Radiatorskjuler indbygget i væg?

Hej

Jeg er ved at efterisolere ydermure i mit hus. Der ligger allerede ca. 100 - 150mm Rockwool i væggene nu, og jeg har tænkt af efterisolere med yderligere 100 mm. Væggene afsluttes med indervægge i Fermacell fibergipsplader. 

I en del af rummene er der monteret radiatorer under vinduerne. Radiatorernes placering gør, at de skal flyttes længere ud i rummet såfremt der skal blive plads til den dybere væg bagved. 

Som alternativ til dette har jeg overvejet at bygge radiatorerne ind i den nye væg. Dvs. fylde op bag radiatoren med ca. 45 mm isolering afsluttet med stråleskærm ind mod radiatoreren, og derefter bygge vægge op omkring radiatorerne og lukke foran radiatoren med en perforeret pulverlakeret metal front (RMIG), samt montere en horizontal rist i den nye dybere vindueskarm. Tykkelsen på radiatorerne gør, at det vil passe fint i dybden så jeg kan lave en helt jævn væg på tværs af rummet. 
Jeg søger denne løsning, idet det vil spare mig udgift til at få flyttet radiatorerne (jeg vil ikke rode med vvs selv), samt at jeg mener det give nogle pænere rum, såfremt jeg kan slippe for at se på radiatorerne.

Er der nogen som har erfaring med en sådan løsning eller lyder det helt tåbeligt? - og hvis det gør er der så en bedre idé som opfylder mine ønsker.

Jeg HAR overvejet at fjerne radiatorerne og montere gulvvarme i de pågældende værelser istedet, men har lidt problemer med at overtale "chefen" derhjemme om at det er en god idé. Hun vil strække sig langt for at beholde radiatoropvarmning i værelserne.

På forhånd tak
2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
I ældre herskabs villaer var det ganske almindelig at radiatorene sad i netop samme system som du vil lave, så ideen er slet ikke ny.  Det du bla. skal sørge for er at den rist du vil sætte på fronten ikke når ned til gulvet, der skal være ca. 5 cm. frigang så luften frit kan passerer ind under radiatorene.

V.h.  Håndværkeren
Tak for svaret. 

Det lyder også som en god idé med hensyn til rengøring. Det giver mulighed for nemmere at komme ind med støvsuger og tage det værste støv og nullermænd.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis