Anmeldelse af Kreg K3MS pocket hole jig

I denne grå vintertid, så vil jeg da gerne lige dele en positiv oplevelse, med et nyt stykke værktøj:  Kreg Jig Master System.
Den kan ses demonstreret her (skulle linket dø kan man blot søge på kreg jig på google, og så er der masser af hits):

http://www.youtube.com/watch?v=LuRPmK1lOjg

Den model jeg har fået er den der hedder K3 (vist i videoen), der er ved at blive afløst af K4 systemet. Forskellen på K3MS og K4MS er vist bare at håndtaget sidder på hver sin side. Altså på K# sidder håndtaget på den side hvor man borer, og på K4 sidder den på den anden side af materialet.
Synes det virker bedst at håndtaget sidder på samme side man borer fra, så man ikke skal række om bag ved en evt. plade for at løsne tvingen, men har ikke prøvet K4, så ved det ikke.

Anyway - jeg har en del værktøj, hvis funktion for mig er, at kompencere for manglende talent. F.eks. er jeg ikke dygtig med et stemmejern, så bruger overfræser i stedet, og et forsøg på at skære svalehalssamlinger med en båndsav blev en katastrofe, så derfor måtte jeg købe en skabelon til fræseren.

Ligeledes har jeg haft lidt bøvl med at lave flotte "usynlige" samlinger på skuffer og skabe. Kiksemaskinen har hjulpet, men når je har skullet bruge noget nu og her, så har jeg ofte tyet til at køre en skrue i fra ydersiden, ind i endetræet - ikke særlig raffineret .

Så faldt jeg over Kreg jiggen da jeg sad og surfede efter inspiration til nogle overskabe. Troede faktisk det var en gang tv-shop bras, men da jeg læste lidt rundt, så var folk meget positive. Jeg kviede mig dog lidt, da den brugte et 3/8 specialbor, skruerne havde firkantkærv, den brugte tommer osv. Det virkede besværligt.

Men pludselig en dag, så kom den med posten. Min kone havde set jeg hade kigget på den mange gange, og havde købt den til mig .

Jeg kan kun sige, at det er jeg glad for. Den fungere virkelig, og samlingerne bliver meget stærke. Selvom det ikke behøves, så bruger jeg tit lim sammen med samlingerne, og med skruerne slipper man for skruetvinger.

Skruerne er ok i pris. Købte 1500 stk. 4x32mm (1,25 tommer - "coarse thread") til 45£ inkl. fragt fra www.diytools.co.uk . Det er selvborende montageskrue, hvor undersiden af hovedet er fladt.  Det er vigtigt, da man ellers risikerer at trække skruen igennem materialet, og desuden mister man styrke.
Grunden til at jeg kun købte 32mm var, at det var skruestørrelsen man skulle bruge til 18mm plader, som er den krydsfinertykkelse jeg bruger til reoler osv. Desuden sælger Biltema selvborende monteringsskruer med borespids der er 4,2mm tykke, og de fungerer fint. De er bare kun i længderne 13, 25, 40 og 65 mm, så jeg køte rigeligt af dem på 32 mm. Biltemas skruer har PH2 kærv, så man skal også lige købe en lang PH2 bit - den findes dog også i Biltema.

Det specielle bor er det svage led. Kvaliteten er ikke så høj, og efter en 3-400 huller kunne man mærke skærpningen forsvinde lidt. Men med en diamantfil kunne det slipes op igen, og idet jiggen holder på boret, så er det ikke så farligt hvis man ikke får slebet det 100% lige. Eller kan erstatningsbor købes for ca. 10£ plus fragt. Jeg har købt et ekstra bor, for så kan jeg få det andet slebet op af min lokale slibemand, uden at skulle undvære jiggen.

Men det lidt svage bor tager dog ikke glæden fra mig. Det er super nemt, man får fine resultater, man slipper for at skrue i endetræ, man slipper for at skulle vente på lim der tørrer og dermed hurtige resultater.
For stolte snedkere og folk der finder zen i at lave tappe, sinkesamlinger osv., så er det her nok ikke sagen, men for en små-utålmodig bonderøv som mig, så er det en rar oplevelse.

Der findes tonsvis af videoer om pocket holes, hvis I skulle hae lyst til at blive4 inspirerede.

Der findes billigere Kreg jigs end Master systemet, som giver samme resultater. De tager blot lidt længere at sætte op, og der findes mange andre firmaer der laver "pocket hole jigs", som sikkert er fine, men nu blev det bare en Kreg Jig pga. min søde kone.

I alt har den kostet ca. 1.550,- kr inkl. fragt, selve jiggen, de 1500 skruer og det ekstra bor.

Jeg har ikke noget med firmaet at gøre, og er ikke sponseret - blot en begejtret bruger.

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Faldt lige over denne tråd. og har da lige et par spørgsmål.
hvordan fungere den med mm mål og kan den overhovedet det.

mvh
Tomas

Tomas

Der er ingen milimeter markeringer på jiggene, så man arbejder i tommer. Men det er nu ikke noget problem, da man i træverdenen alligeve ofte arbejder med mål der går op i tommer.

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Skrevet af thejokers på 29 sep 2011 10:24
Der er ingen milimeter markeringer på jiggene, så man arbejder i tommer. Men det er nu ikke noget problem, da man i træverdenen alligeve ofte arbejder med mål der går op i tommer.

OK!!!
i videoen her  http://www.youtube.com/watch?v=5FOx3bTo3G4 
snakker  han om 2X4 lægter, hvad svare det til her hjemme.

mvh
Tomas

Tomas

I modsætning til her i norden, hvor det vi refererer til som 2X4" i høvlet form er 45x95mm, så høvler amerikanerne tilsyneladende mere af deres reglar, for den reelle diminsion på deres 2x4 tommes reglar er faktisk 1,5x3,5 imperiale tommer, hvilket svarer til 38x89mm.

En kreg jig kan med andre ord bruges til materialer op til 38mm tykkelse. Tager man boreguiden ud af holderen, og sætter den fast med en skruetvinge i stedet, kan kan dog komme op på de 45mm. Dog synes jeg i de tilfælde hvor man bruger så tykke reglar, at man skal skrue fra begge sider, og dermed halverer man jo tykkelsen. Herefter skjuler man så skruehullerne med de specielle dyvler, der ikke koster alverden.

Men er det fordi du gerne vil bygge den arbejdsbænk i videoen, så kan du sagtens bruge standard 45x95mm træ fra byggemarkedet. Ok - skruerne fra jiggen kommer til at sidde 3 mm fra centrum af reglarne, men who gives a shit-det skal nok holde, og den er nem at bruge.

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Skrevet af thejokers på 29 sep 2011 22:40

Hej igen.

Ok hvis jeg vælger at bruge 45x95 reglar, hvilke skruer skal jeg så have fat i
diameter og længde.

mvh
Tomas

Tomas

Annonce
Køb de længste kreg jig coarse skruer. De koster ikke alverden. Køb dem på www.axminster.co.uk. link:

http://www.axminster.co.uk/kreg-kreg-washer-head-screws-(coarse-thread)-prod803502/

De længste er 63mm, og det er så dem du skal bruge.

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Skrevet af thejokers på 04 okt 2011 14:30
Køb de længste kreg jig coarse skruer. De koster ikke alverden. Køb dem på www.axminster.co.uk. link:

http://www.axminster.co.uk/kreg-kreg-washer-head-screws-(coarse-thread)-prod803502/

De længste er 63mm, og det er så dem du skal bruge.

Hej igen.

Så fik jeg da lige Kreg jiggen i julegave af konen dejligt.
og er nu klar til mit første projekt.
arbejdsbordet, jeg bruger som skrevet tidligere 45 x 95 lægter men har da lige et spørgsmål, hvor dybte skal jeg instille boret til.

mvh
Tomas.

Tomas

Da jiggen kun er lavet til at kunne bore i 38mm tykt gods, så sæt den til det (1,5 tomme) - både bor og jig. Godt nok kommer skruen ikke til at sidde 100% i midten af modtagerstykket (3 mm forskudt fra centrum), men det betyder ikke noget, for den trækker dem jo stadig sammen, og bider med over 30 mm i det træ du skruer ind i, hvilket er rigeligt, specielt når man giver den lidt lim også.
Jeg plejer dog altid at køre min 45x95 over afretteren og igennem tykkelseshøvlen, for at får alle små skævheder væk, og ender derfor ofte omkring de 40 mm.

Det er i øvrigt vigtigt at ender af træ er HELT vinkelretter, så tjek op på at lave et "shooting board" på google, hvis din sav driller. Det fungerer fantastisk.

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
Skrevet af thejokers på 16 jan 2012 03:46
Da jiggen kun er lavet til at kunne bore i 38mm tykt gods, så sæt den til det (1,5 tomme) - både bor og jig. Godt nok kommer skruen ikke til at sidde 100% i midten af modtagerstykket (3 mm forskudt fra centrum), men det betyder ikke noget, for den trækker dem jo stadig sammen, og bider med over 30 mm i det træ du skruer ind i, hvilket er rigeligt, specielt når man giver den lidt lim også.
Jeg plejer dog altid at køre min 45x95 over afretteren og igennem tykkelseshøvlen, for at får alle små skævheder væk, og ender derfor ofte omkring de 40 mm.

Det er i øvrigt vigtigt at ender af træ er HELT vinkelretter, så tjek op på at lave et "shooting board" på google, hvis din sav driller. Det fungerer fantastisk.

hej igen.

Har lavet et sådan "shooting board" og kan jeg evt se et billede af det.

mvh
Tomas.

Tomas

Jeg fandt også den ovennævnte tingest og tænkte, at sådan en må jeg da også have, super smart.

Inden jeg fik bestilt den opdagede jeg tilfældigvis, at tyske Wolfcraft havde en der kunne noget nær det samme til ca. 360,-, ikke helt så raffineret som Kreg's udgave, men nok til mit behov.

I kan se modellen her:
http://www.wolfcraft.de/jcatalog_generated/en/products/product_groups/7828_product.html

Og nej, jeg er heller ikke sponsoreret af Wolfcraft ;-)
Syntes bare lige jeg ville nævne produktet da det er en del billigere.

Hilsen Lars

www.gørdetgodt.dk - hjemmesiden for os der har lyst til at lave tingene selv - godt og flot ;-)

Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele

Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere

Tilmeld dig gratis