Jordvarmeanlæg - Er min svigerfars forslag i orden?

Hvad er jeres mening om det her varmeanlæg min svigerfar foreslår til vores nye hus?

Er det nogle ok produkter og størrelser til vores behov?

Vi skal til at bygge et 1 ½ plans hus på i alt 270 m2. Der er beregnet et årligt energiforbrug på omkring 1000 l. olie. Huset bliver bygget med helt tæt dampspærre og 400 mm isolering i fundament, vægge og loft. Stue går op til kip, og der bliver nogle store sydvendte vinduer.

Vi skal have gulvvarme i hele huset både i stuen og på 1. sal. Tanken er at vi skal have et Jordvarmeanlæg med 2 x 150 m jordslanger nedgravet på nordsiden af huset. Der skal tilknyttes en varmepumpe af mærket Vaillant Geotherm WMS. Desuden skal der 7 m2 solfangere på taget.

Begge disse skal opvarme en lagdelt bufferbeholder på 800 liter. Denne skal bruges til gulvvarme og til at opvarme brugsvandet til 50-55 grader. Herudover skal der installeres et varmegenvindingsanlæg med en modstrømsveksler af mærket Navent. Og desuden noget ventilation der kan nedkøle huset om sommeren.

Hvad synes i om hans udkast? Og… Vil vi slippe billigere af sted med et luft/vand anlæg? Betyder det noget at jordvarmeslangerne ligger på nordsiden af huset?

PFT
Asger

23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det er noget skrammel at lægge jordvarme slanger hvor solen aldrig kommer, så ligger den del hvor slangerne skal ligge, i skygge af huset duer løsningen ikke. Det er jo solens opvarmning af jorden du skal udnytte.
Jeg synes i det store hele det virker meget fornuftigt. Oliepriserne stiger jo kraftigt i denne tid. Og gassen følger jo efter. Træpiller er ikke nær så billige som de var engang og de skal såmænd også nok stige. Og jordvarmen skulle jo gerne kunne passe sig selv, til forskel fra de andre opvarmningsformer. Eneste ulempe er anskaffelsesprisen.

Selve dimensioneringen skal jeg ikke kloge i. Men en god ide at kombinere jordvarmen med solfangere. Umiddelbart virker 2x150m jordslange ikke af ret meget til så stort et hus, men på den anden side er det beregnede energibehov jo også pænt lavt, så det hænger nok sammen alligevel.

Og i praksis betyder det ikke noget at jordslangerne kommer til at ligge på nordsiden af huset. Og de kommer jo ikke til at ligge i skygge, for der skal jo holdes en minimumafstand på 1,1m mellem slangerne.

En luft/vand-varmepumpe skal arbejde hårdere da det om vinteren jo er meget kold luft der trækkes ind, sammenlignet med temperaturen fra jordslangerne, der vel vil ligge på en 5-6 grader. Ydermere skal der trækkes en masse luft ind for at skaffe den nødvendige energimængde, idet en liter vand (eller brine) indeholder betydeligt mere energi end en liter luft.
Fordelen ved luft/vand ligger i anskaffelsesprisen, til gengæld vil driftsomkostningerne være højere.

mvh
BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Tak for jeres svar.

Min svigerfar siger at der stort set ikke er forskel på om slangerne ligger på nord- eller sydsiden.

Vi havde planlagt at plante nogle æbletræer der hvor slangerne skal ligge. Men det er måske ikke smart hvis de kommer til at skabe skygge på plænen og jorden dermed ikke kan blive varmet ordentlig op...??
Der er jo nok en grund til at de fleste får lagt deres jordvarme slanger under græsplænen, tror du ikke.
Det forstår jeg ikke helt. Du siger at slangerne ikke skal ligge på nordsiden af huset. Så må det vel i din optik heller ikke være klogt at plante træer der kan skygge for plænen hvorunder jordslangerne ligger?
Annonce
Hvis du piller alle bladene af træerne så går det nok
Skrevet af asger123456 på 26 feb 2011 21:36

Hvad er jeres mening om det her varmeanlæg min svigerfar foreslår til vores nye hus?

Er det nogle ok produkter og størrelser til vores behov?

Vi skal til at bygge et 1 ½ plans hus på i alt 270 m2. Der er beregnet et årligt energiforbrug på omkring 1000 l. olie. Huset bliver bygget med helt tæt dampspærre og 400 mm isolering i fundament, vægge og loft. Stue går op til kip, og der bliver nogle store sydvendte vinduer.

Vi skal have gulvvarme i hele huset både i stuen og på 1. sal. Tanken er at vi skal have et Jordvarmeanlæg med 2 x 150 m jordslanger nedgravet på nordsiden af huset. Der skal tilknyttes en varmepumpe af mærket Vaillant Geotherm WMS. Desuden skal der 7 m2 solfangere på taget.

Begge disse skal opvarme en lagdelt bufferbeholder på 800 liter. Denne skal bruges til gulvvarme og til at opvarme brugsvandet til 50-55 grader. Herudover skal der installeres et varmegenvindingsanlæg med en modstrømsveksler af mærket Navent. Og desuden noget ventilation der kan nedkøle huset om sommeren.

Hvad synes i om hans udkast? Og… Vil vi slippe billigere af sted med et luft/vand anlæg? Betyder det noget at jordvarmeslangerne ligger på nordsiden af huset?

PFT
Asger


Jeg kender ikke til Valiant Geotherms varmepumper, men de virker (næsten) alle på samme princip. -iøvrigt kan jeg ikke finde en model der hedder VMS iflg Google

Lad varmepumpen lave gulvvarmen direkte, at køre det over en buffer er ikke det optimale. En varmepumpe er et LAVtemperaturanlæg så du skal helst ikke have en temperatur på over 35 grader i kredsene - ellers kan det blive dyrt i el at opvarme huset.

Det varme vand kan du så lave ved siden af NIBE (METRO) laver nogle rigtig gode til deres 1145 serie... -1245 serien er med varmtvandbeholder -Iøvrigt hedder den danske importør Vølund varmeteknik.
-Har du plads så smid mere jordvarmeslang i jorden, hvordan det ligger er ikke så vigtigt, dog skal de ikke ligges under f.eks garager eller terrasser m.m.
Solvarme er en god ting - så kan du slukke for varmepumpen om sommeren - og evt lade en varmeveksler lave varme til dine gulve....www.vvfs.dk har anlæg der er bygget til det
Kik iøvrigt på www.heatpump.dk og få noget mere inspiration. 




Har besluttet mig for at blive en gammel sur mand. -Nu venter jeg så bare på at blive gammel....
Hej Shortcut,

tak for dit svar.

Vaillant har lavet en bufferbeholder til netop dette formål at kombinere solvarme og jordvarme og som kan lave gulvvarme og varmt brugsvand. Nu ved jeg ikke helt hvordan den fungerer men den er delt op i forskellige varmelag. Derfor tænker jeg at den netop kan tage hensyn til at der skal forskellige temperaturer vand ind og ud af den.

Og så tænker jeg at hvis de laver sådan et produkt her, så bør det vel være rentabelt at køre jordvarmen igennem. Ellers er de da godt dumme. Men man kan jo aldrig vide når det kommer til at folk skal tjene penge.

Se Bufferbeholderen her

Og varmepumpen her

Jeg ved dog ikke lige hvilken størrelse varmepumpe han har regnet med vi skal bruge...
Hej igen Shortcut,

jeg vil undersøge dine foreslag nærmere.

Og forresten, hvorfor mener du at der skal mere end 2 x 150 m. slanger i jorden? Hvad bygger du det på?
Hej jeg vil også mene at de 2 x 150 meter er alt for lidt. Jeg har et hus fra 1875 på 180 kvm hvoraf de 100 kvm er med gulvvarme. Det er medium isoleret hvis man kan kalde det dét. Jeg har et vølund fighter 1250 jordvarme anlæg, og her der ligger der 2 x 300 meter slange i jorden. Okay, det er forberedt til at jeg skal kunne varme 100 kvm ekstra op når jeg får bygget 1. sal.
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis