Nedsivning af regnvand til optimering af jordvarmeanlæg?

Hej,

Da vi skal til at bygge hus om en måned skal vi overveje om vi vil have ført vores regnvand væk gennem tilslutning til regnvandsledning eller om vi vil etablere et nedsivningsanlæg.

Nu har jeg læst mange steder om at fugtig jord leder varmen hen til jordvarmeslangerne mere effektivt end tør sandjord. Derfor overvejer jeg om ikke man kan lave noget nedsivning der tilfører arealet hvor der ligger jordslanger mere fugt.

Huset skal ligge øverst på en morænebakke og i den geotekniske rapport karakteriseres jorden i 0,9 meters dybde med ordene "Ler, sand, småsten, brun"

Der er selvfølgelig nogle tekniske udfordringer bl.a. med at få fordelt regnvandet over så stort et område. Men hvis man kunne løse dem, ville det så ikke være en god ide??

PFT

Mvh Asger
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Idéen er sådan set god nok i teorien - men:

Du vil ikke få noget ud af at tilføre dit regnvand over jordvarmeslangerne, da arealet hvor jordvarmeslangerne ligger også får nedbøren når den falder.
I teorien vil det kun nytte noget hvis du tilfører det når jorden er meget tør.

Hvornår er jorden så tør?
Hvis vi ser bagvendt på det er jorden mest våd efter det har regnet - uanset hvor meget det har regnet vil jorden nå tilbage til et punkt hvor jordens "normale" fugtighed er opnået. Det er den efter 1-5 dage. Her er jordens store porer eller sprækker tømt for vand via gravitation (tyngdekraften). De små porer tømmes ikke for vand via gravitation, men ved udtørring (fordampning) gennem jordoverfladen.

Nu har du brug for mest energi fra jordvarmen i vinterhalvåret og netop her er jorden mest fugtig pga. nedbør samt lavere fordampning.

Udover det skal et nedsivningsanlæg for regnvand etableres i frostfri dybde og vil nok komme til at ligge lige oveni dit jordvarmeanlæg.

Alt ialt er teorien ok, men nyttesløst i forhold til problemstillingen i praksis. Det er samtidig en dyr løsning at skulle fordele regnvandet over så stort et arelal.

/Mulle


 

 

 

@Mulle

Hvorfor skal der altid være en kedelig voksen der ødelægger ens ideer med sin fornuft

Nej spøg til side. Det lyder som om du ved noget om jordforhold. Og det lyder meget plausibelt det du siger.

Så egentlig tror jeg bare vi skal sige min ide er skudt ned. Medmindre der kommer nogle meget gode modargumenter.

Mulle ville du vælge tilslutning til regnvandsafledning eller nedsivningsanlæg?

Mvh Asger
Skrevet af asger123456 på 13 mar 2011 10:48
@Mulle

Hvorfor skal der altid være en kedelig voksen der ødelægger ens ideer med sin fornuft

Nej spøg til side. Det lyder som om du ved noget om jordforhold. Og det lyder meget plausibelt det du siger.

Så egentlig tror jeg bare vi skal sige min ide er skudt ned. Medmindre der kommer nogle meget gode modargumenter.

Mulle ville du vælge tilslutning til regnvandsafledning eller nedsivningsanlæg?

Mvh Asger

Sorry :-)

Det nemmeste vil være at tilslutte til regnvandsledning - så har du kun lidt normal vedligeholdelse fremadrettet (tømning af sandfangsbrønde o.l.).

Alternativt er der jo nedsivningsanlægget eller rettere faskinen. Den er mest miljøvenlig, hvis du tænker i sådanne tanker. Du kan og må selv lave den (men kun for tagvandet). Nogle kommuner vil dog gerne at man søger - men den information må fremgå af deres hjemmeside. 

Hvis du selv har mulighed for at vælge om du vil tilsluttes den "offentlige kloak" med regnvand og således kun afregne for tilslutning af spildevand, vil jeg vælge at etablere en faskine. Så slipper du billigere i tilslutningsafgift og kan bruge de sparede penge på din egen faskine.

/Mulle

 

 

 

Ok, det vil jeg så prøve at undersøge.

Tak for svaret.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis