Gulvkonstruktion

Hej

Jeg har tidligere haft emnet oppe herinde, men fra en lidt anden vinkel.

Jeg har et hus hvor dækket mellem kælder/krybekælder og stueetagen består af u formede
betonelementer som er ca 25 cm høje i alt, og med en materialetykkelse i sider og bund på ca. 8 cm.
Elementerne ligger i nogle dele af huset på fundamentet, som ser ud til at være af Leca betonblokke,
og nogle steder på indermuren i en isoleret hulmur.

Fra overkanten af elementerne til overkant af det gamle gulv er der ca. 7 - 8 cm.

Det gamle gulv består af (nedefra):
    Leca nede i elementerne
    en plastikmembran, som er perforeret flere steder
    3 cm sand, (som er begyndt at drysse ned gennem perforeringerne i plastikmembranen)
    3-4 cm betonlag (uden nogen form for armering)
    klinkebelægning

Mit problem er så, hvordan jeg konstruerer nye gulve, med vandbåret gulvvarme, mest mulig isolering mod kuldebroer ud i fundamentet,
og klinkebelægning i hhv. tørre rum (køkken og gangarealer) og vådrum?

Jeg har spurgt i et par trælasthandler om de havde nogen gode ideer En af dem foreslog at lægge EPS isoleringsplader der passer i højden
nede i elementerne, spartle op så overkanten af elementerne er lige med overkanten af isoleringen, lægge endnu 2 cm eps plader på hele fladen,
og derefter 3 cm. EPS sporplader med varmerørermne i, varmefordelingsplader og "Strongboard" som skulle være en plade fra Danfoss som er egnet til at
montere klinker på. Jeg er bekymret for at de meget forskellige isoleringstykelser vil arbejde forskelligt i denne konstruktion, og på længere sigt give revner i klinkebelægningen.

En anden mulighed er at isolere med mineraluld lægge strøer med selvbærende varmefordelingsplader, og derpå en gulvgips eller anden egnet plade. Her er jeg meget skeptisk overfor at
lægge klinker på spånplade eller krydsfiner, og gipsproducenterne skriver direkte at de ikke anbefaler gulvgips i vådrum.
 
Det blev til en meget lang forklaring, men hvis i har kommentarer eller gode ideer til løsninger, så sig frem.

Hilsen Torben
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ideen med at lægge plader ned i elementerne er slet ikke så tosset.
Der må være en min. højde på 25 - 8 = 17cm. (Hvilket vel ikke passer særligt godt med standardpladetykkelserne)
Spartellage bør nok ikke være ret tykt og vil revne i fugen mellem de to betonelementer. (Hvilket nu nok ikke har den store betydning)
Men på en eller anden måde bliver isoleringen lige der temmelig tynd. Kan sprækken mellem elementerne mon fyldes med PU-skum?
Jeg tror ikke at du skal være nervøs for "differenssætninger" pga. de uens tykkelser. Flamingoplader er meget stabile for tryk.
Jeg kender ikke til Strongboards fra Danfoss, men de står vel inde for produktet.

Det forekommer mig iøvrigt fra dit tidligere indlæg, at du havde mulighed for at isolerer fra undersiden???
Det er korrekt at der er 17 cm fra bund til top af elementerne. Jeg har set at mindst 1 af producenterne sælger gulvplader i 5, 10, 15 osv. cm, og "standard plader" der skulle have samme egenskaber som gulvpladerne, i 1, 2, 3 og 5 cm, så det skulle være muligt at ramme 17 cm.

Sprækken mellem elementerne er fyldt op med noget betonlignende materiale.

Der er mulighed for at isolere fra undersiden, så med hensyn til isolering er det kun kuldebroer ud i fundamentet der bekymrer mig.

Hilsen Torben
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Det forekommer mig iøvrigt fra dit tidligere indlæg, at jeg dengang mente at:

"Derimod synes der ikke at være noget kuldebroproblem ved ydervæggen, såfremt tetningerne står tyil troende."

Det mener jeg stadigvæk.

Men hvis det skal være kan du isolerer fundamenterne såvel ud- som indvendigt. Lodret!

Jeg har lige været fraværende et stykke tid, men tak for svarene. Jeg har bestemt mig for at isolere med EPS, og ligge gulvgips ovenpå i stedet for Danfoss pladerne, det koster ca 1/3 og så vidt jeg kan læse mig til er de egnede til formålet (25 mm i vådrum, og 19 mm ellers). Så mangler jeg lige lidt omkring detaljerne i gulvvarmen, med spor og varmefordelingsplader, men det tager jeg nok i en anden tråd.

Hilsen Torben
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på spartelmasse og maling med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også