fra olie til til pille brænder ?

halløj i forummet...

Da jeg er flyttet og det er første gang jeg stifter bekendskab med oliefyr, må jeg spørge mig frem.. :-)

Vi har en kæmpe oliefyr kørende... Det er et fyr som er bygget, til både at varme boligen ca. 350 kvm i 2 etager og som korntørrer..

Det er et nedlagt landbrug, hvor man åbenbart har brugt den ene længe til kornlager,og derfor har skulle tørre kornet deri, og det har man den gang valgt at gøre via oliefyr.

Selvfølgelig har jeg slået vandet fra på korntørren men vi bruger stadig ca. 200 L olie om ugen på varme og varmt vand... og her er bestemt ikke varmt... og vi fyrrer faktisk kun på 1. sat hver anden weekend når vi har weekendbørn...

Men så tænker jeg... kan man blot skifte brænderen og så køre med pillefyr i stedet ? eller er det helt umuligt... ? og i så fald.. hvad ville sådan en operation koste ?

Mvh

//Bacce

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skulle nok lige fortælle/vise, hvad det er for en kedel.
Jeg er dog bange for at din kedel er alt for stor, men under alle omstændigheder vil en pillebrænder uden tvivl tjene sig meget hurtgt ind.
Jeg fyrer 300 m2 beboelse op til ca. 22 grader + 112 m2 værksted, dog kun grundopvarmet til 10 graderr i denne fæle tid for 75 kg piller om dagen á 2 kr. kg. i en gammel Salamander.

Med venlig hilsen
ktm

 

En løs pillebrænder er forholdsvis for dyr, især fordi I garanteret får en for dårlig virkningsgrad på den gamle kedel = I bruger for mange piller.

En billig og eftersigende god løsning, kunne være en 20kw Scotte på den nye Blackstar kedel, den koster vel cirka 20-25.000,-
Men lige omkring træpillefyring og stokere, - så er der rigtig meget viden samlet inde på Stokerpro.dk ........... bum, bum - jo, man må vist godt henvise til andre fora, hvor der er specialistviden, - når man ikke har kommercielle interesser.
smid endelig det gamle fyr ud. Du sparer øjeblikkeligt, ved at få opstillet et pillefyr. Der er dog flere ting, du skal tage dig i vare for:
1. Din smed. Jeg nu oplevet flere tilfælde af alt for store fyr monteret af den lokale smed. 350 kvm + hvad du finder på i udbygningen kan sagtens trækkes af et 20 kW. Det er vigtigt, at et pillefyr arbejder hele tiden - altså ikke "Sjatfyrer", det soder alt for meget og brænder ikke pillerne helt ud.
2. Lager og håndtering: Du skal regne med 7-10 tons årligt, alt efter, hvor flittig du er til at få isoleret det gamel landbrug. Dem skal du have plads til. Her kommer første beslutning: I sække eller løs? Hvis fyret står, hvor jeg tror, kan der monteres en stor silo og du kan få leveret løse piller fra indblæsnings bil. Vælger du sække, som er venligere overfor pillerne (de knuses ikke så meget), skal du regne emd selv at hælde sække på hver uge - alt efter hvilken sio du vælger.
3. Skift din varmtvandsbeholder i samme åndedrag, det er billigere i det lange øb, når nu montøren er der.
4. Hvilken brænder? Tja, der er jo som nævnt Scotte. Men også Woody. Det vigtigste er, at du vælger et system med pausefyring og el-start. Med pausefyringen kan du finjustere forbruget og skulle bålet brænde ud, starter fyret automatisk optænding med en lille el-stav i bunden af bålstedet. Derved får du kontinuerlig, uproblematisk varme. MEN du skal regne emd at rense fyret for aske min. hver 14. dag i fyringssæsonen.
5. Tommelfingerregel: 2 ton piller = 1 ton olie. PIller koster pt. 1600-2000/ton = 3500 kr. olie der lige nu koster 10.000 kr. pr. ton

 

Hej

Jeg har selv købt en woody pillebrænder og sat på mit gamle oliekeddel og som de andre skriver, så bruger fyret nogle flere piller end hvis jeg også havde skiftet kedelen ud. Dog har jeg stadig an besparelse på ca. 50% i forhold til olie.

En anden ting man også skal overveje er at et gammel oliekedel er ikke bygget til piller og er derfor noget besværlig at rense for aske. Man kan aldrig få den helt ren og det er ret omstændigt at rense den.

En ny kedel f.eks en OPOP er designet til pillefyr og er derfor medet nemmere at rense og noget mere energieffektiv.

Jeg er glad for mit pillefyr, men noget ked af min gamle oliekedel.
Det næste er så også det lovlige i at sætte en pillebrænder på en gl. kedel. Jeg mener (understreger MENER), at det ikke længere er tilladt, hvis den pågældende kombination af pillebrænder og kedel er godkendt. Det er der vist kun ganske få ældre kombinationer der er.

Jeg tror derfor ikke, at der er ret mange andre muligheder end at sætte en ny tidssvarende løsning op a'la woody/scotte/lign.

Mvh. Jakob Jørgensen
Annonce
Det har du forresten ret i, Jakob. Da jeg fik monteret pillebrænderen for 3-4 år siden var det lovligt nok. Men et par år efter blev det lavet om så man ikke måtte, så løsningen giver sig selv.
Jeg har selv samme problem som dig perv. Kører med en TB mini på en gl. Tasso B3 kedel. Jeg forespurgte skorstensfejeren om jeg måtte sætte en tidssvarende kedel op. Svaret var nej, da kombinationen skal være godkendt. Det er TB mini ikke længere på nogen kedel.

Fordi mit system er sat op for længe siden er det fortsat godkendt, men den dag jeg vil skifte noget andet, skal det hele skiftes.

Selvom kedlen ikke er særlig effektiv, så kan det dog fortsat sagtens betale sig i forhold til olie.

Mvh. Jakob Jørgensen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis