gulvvarme - hvordan?

Jeg har brug for god vejledning til etablering af gulvvarme i et ældre hus...

Jeg har et hus fra 1968 hvor vi skal til at renovere og i den forbindelse vil vi gerne installere gulvvarme. Jeg påtænker en løsning der går på at tage fjernvarmen fra de eksisterende  radiatorer i de enkelte rum da vi ikke skal lave alle rum på nuværende tidspunkt. Mit spørgsmål er nu - hvordan gør jeg det og hvad skal jeg bruge?

Jeg har, under mit nuværende gulv, beton 13 cm nede hvorpå trægulvet ligger på strøer og spånplader. Jeg tænkte at jeg kunne fylde 100mm isolering i, lægge strøer og ovenpå lægge spånplader med palds til slanger. Herovenpå skal jeg vel have et lag varmefordelingsplader eller andet inden mit trægulv kommer.

Lyder det helt hen i vejret?

jeg har også hørt meget forskelligt om hvilket gulv man skal vælge - laminat, parket eller planke gulv - hvad er jeres erfaring?
1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Ottosen80
Det kan jo gøres forskelligt, for spørgsmålet er hvor grundigt du vil gå til værks. BR har såvidt jeg husker et krav om 220 mm isolering mod terræn når der er tale om renovering og ellers 300 mm. det der måske kan drille er hvad du har under betongulvet 13 cm under dit nuværende gulv. Årgangen af dit hus taget i betragtning kan det godt være et få centimeter tykt betonlag oven på klappet sand og så har du lidt af en udfordring - for så er isoleringen ikke tyk nok. Jeg har selv lavet 156 kvm gulvvarme i hus med krybekælder hvor der var 75 isolering under inden vi startede - det var fodkoldt!!! og jeg tror ikke 25 mm mere ville have gjort nogen forskel svarende til de 100 mm du påtænker. Selvfølgelig forudsat at dit beton dæk er uisoleret - så gør dig selv en tjeneste og tjek hvad der er under betonen. Ellers er din plan god nok - i mit tilfælde er rækkefølgen: 1. Isolering,2. Dampspærre, 3.Pladegulv (spånplade med spor), 4.Varmefordelingsplader i Alu, 5.Varmeslanger, 6.Gulvpap, 7. Krydslimet trægulv. Med hensyn til trægulv blev jeg anbefalet krydslimet parket da det er mere formstabilt ved forskelle i temperatur.
Mvh Mads

Mads

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis