Græsplæne forår - Topdressing mv.

Hej

Vi såede en ny græsplæne sidste forår og den kom i fin vækst hen over sommeren og efteråret. Som forventet kom der en del ukrudt, som vi løbende har luget ud i, herunder fik vi gødet godt 2-3 gang.

Nu er foråret ved at komme og vi vil gerne give plænen en omgang, dels fordi der stadig er noget ukrudt der ser ud til at have overlevet og dels fordi der er mindre ujævnheder grundet sidste års lugning mv. Men er nedenstående rækkefølge korrekt og nogle der har andre "tips":

1. I april når græsset begynder at gro gives der gødning
2. Efter små 14 dage luftes plænen med en plænelufter
3. Umiddelbart efter spredes topdressing ud, ca. 1 cm. som fejes godt ned med en stiv kost
4. Efter en 2-3 uger gives plænerens for at fjerne de sidste ukrudtsarter

Hvornår bør man i ovenstående forløb evt. efterså mindre bare pletter?

PFT
Laur
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Planen lyder OK, men der er et par afhængighedsforhold. 
Nyspiret græs har ikke godt af hverken gødning eller plænerens, og næstfølgende: græs spirer først når jorden er blevet omkring 10 grader, hvilket plejer at være i begyndelsen af maj.
Tredie forhold er plænerens, der virker bedst når ukrudtet er i god vækst og det vil sige fra midt i maj og frem til august, hvor plænerens ikke må bruges længere på året.

Udover at genså i pletterne kunne du vælge at gøre det mere bredt ud over plænen. Det  styrker den yderligere. 

Som du beskriver situationen ville jeg plænelufte i slutningen af april og i begyndelsen af maj efterså med græs. Mest i pletterne, men også lidt ud over det øvrige. Efter såning fordele en topdressing uden for meget gødning. En tromling efterfølgende vil hjælpe med en ensartet spiring.

I juni måned kan plænen sikkert tåle lidt gødning uden for meget kvælstof og i juli vil jeg give den plænerens, hvis ikke klipning har taget livet af ukrudtet.

I efteråret kan plænen bruge lidt gødning igen.

En anden version er naturligvis at efterså i efteråret, hvilket betyder at du kan følge din plan for foråret. Men det er min oplevelse, at græsset spirer og udvikler sig bedst ved en forårssåning.


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis