Nyt lavenergihus

Vi skal i gang med at bygge et nyt lavenerighus og er stødt på følgende udfordringer. Huset bliver bygget med 500 mm isolering i gulv, 400 mm i klimaskærm og 500 mm på loft. Vinduer og døre er rationels patus+ med lavenergiruder. Solfangeranlæg til varme og brugsvand samt muligvis solceller eller vindmølle med produktion af ca. 4000 kWh/år.

  1. Skal der laves gulvvarme med slangerne 10 cm under trægulv (det tager lang tid at regulere temp. i rummet) eller anden varmeløsning, evt. hæve slangerne op i betonen så de kun ligger 2-4 cm under gulv.
  2. Hvilken anden varmekilde skal der vælges til vinterhalvåret? Jordvarme/anden varmepumpe/brændeovn koblet med solfanger/fastbrændselsfyr/naturgas/fjernvarme/eller bare bruge den smule el det kræver (og så måske få lavet så der produceres 5000 kWh/år).
Håber der er nogle der har nogle forslag til vores udfordringer. Er lidt selv tilhænger af brændeovnen, men det kræver jo at den bliver tømt for aske og at der bliver skovet brænde til den. Men den giver så også hygge. El løsningen vil jo være den nemmeste da det intet kræver af os selv, kun de penge det koster ekstra
Vi skal i gang med at bygge et nyt lavenerighus og... Vis hele indlægget
28 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
i et så lav energi hus ville jeg da tage en luft til vand. Koster ikke det vilde i indkøb er kræver intet arbejde.

Jeg bliver hurtigt træt af at fyre. Og det er altså ikke gratis med med mindre du får gratis træ. Og der er også en masse arbejde i at gøre det klar plus du skal bruge et tørt sted at stille det til tørring osv.
@asger123456
Nu har jeg generelt svært ved at se gulvvarmens lyksaligheder.
Men så længe det er så langsommeligt at styre gulvvarme finder jeg det slet ikke velegnet i et hus med så lille et opvarmningsbehov.
Og du nævner jo selv problemet. En alm. brændeovn er svært anvendelig fordi den er alt for hurtig i forhold til gulvvarmeanlægget.
I et så godt isoleret hus - på 200 m2 - med et olieforbrug på kun 500 l/år vil varmefordelingen formodentlig være så god at gulvvarme eller radiatore ikke vil gøre den store forskel. Og slet ikke hvis der etableres mekanisk genveksanlæg.
Jeg vil endda vovve den påstand at det vil være mest fornuftigt med radiatore - placeret under vinduespartierne.

Men den dag du kan gøre gulvvarme systemerne lige så hurtigt regulerende som radiatore. Ja så ser sagen helt anderledes ud.

Altså ud med egetræsparketten. Og ind med dørkplader i aluminium.
Også selvom du lægger gulvvarmeslangerne over betonen og bruger varmefordelingsplader i aluminium?
Rart at se at der er tvivl om hvordan man løser det nemmest, så er vi ikke de eneste.

Luft til vand varmepumpe er måske en mulighed, den har vi ikke kigget på før, gulvvarmen er, som skrevet før, kun til rum med klinker, der kan man jo evt droppe termostat og bare lade vandet løbe gennem med en temp der gør at gulvet ikke føles koldt og så igennem en håndklædetørre i badeværelser og en skotørre/tørreskab i bryggers. Resten af varmen klarer genvindingsanlægget vel.
Men træ er jo en glimrende isolator.
25mm gulvbrædder gør gulvarmen træg at regulere.
Men hvis man lagde varmefordelingspladerne med gulvvarmeslangerne OVENPÅ gulvbrædderne.
Ja så blev systemet hurtigregulerende. :o)
Annonce
Hehe, ja så er vi ved at være der.

Men det blir også en kende besværligt. Og meget "90 års fødselsdagen" agtigt.
Du skal helt klart bestille bogen om komforthusene hos Isover. Det er en tyk pædagogisk forklarende bog om opførelsen af 10 passivhuse ved Vejle og de foskellige løsninger de bruger. Jeg ved ikke lige om deres varmeløsninger er de rigtige for dig, men der er mange guldkorn om passivhusbyggeri i den bog. Og tegninger af fundamenter, vægge m.m.

Og så er den gratis. Så bare bestil 2 så der er en til tømreren, så han kan sætte sig ind i konceptet.
Der er som regel langt fra teori til praksis, også når det gælder lavenergi huse, jeg læste en undersøgelse om et område ovre ved Køge hvor man havde bygget en hel stribe 0 energi huse, men det viser sig at forbruget generelt er meget højere end forventet, hos nogle var det op til 200 % over budgetteret, men hos de fleste i omegnen af de 40 - 50 % oer budget.

Vi ser at mange vælger varmepumpe Luft til Vand til gulvvarme i hele huset, så kan man køre med en fremføringstemperatir på under 30 grader, suppleret med en brændeovn opnås hygge og ro i sjælen om at man kan fyre hvis man får behovet, men ofte bliver det mest for hyggens skyld.

Hvis huset bliver bygget som et rigtigt energi klasse A hus, burde der ikke være brug for forkromede opvarmnings løsninger, det er hele humlen i konceptet at man slipper for udgifter til opvarmning, og hvis i får solceller også til at drive varmepumpen, ja så har i formentlig både gratis El og Varme.

Med venlig hilsen - www.boligogbyg.dk

Fejlpost. Slettet.


Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Du skal være meget opmærksom på tilslutningspligten til fjernvarme. Indtil 31/12-2010 kunne man slippe hvis man byggede efter lavenergi klasse 1 eller 2, men nu er reglerne strammet, og der skal bygges til Lavenergiklasse 2015, altså de krav der bliver obligatoriske fra år 2015. Ellers hænger du på den kollektive varmeforsyning. Det er en meget vigtig detalje at have helt styr på inden du begynder at kaste penge i alternativ opvarmning.

Du skal også være opmærksom på, at elvarme, som kan være fristende, har en faktor, som skal regnes ind. Mener den er på ca 2,5, når der regens energiforbrug i energirammen.

Jeg skal selv i gang med at bygge til foråret. Ca 165 kvm til 2015 standart. Jeg skal have varmepumpe og ikke andet til opvarmning. De foreløbige beregninger siger, at varmeregningen kommer til at ligge på 4-5000 om året.
Til den pris kan det ikke svare sig at lave solfangere mm. Tilbagebetalingstiden bliver for lang.
Solceller er til min opfattelse for dyre endnu, men du kan forberede ved at lægge tomrør op til loftet, så der ikke skal skæres i dampspæreren, gipslofter mm, når de på et tidspunkt kommer ned i en mere rimelig pris.

Luften til en evt brændeovn skal du have ført i et separart rør udefra og direkte til brændeovnen, så laver det ikke uorden i din ballancerede ventilation.

I ventilationen kan du lave en eftervarmeflade. Det er en lille varmeveksler, som hæver temperaturen på indblæsningsluften lidt efter behov.

Og så til det store stridspunkt... gulvvarme.
Gulvvarme er det optimale, hvis du vælger en varmepumpe, da den lave fremløbstemperatur giver en høj COP (virkningsgrad).
Reguleringen af varmen er et langt mindre problem end det umiddelbart lyder til, også i det der kaldes tung gulvvarme, hvor rørene er indstøbt i betonen.
I et dårligt isoleret hus uden genindvinding og med en utæt dampspærrer er der stor forskel på, hvor meget energi/varme huset skal have tilført når udetemperaturen svinger og vinden piber i rigningen. Dette bevirker, at gulvvarmen skal have en meget højere fremløbstemperatur, når det er koldt end når det er varmt.
I et moderne topisoleret hus er ændringen i varmebehovet og dermed fremløbstemperaturen meget mindre, hvorfor problemet med reguleringen er meget mindre. En eftervarmeflade i ventilationen, som hæver temperaturen lidt ekstra, når det bliver rigtig koldt siges at gavne yderligere.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 8 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis