Termografering af hus - nogen med erfaringer?

Vil gerne have undersøgt huset, for evt. kuldebroer, hulmursisolering, osv.
Er der nogle herinde som har erfaring med hvad man skal vælge, for synes der er mange muligheder, f.eks. kan man få lavet en undersøgelse med tryk og hele svineriet.
Eller man kan få taget en 3-4 billeder.

Hvad skal man vælge?

På forhånd tak.
Vil gerne have undersøgt huset, for evt.... Vis hele indlægget
13 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Skrevet af Bent Jensen på 22 jan 2011 18:24
Hehehe ..bla.bla.bla..
At gå ud og investere i et temografikamera uden den fornødne viden om dels kameraet og ikke mindst det bygningstekniske er efter min mening på samme tåbelige (- undskyld!) niveau, som de der ved at købe nye vinduer eller måske lidt mere specifikt "lavenergivinduer" TROR de i samme moment få kvalitetsvinduer uden kuldebroer, der er lydtætte og med (næsten) intet varmetab..........

Det svarer til at sige at folk der ikke ved noget om computere ikke burde købe en.. eller folk der ikke kan håndtere en rundsav ikke skulle have een..

Det hele handler om at se sine begrænsninger - hvad har man brug for og skal man have en anden til at fortælle sig det?
F.eks kunne jeg aldrig drømme om at betale en persom for at komme og se mit hus igennem for at kontrollere om mine vinduer / døre er monteret helt tætte.. Det kan jeg lige så fint gøre på mit billige kamera som makkeren der har det dyre kamera.

Mht. kommantaren om nøjagtighed kommer her igen det jeg skrev ovenfor.. har jeg brug for en nøjagtighed på mere end 2% eller 2 grader celcius? - nææ.. og så længe jeg ikke har det, kan jeg ikke se relevansen i kommentaren om nøjagtighed..



Du er sikkert en af dem der lever af dette til daglig - og det er fint nok at der er et marked for dine ydelser, men at påstå at det at købe et kamera uden at have erfaringne er tåbligt, er jeg ikke enig i.



/cs

Det var da en god beretning at få!

Lad mig gætte på, at der her i dette felt også er en hel del indbygget "mystik" som udøverne ynder at holde i live, som med alle mulige andre nye opfindelser. Måske har det noget at gøre med, at jo mere mystisk det er, jo bedre en pris, kan man få for sin viden.. Mon vi om nogle ganske få år finder ud af, at det var nok ikke helt så "farligt" og "mystisk". Det har jeg oplevet med mange andre ting, mange gange i mit ret lange liv!! 

I mange tilfælde kan man, meget lavteknologisk, selv vurdere mangt og meget. I frostvejr kan man f.eks. kigge på sit tag og se om rimen eller sneen ligger ensartet over det hele. Jeg har et varmetab omkring mine skorstene. Ca 10 cm rundt om skorstenene smelter rim og sne hurtigere, men det tror jeg ikke jeg vil ofre multi titusinde kroner for at ændre på.

Jeg har endvidere overdækkede terrasser i 2 af gavlene på 1. sal. Under tagene på disse er der i sagens natur ikke opvarmning. Sært nok bliver sneen ikke liggende længere her, end den gør inde over det opvarmede afsnit af 1. salen, som kun er isoleret med de alt for beskedne 200 mm. Nu ved jeg godt at jeg træder en masse kloge mennesker meget over tæerne, men min hensigt er ikke at være utidigt flabet, men tillader mig at drage den konklusion, at det må være meget beskedent, hvad jeg ville få ud af at rive taget af og isolere yderligere 200 mm eller hvad moden nu er p.t.

Ligeledes har jeg ikke isoleret alle mine garager og på de uisolerede garager, med samme tagbelægning, smelter det hurtigere end de, med blot 100 mm isolering. Det siger mig endvidere, at der kommer en del jordvarme fra de uisolerede gulve. Elles ville tagene jo ikke smelte i selv frostvejr?

Ligeså kan ens vægge under visse vejrforhold, blive belagt med rim, og så kan man jo studere, hvor rimen først smelter og bruge spekulatoren, over hvorfor mon det.

Så jo, jeg tror sgu nok, at jeg også ville kunne få et og andet ud af et sådant kamera, og vil dag også anskaffe et sådant, når det bliver afmystificeret, men det er ikke let at gøre meget ved et hus, som allerede står der, uden at det koster multihundretusinde kr.

Det har altid undret mig meget, at der i salgsbestræbleserne disse mange verdensfrelsende miljøfolk, udfolder, aldrig fremgår noget om, under hvilke omstændigheder fotograferingerne bør foregå.

Undskyld for denne politisk meget ukorrekte holdning!

Med venlig hilsen
ktm

 

Hej igen
Specielt til csteinod: Jeg kan faktisk godt følge dig et stykke ad vejen, men synes måske også samtidig du i en vis grad uanende bakker nogen af min argumentation op :-)

Du skriver: Det svarer til at sige at folk der ikke ved noget om computere ikke burde købe en.. eller folk der ikke kan håndtere en rundsav ikke skulle have een..
Med hensyn til at BRUGE en PC (dvs installetion af soft/hardware og få det til at spille er undtaget) så tror jeg at mange som minimum kan lære at bruge basale funktioner i nogle programmer og dermed få fornøjelse af dyret i en eller anden grad. -Men mange lærer fx ALDRIG at installere hard- og software fordi det kræver en vis viden eller held (måske), selvom mange ting er blevet lettere de seneste år.
Det samme gælder efter min mening håndværktøj. Jeg kender da nogle stykker som er relativt godt bestykket med værktøj, men det "resultat" der ind imellem kommer ud af det, kan ihvertfald IKKE sammenlignes med håndværkeres ditto ;-) . Om det så kan kaldes ubrugeligt hardware i deres hænder kan man så nok diskutere.

Hvorom alting er, så er jeg ikke i tvivl om, at også en del almindelige mennesker godt kan lære at tænde for et FLIR og sikkert også at forstå gængse billeder. Jeg er dog nødt til at fastholde, at der ER faldgruber også ved de mere simple termograferinger af énfamiliehuse (til forskel fra termografering af installationer og armaturer i industrien). Der kan være endog betydelig forskel på den elektromagnetiske stråling, konvention og konduktion fra selvsamme overflade blot med den forskel at én del er malet og en anden ikke er ligesom vinklen på målingen kan have betydning for billedet. -Og som både Orla og jeg plæderede for, så kan det i mange tilfælde være nødvendigt med byggeteknisk viden at forstå dels om et billede af en given ting er indenfor normalområdet og også om det er netop en given ting man skal fokusere på eller ej.

Med hensyn til nøjagtigheden har du delvist ret - igen alt efter hvad man forventer at få ud af undersøgelsen. Vil du fx dokumentere en vinduesleverandørs manglende overholdelse af linietabsværdier, vil jeg umidelbart påstå, at brugen af et termografikamera er ubrugeligt, netop pga (den manglende) nøjagtighed. I denne sammenhæng er +/- 2 - 4 grader ret voldsomme værdier.

Men hvorom alting er, så har jeg da intet problem med at nogle synes det kunne være sjovt at bruge IRkameraet til en "undersøgelse" af deres bolig, men jeg er stadig overbevist om, at en termografering af en professionel fra et mindre firma inkl. rådgivning er en bedre investering og kan i mange tilfælde fås væsentlig billigere end selv det billigste kamera. Har man tid, lyst, penge og også basale forudsætninger for at sætte sig ordentligt ind i området, kan man naturligvis blive temmelig god til "håndværket", men den manglende erfaring kan give lidt problemer.

Afslutningsvis skal jeg ej heller undlade at gøre opmærksom på, at alle NDE metoder, herunder brugen af dette apparat, KRÆVER en certificering (er international) som findes i 3 grader, alt efter hvor selvstændig en inspektør må arbejde. Dette er ikke en ordning der er stablet på benene "for sjov skyld" ;-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også