Kalkmørtel vs hydraulisk mørtel

Hej

Prøvede søgefunktionen og der var ingen emner så nu stiller jeg lige mit første spørgsmål her på LDS, og mon ikke der er en murer eller to, der ved lidt om det...

Er der nogen der ved om de to slags mørtel er den samme? Hvis ikke, hvad er så forskellen, her tænker jeg også på arbejdsgang, pris m.v. Evt indkøb og sammensætning af ingredienser hvis man blander selv. Er i gang med at renovere en gammel ejendom og er bange for at bruge for "stærke" materialer til de gamle sten.

Håber at kunne få lidt hjælp herinde.

På forhånd tak

 

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Toolie.

Uden at være ekspert vil jeg mene, at der er lidt forskel på kalkmørtel og hydraulisk mørtel.
En kalkmørtel er en mørtel baseret på kalk og uden cement.
En hydraulisk mørtel er en mørtel hvor der er tilsat en hærder/binder, (så strengt taget er cementmørtel også en hydraulisk mørtel, men man bruger mest betegnelsen for de cementfrie mørtler).

En kalkmørtel eller hydraulisk kalkmørtel er faktisk næsten lige så stærk som en cementmørtel, men derimod meget mere diffusionsåben og er derfor meget velegnet til ældre huse, som du selv påpeger.

Kalmørtel er blandet i 1:3 (kalk:sand)

Hvis du køber færdigblandede poser kan du ud fra bogstaverne se hvordan mørtlen er defineret.
K-mørtel er kalkmørtel
Kh-mørtel er hydraulisk mørtel
kkh-mørtel er hydraulisk kalkmørtel
c-mørtel er cementmørtel
kc-mørtel er kalkcementmørtel

Jeg brugte selv kkh til at fuge vores hus med og jeg endte da med at blive helt gode venner med studsfugerne til sidst :-)

Stor hilsen

Allan

Formålet med at undervise et barn, er at gøre det i stand til at klare sig uden sin lærer.     Elbert Hubbard

Hej Toolie.

Prøv at se her. http://www.kalkforum.org/default.asp?id={F7720BA6-EE12-4362-A6F2-6172FA45EAC6} Her står en masse om kalk og hydratkalk. jeg har selv pudset hele mit hus i ren kalkmørtel, hvor jeg lavede udkast med hydratkalk. ren kalkmørtel er noget klistret noget, så det kræver nogen tilvænding og det begynder først at hærde når vandet er væk så der kan komme luft (CO2) til. Derfor kan man ikke påføre tykke lag så hærder kalken til gips når den ikke får co2. Og der kommer svindrevner. Ellers fungere det rigtig godt ned gamle huse hvor mørtlen mest er sand.

Mange hilsner Kovas

Mange hilsner Kovas,

I et diktatur må ingen sige sandheden.
I et demokrati må alle lyve.
KK Steincke.
Ellers er det en god ide lige at kontakte Skandinavisk jurakalk eller et af de andre mindre kalkhuse, det kan helt sikkert forklare dig forskellen.

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


Hej,

det er lidt mere subtilt - de hydrauliske egenskaber skyldes lerindholdet i den hydrauliske kalk. Det er det der giver diffusions mulighederne. Jeg vil anbefale en hydraulisk mørtel baseret på marmorsand. Det giver bedre muretekniske egenskaber på vedhæftningsevne, større elasticitet og længere lukketid i forhold til almindelig sand. Jeg ved ikke om du kan åbne dette link http://www.nhl5.dk/NHL%20mørtel.pdf.  Ellers så prøv at se på www.kulekalk.dk.

Helt generelt er en kalkmørtel læsket kalk blandet med sand.  Hydraulisk mørtel er en blanding af

1. hydraulisk kalk  (NHL5)
2. Hydratkalk (tør læsket kalk)
3. kvartsand eller marmorsand

Det er her der opnås fordele ved at anvende marmor i stedet for kvartssand

MVH
Bakely

 

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis