Akku sæt - Hvilken jungle

Hej alle!

Jeg har i søgt en del på nettet efter et akku sæt, og kan se der er nogle stykker at vælge imellem.

Kan se at Makita bliver rost rigtigt meget her inde, DeWalt bliver også rost, dog ikke nær så meget. Noget jeg har undret mig lidt over er hvor lidt der bliver skrevet om Hitachi?!?

Nå, sagen er den jeg søger et akku sæt med bore-skrue maskine, lygte, stiksav, vinkelsliber, rundsav, slibemaskine(r) osv. Meget gerne også en hækklipper, men ikke et krav.
Mit behov er ikke så stort pt, men man kan lige så godt købe noget ordenligt første gang, det er som regel billigst. Gider bare ikke have noget skod, som kan bruges 5 gange og så er lige til lossen!

Makita har det, men man kommer også til at betale for det, pris og kvalitet hænger tit sammen, også i denne sammenhæng ?

Har kigger rigtigt meget Ryobi, det er noget billigere end Makita og andre mærker og har et rigtigt stort udvalg af maskiner, som alle naturligvis bruger samme batteri. Dog virker kvalitet noget tvivlsom. Nogle der kender mærket Ryobi?

Makita: + God kvalitet - forholdvis stort udvalg - hurtig lader og i nogle tilfælde 3 batterier i en "pakke"
             - Prisen. ingen hækklipper i 18v serien.

Ryobi: + Prisen, den er væsentlig lavere end Makita. Rigtigt stort udvalg af maskiner (det største jeg har fundet indtil videre).
           - Tvivlsom kvalitet, begrænset forhandlere i DK.

Har også kigget på "Black bull" fra XL byg, det ser også rigtigt billigt ud, måske lidt for billigt ?? Og så køre de på 20v, er der så mere kraft i dem ? Et + ved dem er at batterien er rigtigt billige, så hvis de holder knap så længe som eks. Makita er skaden ikke så stor, med den pris. et minus må være at de ikke har særligt stort udvalg.

Har naturligvis også kigget på Bosch, både grøn og blå umiddelbart tiltaler de mig ikke lige så meget som Makita. Den grønne serie har sådan set det hele, bort set fra vinkel sliberen, og den går desværre ikke. Blå har, men ingen hækklipper?!?

Jeg har med vilje gået i en stor bue uden om DeWalt, da jeg kan se flere her inde ikke anbefaler det, og så syntes jeg umiddelbart det virker noget dyrt!

Hitachi har jeg ikke vidrere kigget på, virker som om der ikke er så mange forhandlere af det i DK, eller har jeg ikke kigget de rigtige steder?

Er der nogle mærker jeg har overset, som bør undersøges nærmere ?!?

Nå, beklager hvis det blev for langt, men kom med jeres meninger og erfaringer

MVH Morten
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Morten.

Jeg er på ingen måde ekspert, så det jeg skriver er min egen erfaring.

Vinkelsliber foretrækker jeg med ledning, jeg har prøvet Dewalts batteriudgave og fandt den uhandy i forhold til min "lille" Bosch, da jeg fræsede fuger ud på huset.

Jeg har et sæt i 18 volt fra Dewalt og et 10.8 volt sæt i blå bosch, de opfylder mine behov. Til almindelige skrueopgaver tager jeg faktisk mest den lille Bosch, da jeg synes Dewalten er for tung.

Dog har jeg stadig stiksav, rundsav med ledning som jeg bruger hvis det er noget længerevarende jeg skal save/skære.

Men gør op med dig selv, hvad du skal bruge det til.

Jeg kender ikke til hækkeklippere på batteri, men tror umiddelbart at det vil tage kræften af batteriet meget hurtigt.

Makita har jeg kun hørt godt om, så der tror jeg ikke du går galt i byen.

Stor hilsen

Allan

Formålet med at undervise et barn, er at gøre det i stand til at klare sig uden sin lærer.     Elbert Hubbard

1, hold dig til de anerkente mærker. Bosch, (Dewalt) og Makita går man ikke helt galt med. Makita er bedst til skrue og slibe maskiner, Dewalt til rund save og bosch til stiksave og borehamre.
2, ting der bruger meget strøm er ikke velegnet til batteri brug. det er rundsav, vinkelsliber og stiksav.
Specielt en rundsav er en tam oplevelse. men dog brugbar hvis man kun har lidt der skal skæres.

Jacob
Kan helt klart anbefale Makita. Jeg købet lxt600 først på året. Det er bare et lækkert sæt. Jeg syntes nu rundsaven er forbavsende god. Bruger den til stort set alt. Kun hvis det er størrer en save opgaver finder jeg den store med ledning frem.
Vinkelsliberen er derimod noget hø. Har kun brugt den få gange til at skære store søm over. Den er kun til absolut små opgaver.

Hitachi ville jeg gå uden om. Vi har Hitachi på arbejdet. For det første syntes jeg den er stor og klodste i forhold til makita. For det andet syntes jeg at skruemaskinen bliver ekstremt varm efter kort tids brug. Faktisk så varm at den ikke er til at holde ved.
Deres akku slagnøgler derimod er skide gode og ligger godt i hånden. Men det var jo ikke lige sådan en du manglede :o)

Jeg havde tidligere et akkusæt fra dewalt. Jeg skal aldrig have Dewalt igen, syntes maskinerne er tunge, store og går dårligt i de forskellige betjeningsknapper. Både skruemaskine, bajonetsav og rundsav.

En kammerat af mine har netop købt en "lille" Bosch skruemaskine. Den er sgu også lækker. Møg stærk og forbavsende lydsvag. Selve maskinen er meget kort så den kommer nemt til i trænge hjørner.

Det var mine egne erfaringer. ud fra dem ville jeg anbefale dig Makita eller Bosch

Mvh
Henrik
Jeg vil lige supplere Løkke's mening om hitachi om at de er forholdsvist skrøblige i huset så man kan ved at tabe den let komme til at knække sin maskine.
Min mening om Dewalt er at det er noget tungt klodset klamp som kun sælger fordi de har et gigantisk reklame budget. makitas reklame budget er yderst ringe (hvis de har et). se bare hvor ringe deres hjemmeside er.

Jacob
Makita er bestemt billigt værktøj i pro kvalitet, og du får rigtig meget for pengene. Med mindre du vil betale det dobbelte eller mere, så er Makita helt klart et godt valg til hobbyhåndværkeren der vil have noget godt værktøj.

http://www.lyrk.dk
Annonce
Mange tak for svarene..
Det ser ud til at der er stor enighed om at Makita er kræs :-)
Skrevet af Morten! på 17 feb 2011 11:56
Mange tak for svarene..
Det ser ud til at der er stor enighed om at Makita er kræs :-)

makita er "skoda" Snusfornuftigt uden at gå på kompromis med det basale.
Du kan finde meget der er meget mere lækkert. men makita kan det det skal og så kan det holde.

Jacob
Måske er Skoda fornuftigt et rigtig godt udtryk....

Der er himmelvid forskel på de gamle hækmotor vogne og så de nye modeller....
Og på samme måde som der måske ikke er samme prestige i den grønne fugl (Skoda) som i de 4 ringe (Audi)....
Så er der ingen tvivl om at det bare virker dag efter dag og det er til at betale sig fra..

Har selv et Makita LXT 600 sæt plus det løse...... Og de er lækre.. Ja vinkelsliberen er ikke dne kraftiggste, men den fungerer fint og er handy at have med, uden den evindelige kabelrulle... Bajonet saven tapper batteriet rimelig hurtigt.... men med 3 batterier og en hurtiglader er der ingen problemer... Skrue og bore delen er jo nok den del de fleste af od bruger oftest, og her er Makita helt fin i 18 V udgaven :-)

MVH Njord :-)

MVH Njord
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis