Total renovering - så er gode dyr rådne.

Godaften alle sammen

Mit første indlæg på dette forum. Har været på sidelinjen som gæst i et stykke tid, for at læse om folks projekter. Jeg mente det var min tur til at spytte nogle spørgsmål herind og se hvad folk har at sige til det.

Jeg har den fantastiske ære af at gøre mig en forhåbenlig god investering ved at købe min første bolig. Boligen er på 84 kv.m. med en tilhørende "kælder" på 84 kv.m. - grunden til at kælder står i anførselstegn er at det er klassificeret som værende en kælder - dog er den kun gravet noget der ligner 1,5m under terræn. Der har aldrig været problemer med fugt eller vand i kælderen - da den som sagt ikke er gravet synderligt ned. Huset er fra 1959 og er et pudset hus. Den trænger mildt sagt til en renovering. Ikke fordi at huset ikke fungere - men jeg har ikke lyst til at bo blandt fliser, køkkenlåger og tæpper fra 1959.

Kælderen har været brugt af de tidligere ejere til værelser til deres 2 børn samt soveværelse til dem selv. Fyrrummet er lige ledes i rummet - og det er et brændselsfyr. Det er kun 2 år gammelt - men jeg har en formodning om at det bliver rigtig træls i længden at skulle holde det igang for at kunne lave de ting der kræver varmt vand.

Huset er energi klasse -G-, hvilket ikke er prangende på nogen som helst måde - men jeg har en idé om at det selvfølgelig er pga. brændsels fyret og det at der ikke er noget isolering på loftet. Huset har sprit nye lav energi glas vinduer over det hele og der er for nyligt (2 år) monteret sprit nyt tag. Grunden er 3000 kv.m.

Jeg står lidt i en situation hvor jeg har lyst til at udskifte fyret med en træ pillefyr eller jordvarme. Jeg har klart pladsen til jord varme - men kan det virkelig opvarme et hus plus vandforbrug af den størrelse? Jeg kender ikke meget til de typer varme da jeg altid har været vant til fjernvarme og oliefyr. Jeg overvejer helt klart jordvarme pga. det selvfølgelig passer sig selv og det også er miljø venligt. Men for at i kan vuderer hvad der er mest rigtigt bør i nok vide at jeg har tænkt mig at grave ud i kælderen ved bryggers og et kommende bareværelse og have lagt gulv varme i dette. Der er heller ikke radiatorer i kælderen - og dette kunne jeg også tænke mig at sætte op i alle værelser.

Jeg kan bare ikke finde ud af det med mig selv om jeg lige så godt kan grave samtlige gulve op i kælderen og anligge gulvvarme når det nu alligevel er jordvarme (=gratis varme), selvfølgelig med omkostninger i el til varmepumpen - eller om jeg skal nøjes med bryggers og badeværelse. Vi påtænker os at vi vil benytte kælderen som vores hovedindgang når vi kommer hjem med daglig varer og børn fra børnehave osv. - så vi ikke trækker alt skidtet med i hele huset - men at det bliver holdt til et rum.

Et andet spørgsmål - et væsentligt spørgsmål. Når der skal graves ud til gulvvarme - så skal der jo graves ned til en hvis dybde for at der er plads til alt det nye isolering og det nye beton. Jeg kunne forstille mig at det er ret vigtigt at finde ud af hvor dybt ens fundament egentlig stikker ned før man graver. Jeg har kun en formodning om at der er omkring 1,5m - men det er ikke noget jeg har målt mig til. Hvordan finder jeg ud af hvor meget jeg kan tillade mig at grave i kælderen før det bliver til en risiko med henblik på bærende vægge/ydremure. Jeg har ikke lyst til at vælte mit hus bare pga. et par plastik rør der luner fødderne om morgenen.

Hvordan ville i så også tackle selve projektet. Jeg påregner at renovere både stue etage og kælder. Ville i starte med stue etage eller ville i starte med kælder? Der er pludser og minusser synes jeg. Hvis jeg renovere kælderen fuldstændig - så er der jo en fare for at det skal rives ned igen hvis jeg bagefter skal renovere stue etagen og køkken. Her tænker jeg hvis min kone pludselig får en idé om at hverken vaskemaskine eller håndvask skal være placeret samme sted som tidligere.

Et spørgsmål mere lyder på - jeg vil igang med at isolere alle ydremure i huset. Dertil tænker jeg at jeg vil montere nogle stållægter og stoppe dem med isolering og derefter gipsplader. Hvor skal fugtspærren være i dette scenario på en væg? Jeg synes jeg kan læse lidt forskelligt rundt om i forummet.

Eks. 1: Ydremur, fugtspærre, stållægter, isolering, gipsplader.
Eks. 2: Ydremur, stållægter, isolering, fugtspærre, gipsplader.

Håber det er til at forstå det hele, og der er en venlig sjæl der kan komme med nogle tips og ideer. Det skal siges at det hele bliver lavet selv - pånær de ting der ikke må laves selv. Det er et kæmpe projekt da det ikke kun er hus - men også ny indkørsel og en shine up af haven. Men jeg har mod på det - da det er drømme huset med havudsigt og forhåbenligt er stedet jeg skal bo de næste mange mange mange år. Jeg har hjælp fra familiens side hvor der både hører maler, tømrer og glarmester til.

Med venlig hilsen
Soldaten
27 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Angående jordvarme så er det bare sæt igang. Anlægget skal dimensioneres rigtig så er det intet problem. Ud og få en masse tilbud

 Blikkenslager ved

www.brixgaard.dk

Skrevet af Blikslagteren på 21 feb 2011 19:45
Angående jordvarme så er det bare sæt igang. Anlægget skal dimensioneres rigtig så er det intet problem. Ud og få en masse tilbud

Er det ikke lige optimistisk nok at skrive sådan? 

For at et jordvarme anlæg skal køre økonomisk fornuftigt, skal fremløbstemperaturen være på ca 40 grader, gerne mindre. Dvs. enten skal der monteres radiatore på alle vægge, eller laves gulvvarme. (Jeg hælder mest til det sidste)

Hvis ellers varmesystemet fungere som det skal, vil det næsten være "dumt" at smide 120.000 kr efter et jordvarmeanlæg, jeg tror ikke på at det kan spares/tjenes hjem på nogen måde. Hvor i mod du med et lille pillefyr, er kørende for ca. 30.000 kr. Og med garanti med en billigere varmeregning til følge hvert år. Du kan evt lade fastbrændselsfyret blive, og smide lidt træ i de dage du alligevel går og pusler i kælderen. Billiger opvarmning end det får man ikke.

Jordvarme og gamle huse er i mit hovede stadigt "No Go"

Mvh Thomas Hansen

LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Uden at kednde dit fyr og de eksakte muligheder. Så kan der måske være en mulighed for at du kan eftermontere en brænder på dit næsten nye fyr.
Fyret er kun 2 år gammelt og bør være en ret energi rigtig model. Og er du lidt heldig kan der nok eftermonteres en pillebrænder på den, og vupti bliver investeringen ikke ret stor..

Ingen tvivl om at jordvarme er en fornuftig ting. Men det er mest effektivt når man kan nøjes med en lav fremløbstemperatur, og det er vel næsten det samme som at sige gulvvarme. Og det er der vist ikke i et hus fra halvtredserne...

Din ide med at grave ud i kælderen er udmærket.. hvis altså dit fundament går ned under kældergulvet, men det er der nok ikke den store sandsynlighed for!
Så enten lad være eller gør det i små stykker og understøb den eksisterende sokkel stump for stump!
Du skal også være klar over at selv om du ikke har fugt problemer nu, så kan det komme... samdsynligvis er huset / klælderen varmet op af fyret i kælderen og det kan trække rigtig meget luft / fugt ud den vej rundt..... Specielt gamle fyr der spilder en del varme kan være sunde for kældermurene der kan være uisolerede og med risiko for at der trænger nogen fugt ind uden man lige ser det....

Så din "plan" med at udvide beboelæsen (ulovligt) i kælderen er desværre ikke nødvendigvis så nem som det kan se ud til.....
Så inden du springer til på tilbuddet, overvej det og tag en fagmand med for en ordentlig besigtigelse.... Jeg gætter på en tømrer vil være et godt bud, eller en rigtig god byggeteknikker....

MVH Njord

MVH Njord
Først og fremmest skal du og konen gøre 100% op med Jer selv, hvordan pladsen skal disponeres. Det er fuldstændig forrykt, at begynde at skifte plan midt i vadestedet.
Få en underskrevet erklæring fra konen om at hun ikke får griller når først projektet kører.

Overvej at sætte en pillebrænder på din fine nye kedel.

Med venlig hilsen
ktm

 

Tillykke med det nye hus.
Det var et laaaangt indlæg med maaaaaaange spørgsmål. )

Jeg fristes til at spørge: Skal du bruge huset til at bo i. Eller til at bygge om på?
Og skal alt arbejdet GDS-es de første par weekender?

For det første. Læg en strategi, eller en plan eller hvad du vil kande det, sammen med din kone.

Og du skal ikke gøre som jeg. Da jeg købte hus havde jeg allerde savet et par vægge ned inden den første uge var omme. Uden helt at vide hvor verdenshjørnerne var. Derved kom soveværelset kom til at ligge mod vest, stuen mod sydøst, bad mod syd og køkkenet mod nord. Hvilket har plaget mig siden.

Derfor. Hvis det er planen at flytte ind i huset inden ombygningen starter så vent et års tid med at gå igang.
Hvis der skal ombygges inden I flytter ind så hyr en arkitekt eller lign til at hjælpe dig.

Men nu til dine overvejelser/spørgsmål.
Jeg er selv vokset op blandt fliser, køkkenlåger og tæpper fra før 1959. Og det er ikke det jeg harr taget skade af.

Det er helt tosset at smide et 2 år gammelt velfungerende fyr på dumpen.
Hvad mon energiklassen ville være hvis der slet ingen fyr var?
Det handler selvfølgelig om at nedbringe energiforbruget og det sker ikke ved at udskifte fyret. Men ved de tre i-er, isolering, isolering og isolering.
Du kan finde ud af hvor langt vægfundamenterne i kælderen er under gulvet ved at hugge et par huller ude ved fundamentet.
Hvor du I skal starte og hvor I skal ende kommer jo an på hvad I egentlig vil. Det er der strategien kommer ind i billedet. Børn, Bo i huset samtidig med "opdateringen", Er radissebeddet vigtigt. (Derimod tror jeg at indkørselen kommer til allersidst: Der vil jo være en konstant kø af 20 tons lastbiler der kraner materialer ind. :o))

Selv om kvinder har svært ved at finde ud af hvor inventaret skal stå så skal du noklave den aftale med fruen at vaskemaskinen kun flyttes en gang.

Men bortset fra ovenstående.
Så er det bare med at klø på. Det er dejligt at have drømme. Og at de virkliggøres.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Jeg har et hus fra 1931, fik lavet jordvarme i efteråret, som det ser ud nu sparer vi omkring 10.000 om året. Havde et 5år gammelt oliefyr før. Jordvarme er ligeså meget en invistering, som en udgift.

 Blikkenslager ved

www.brixgaard.dk

Tusind tusind tak for de hurtige svar.

Angående jordvarme kontra pillefyr. Et pillefyr fra Scotte eller Woody ligger omkring 20-30.000kr - og det er uden montering. Nu har jeg kigget lidt på Danfoss og jordvarme ligger på omkring 80-120.000. Der er selvfølgelig en betydelig forskel i udgifter til varme. Jordvarmen er efter installation gratis - det er pillefyr ikke. Både pillefyr og jordvarme vil kunne køre gulvvarme, vand og radiatore. Vil i så sige at det er unødvændigt med radiatore hvis der er gulv-varme i gulvet?

Jeg er udemærket godt klar over at en kælder selvfølgelig altid vil være i en form for risiko zone mht. fugt. Huset har ligget der i 50 år uden fugt problemer i kælderen - jeg har ikke lyst til at smide omfangsdræn i og bruge 200.000kr på det - og det er i hvertfald noget jeg holder snitter fra selv, hvis det endelig var.

Vores planer for stue etagen er pt. at der skal væltes nogle vægge og der skal monteres en fransk dør. Der skal isoleres ved ydrevægge og køkkenet skal rives ned og der skal bygges et nyt op. Jeg har allerede nu fortalt at hun må vælge det køkken hun har lyst til - men at jeg gerne vil have lov at springe over hvor gærdet er lavest og beholde vask og opvaskemaskine der på den position de var i det gamle køkken. Vi har tænkt os at isolere ekstra på loftet. Lige nu mener jeg kun at der ligger knap 100mm på loftet. Derudover skal der ligges nyt gulv på hele stue etagen. Trægulv i stue og spisestue og klinker i entre og køkken.

Kælderen er klart den største udgift og det største projekt. Vi er indstillet på at sove i stuen det første stykke tid i mens der bliver renoveret værelser. Vores plan i kælderen er at få lavet et badeværelse, få et nyt bryggers med vaskesøjle osv. Dertil skal der være 1 soveværelse og 2 børneværelse. Indtil videre har vi kun 1 barn og vi har planer om et barn mere når den første er i en alder hvor vi synes vi har overskud til et mere. På værelserne vil vi gerne have trægulve og have isoleret indvendig.

Et tillægsspørgsmål til isolering i kælderen. Når man nu er igang med at isolerer sine kældervægge - ville det så være en god ide at isolerer loftet samtidigt? Dette hænger også lidt sammen med spørgsmålet vedr. gulv-varme kontra radiator kontra begge dele.

Bryggers vil vi have klinker, samt klinker i kommende badeværelse, viktualierum, fyrrum og et depot rum der hører til fyrrum.

Ved gulvvarme lyder formlen vel noget i retning af at der skal graves 60cm ned? Jeg tænker noget i retning af 100mm leca/grus - 300mm flamingo - armeringsnetplus varmerør - 100mm beton ?

Jeg vil selvfølgelig lige undersøge hvor langt fundamentet er i kælderen.
Jeg er lidt overrasket over, at det koster gratis med jordvarme, når det først er installeret??????????
Tror lige, at du skal se på regnskabet en gang til.

Det var i hvert fald ikke det, jeg fik stillet i udsigt, da jeg fik tilbud på et jordvarmeanlæg til 150-160.000 i materialeanskaffelse alene.
I mit regnskab/budget svarede el-forbruget, i bedste fald, meget nøje til udgiften til træpiller og dermed ikke en krone til forrentning og afskrivning af jordvarmeanlægget.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg sidder også og studser lidt over gratis gulvvarme..
Flere steder har jeg læst om folk der er rystet over elforbruget i nul energi huse med bl.a. jordvarme.
Hvis ikke jeg er helt misinformeret, så koster det et kilowatt at varme fire kilowatt.


Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Der er yderligere 17 indlæg i tråden.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også