. Det kan også ses udfra den betragtning, at den yderligere isolering kun kostede lidt under 10.000 kr., fordi beslutningen om tagrenoveringen var taget i forvejen.
Jeg ved ikke , hvor du bor men jeg vil da gerne anbefale den tømrer, jeg har brugt: Elo Poulsen i Kalundborg.


 


 



 


fase
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her