Jeg synes man fægter meget i blinde og med en masse ukendte faktorer samt et utal af myter og antagelse, måske ligefrem krydret med lidt skjulte dagsordner, når man som forbruger vil prøve at gøre sit hus fornuftig i energiforbrug.
1. F.eks. har jeg isoleret med hulrumsisolering, ca 70 mm + 100 mm mineraluld + 100 mm nye indervægge i lecablokke, for at få ordentlige faste indervægge, så jeg har 3 lag murværk og 2 lag isolering. Det midterste lag består af soltørrede lersten.
Efterfølgende er jeg blevet tudet ørene fulde med, at det er ganske forfærdeligt idet væggene vil blive nedbrudt af fugt pga dugpunktet nu ligger inde midt i væggen.
2. Jeg har altid fået at vide at stillestående luft virker isolerende. Lecablokke er netop meget porøse og indeholder meget luft. Pudset og malet ind mod boligen, vil jeg alt andet lige mene, at der ikke vandrer meget luft/varme fra boligen ud i Lecastenene.
Efterfølgende er jeg så blevet tudet ørerne fuld om, at det er ganske forfærdeligt, idet Leca isolerer ringere end en blikplade (lidt overdrivelse fremmer forståelsen!
)
3. I min enfold isolerede jeg kun meget lidt mellem stueplan og 1.sal, idet jeg troede at varmen nedefra blot kunne stige op til 1.salen.
Efterfølgende er jeg så blevet tudet ørerne fuld om, at det er ganske forfærdeligt, idet der nu er et kolosalt varmespild som følge af den manglende isolering!
Jamen hvor bliver den opstigende varme så af?
4. Mht. gulve var det god latin at rette af med grus og så lægge f.eks 250 mm leca gulvblokke og så 50-75 mm mineraluld under trægulvene imellem strøerne.
Efterfølgende er jeg så blevet tudet ørerne fuld om, at det er ganske forfærdeligt, idet der nu bliver rædselfuldt fodkoldt
5. Jeg har isoleret med 200 mm mineraluld i taget. Efterfølgende er jeg så blevet tudet ørerne fuld om, at det er ganske forfærdeligt lidt, idet varmen nu vil fise stort set uhindret ud til gråspurvene!
Alt i alt et nærmest ubeboeligt hus
Faktum er imidlertid
ad 1: Væggene bærer ingen steder tegn på at de skulle være fugtige eller være frostsprængte andet end, hvad man må tåle hist og her, når det er et gammelt hus. Der er ikke antydninger af fugt endsige mugpletter nogen steder, end ikke på badeværelser. Luftfugtigheden er i øjeblikket 38%. Ved senere gennembrydninger af ydervægge, er jeg dog ikke stødt på fugt, endsige rindende vand.
ad 2: Væggene er gode lune at røre ved og man får ikke kuldeslag, hvis man sidder i nærheden af en væg.
ad 3: Jeg tror stadig på, at varme stiger op, og den mistanke bestyrkes af, at gulvene på 1. sal er gode lune at gå på med bare fødder, uden at der er lagt gulvvarme i. Dog er der på et badeværelse lagt el-gulvvarme, men det bruges aldrig. Radiatorerne på 1. sal bruges kun begrænset eller næsten ikke i soverum.
ad 4: Intet sted i huset kan man opdrive fodkulde i rum uden gulvvarme. selv om det er så grusomt lavet. Det trækker heller ikke og man kan fint klare sig med sokker som fodbeklædning.
ad 5: Når det er frostvejr, kan der fint ligge rimfrost på taget, indtil solen rammer, som f.eks. i dag, eller temperaturen stiger uden for. Sne ligger også i lange perioder, faktisk i mange uger som i denne fimbulvinter. Hvis der skulle drive så meget varme ud, forstår jeg ikke, hvor den forsvinder hen? Skulle rim og sne ikke forsvinde?
Det koster mig 20-25.000 kr. om året at varme huset, der er på 300 m2 + værksted 112 m2, op. I år nok 25.000 lidt + kr. med træpiller i en "fuldstændig forfærdelig umulig" Salamanderkedel med en nu nærmest ulovlig træpillebrænder foran. Værkstedet er dog kun med som grundopvarmning til ca 10 måske 12 grader. Lod jeg være med det, ville fyringsudgiften sikkert falde med 5.000 kr. Jeg døjer heller ikke med glanssod endsige løbesod i mine skorstene.
Det koster mig max 1000 kr. at varme vand til os 2 om sommeren via pillefyret så gulvvarmen også lige får en tur samtidig aht. at sørge for fuldstændig tørre gulve.
Alt i alt, er jeg rigtig godt tilfreds med det regnskab, selv om alle eksperter sikkert ville kassere hele huset som ubeboeligt. Vi holder helst 22-23 graders varme, lidt mindre i soveværelser.
Primært aht hyggen, har jeg jævnligt gang i en af de 3 brændeovne. Brændsel til den er med i regnskabet.
Jeg har overvejet forskellige varmepumper, solfangere, solceller, vindmøller, ny kedel og stoker osv. Hele tiden strander den slags overvejelser på, at ingen kan love mig at det vil kunne blive billigere, og især slet ikke når der skal indregnes lidt forrentning og afskrivning på investeringerne.
Det kan da godt være, at jeg kunne finde en lidt mere effektiv kedel/fyr. Men så bliver det pladejerns kedel. Min nabo har hvert 8. år skiftet sin pladejernskedel ud. Det koster gerne en astronomisk sum, og gerne midt i vinterkulden når gennemtæringen bliver mærkbar. Det samme oplevede havde mine forældre med deres pladejernskedel.
Hvor er det at jeg går helt fejl i byen?
Nå det var en længere filosofisk udredning. Sorry,