Anmeldelse af Kreg K3MS pocket hole jig

I denne grå vintertid, så vil jeg da gerne lige dele en positiv oplevelse, med et nyt stykke værktøj:  Kreg Jig Master System.
Den kan ses demonstreret her (skulle linket dø kan man blot søge på kreg jig på google, og så er der masser af hits):

http://www.youtube.com/watch?v=LuRPmK1lOjg


Den model jeg har fået er den der hedder K3 (vist i videoen), der er ved at blive afløst af K4 systemet. Forskellen på K3MS og K4MS er vist bare at håndtaget sidder på hver sin side. Altså på K# sidder håndtaget på den side hvor man borer, og på K4 sidder den på den anden side af materialet.
Synes det virker bedst at håndtaget sidder på samme side man borer fra, så man ikke skal række om bag ved en evt. plade for at løsne tvingen, men har ikke prøvet K4, så ved det ikke.

Anyway - jeg har en del værktøj, hvis funktion for mig er, at kompencere for manglende talent. F.eks. er jeg ikke dygtig med et stemmejern, så bruger overfræser i stedet, og et forsøg på at skære svalehalssamlinger med en båndsav blev en katastrofe, så derfor måtte jeg købe en skabelon til fræseren.

Ligeledes har jeg haft lidt bøvl med at lave flotte "usynlige" samlinger på skuffer og skabe. Kiksemaskinen har hjulpet, men når je har skullet bruge noget nu og her, så har jeg ofte tyet til at køre en skrue i fra ydersiden, ind i endetræet - ikke særlig raffineret .

Så faldt jeg over Kreg jiggen da jeg sad og surfede efter inspiration til nogle overskabe. Troede faktisk det var en gang tv-shop bras, men da jeg læste lidt rundt, så var folk meget positive. Jeg kviede mig dog lidt, da den brugte et 3/8 specialbor, skruerne havde firkantkærv, den brugte tommer osv. Det virkede besværligt.

Men pludselig en dag, så kom den med posten. Min kone havde set jeg hade kigget på den mange gange, og havde købt den til mig .

Jeg kan kun sige, at det er jeg glad for. Den fungere virkelig, og samlingerne bliver meget stærke. Selvom det ikke behøves, så bruger jeg tit lim sammen med samlingerne, og med skruerne slipper man for skruetvinger.

Skruerne er ok i pris. Købte 1500 stk. 4x32mm (1,25 tommer - "coarse thread") til 45£ inkl. fragt fra www.diytools.co.uk . Det er selvborende montageskrue, hvor undersiden af hovedet er fladt.  Det er vigtigt, da man ellers risikerer at trække skruen igennem materialet, og desuden mister man styrke.
Grunden til at jeg kun købte 32mm var, at det var skruestørrelsen man skulle bruge til 18mm plader, som er den krydsfinertykkelse jeg bruger til reoler osv. Desuden sælger Biltema selvborende monteringsskruer med borespids der er 4,2mm tykke, og de fungerer fint. De er bare kun i længderne 13, 25, 40 og 65 mm, så jeg køte rigeligt af dem på 32 mm. Biltemas skruer har PH2 kærv, så man skal også lige købe en lang PH2 bit - den findes dog også i Biltema.

Det specielle bor er det svage led. Kvaliteten er ikke så høj, og efter en 3-400 huller kunne man mærke skærpningen forsvinde lidt. Men med en diamantfil kunne det slipes op igen, og idet jiggen holder på boret, så er det ikke så farligt hvis man ikke får slebet det 100% lige. Eller kan erstatningsbor købes for ca. 10£ plus fragt. Jeg har købt et ekstra bor, for så kan jeg få det andet slebet op af min lokale slibemand, uden at skulle undvære jiggen.

Men det lidt svage bor tager dog ikke glæden fra mig. Det er super nemt, man får fine resultater, man slipper for at skrue i endetræ, man slipper for at skulle vente på lim der tørrer og dermed hurtige resultater.
For stolte snedkere og folk der finder zen i at lave tappe, sinkesamlinger osv., så er det her nok ikke sagen, men for en små-utålmodig bonderøv som mig, så er det en rar oplevelse.

Der findes tonsvis af videoer om pocket holes, hvis I skulle hae lyst til at blive4 inspirerede.

Der findes billigere Kreg jigs end Master systemet, som giver samme resultater. De tager blot lidt længere at sætte op, og der findes mange andre firmaer der laver "pocket hole jigs", som sikkert er fine, men nu blev det bare en Kreg Jig pga. min søde kone.

I alt har den kostet ca. 1.550,- kr inkl. fragt, selve jiggen, de 1500 skruer og det ekstra bor.

Jeg har ikke noget med firmaet at gøre, og er ikke sponseret - blot en begejtret bruger.


 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
I denne grå vintertid, så vil jeg da gerne lige... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Wolfcrafts er fint. Man kan også få den der hedder Kreg Jig mini, til 150 kr, som også kan det meste. Jeg købte Kreg dimsen pga. at de havde det der bor med ekstra borespids, og at Kreg skruerne passer i hullerne, og ikke er specielt dyre.

Men der er flere andre mærker af "pocket hole jigs". Tjek rutlands.co.uk eller axminster.co.uk.

 

"If you need a machine today and don't buy it,
 
tomorrow you will have paid for it and not have it."
 
- Henry Ford 1938
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis