Fodlister m. ventilation.. Er det nødvendigt?

Hej alle,

Jeg skal til at udskifte fodlister i et gult murstenshus i ét plan uden kælder fra 1967, som jeg lige har købt. Huset er rektangulært og alle fodlister, som flugter den lange side har ventilationsspalter for hver 80 cm. Fodlisterne som flugter den korte side har ingen ventilationskanaler.

Nu er spørgsmålet om de nye jeg skal sætte op behøver at have ventilationskanaler? Jeg kan mærke, at det trækker op fra kanalerne, og det dermed bliver fodkoldt. Derfor ville jeg helst være dem foruden.

Jeg har kigget på konstruktionstegningerne over huset, og kan se at der er lavet en fordybning i betondækket ude i siderne af huset, hvor vandrørende så ligger ovenpå. Er ventilationskanalerne muligvis lavet for at lukke varmen ind fra de rør?

Det skal siges, at der ligger plastfolie ovenpå betondækket ifølge tegningen, så ventilationsspalterne kan vel ikke have noget med fugt at gøre??

Der er, ud fra hvad jeg kan se, ikke nogen ventilationsriste i ydermuren.

Håber på noget hjælp herinde.

Kenneth

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
det er til ventilation under gulvet , lukker du for den , vil gulvet hurtigt begynde at rådne
at det trækker op er pga at isoleringen under gulvet ikke er lavet korekt
nej , så vil du istedet få træk og fugt udefra
enten må du leve med det som det er nu , ellers skal du have isoleringen under gulvet sat rigtigt op
Det er ikke ganske sikkert om det er nødvendigt.
Ideen med de ventilationsspalter er at ventilerer ovenover den isolering der ligger på fugtspærren, som jo ligger på betonnen.

Når man laver tilsvarende konstruktioner idag, altså gulve på strøer med isolering mellem strøerne, ja så laver man ikke ventilation.
Og det er formodentlig fordi man i mellemtiden har fundet ud af at de max. 50(75)mm isolering der ligger oven på fugtspærren, men samtidig på den forkerte side af dampspærren/fugtspærren ikke giver anledning til kondensproblemer.

De spalter er måske ikke nødvendige, men på den anden side er de jo ikke til gene for noget som helst. Og i og med at du ikke helt med sikkerhed ved hvad der foregår nede under gulvet - ville jeg bibeholde dem.
Nu jeg har kigget nærmere på tegningerne over huset, så vil jeg mene at plastikfolie faktisk ligger UNDER betonen. Gør det en forskel?

hpox: Genen består i at det trækker fra ventilationsspalterne her i den kolde tid.
Den plastfolie der ligger under betonen er sådanset en slags støbeafdækning der forhindrede at den våde bløde beton trængte ned i det kapilarbrydende lag. (Normalt singels)
Det kapilarbrydende lag skal forhindre optrængen af fugt fra jordlagene. Og det gør plastfolien osse - i det omfang den er intakt. Men det er jo umuligt at vide.
Jeg vil sige at det forhold at plastfolien ligger under betonnen øger usikkerheden om nødvendigheden af de luftspalter.

Og så vil jeg foreslå at du finder et termometer. (Måske køleskabs-) og måler lidt på temperatirene ved de spalter.
Spalterne har jo ikke forbindelse til "den kolde vinter udenfor"
Der er et hulrum lige under gulvbrædderne og der er forbindelse gennem det hulrum fra den ene side af stuen til den anden. Det er rigtigt at der er koldere under gulvet fordi der kun er et tyndt lag isolering mellem jorden og gulvbrædderne.
Og det er osse rigtigt at den relativt svage luftstrøm nemt kan opfattes som træk.

Jeg mener stadig at du bør beholde dem, men det er jo heller ikke mig der fryser om fødderne. :o)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis