Reparation af flækket bordplade

Jeg aner ikke om dette er den rigtige sektion, så på forhånd undskyld hvis jeg er gået galt i byen.

Long story short: jeg samlede i går aftes vores nye spisebord, udført i lakeret MDF-plade. 

Selve samlemetoden er, rent ud sagt, noget værre makværk, og da jeg skulle skrue det sidste ben på, kom jeg af vanveje til at skrue en lillebitte smule over gevind - med det resultat at skruen/gevindet bevægede sig opad (mod bordpladen). Resultat: en fin lille bule, og en  ca. 6 cm. lang flække i emaljen/lakken i bordpladen - ARGH!

BILLEDE HER:


Jeg har prøvet at presse bule og revne ned/sammen, men det gør ingen forskel. Har desuden forsøgt at påføre en smule hobbymaling, men problemet er mindst like så meget selve skyggen som revnen kaster, som selve revnen.

Udover at være helt urimeligt bitter over at jeg kunne være sådan en klovn, så er jeg nu lidt bange for at revnen bliver større, efterhånden som bordet bruges: vand/fugt og ganske almindeligt slid kunne jeg godt frygte vil få den til at udvide sig.

Derfor: har I kloge mennesker nogen forslag til hvordan jeg kan reparerer revnen, sådan at den i al fald ikke bliver værre? Ku man lægge en slags selvklæbende plastfolie på, påføre plastmateriale i samme farve, eller andet? Håber meget der er nogen derude med en god idé, da det er et meget smukt bord, og vi ikke har råd til/mulighed for at få et nyt lige med det samme...

Venlig hilsen

Andreas
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Var det mon muligt at lyfte lidt op i bulen, så du kunne få lim derind?

Så kunne du med en skruetving/Quickgrip holde det press natten over..

Kunne være en mulighed..

Jesper Pedersen

Er du helt sikker på at det er lakeret MDF-plade.
Fordi der der i slige tilfælde næsten altid kommer en bule, og ikke en revne. Sådan umidelbart.

Men sket er sket. Du kan forsøge at presse noget lim ind i revnen, hvor helst hele revnen, (kontaktfladen), skal påføres lim.
Og det er svært i dette tilfælde. Det kan måske gøres med en injektionssprøjte, eller ved at blæse limen ind med trykluft.
Og efterfølgende spænde sammen med en skruetvinge.

Men det er ikke nemt.

Hvis det ikke lykkes ordentligt med limningen kan du slibe og soartle området og lakerer hele bordpladen.

Eller du fræser en messingpladen ned i bordpladen. Med indskribtionen: Andreas Was Here
Eller du fræser en messingpladen ned i bordpladen. Med indskribtionen: Andreas Was Here

 Rigtig god alternativ ide!!

Men ellers er den nok ingen anden vej, end hvis det havde været hul i en bil.
Reparer, spartel og lakering.
Sådan byder tilværelsen på sørgelige tildragelser.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg ville returnere bordet og bede om et hvor skruer og bord passer sammen.
En ting er hvis man ødelægger et gevind. en anden ting er hvis skruerne er så lange at når man skruer dem til, rammer de bunden. det sidste er et dårligt produkt. Selv om man spænder en skrue så hårdt at gevindet ødelægges må skruen aldrig ramme bunden.

Jacob
Bordet var desværre deres sidste (og er herefter udgået), men min kæreste har fået sælger til at lade os få deres udstillingsmodel i stedet. Vi tar ud og ser på det i morgen, og hvis det ikke har alt for mange ridser og skrammer, så snupper vi det i stedet.

Udover det, så er jeg næsten helt ærgelig over at vi (måske) får et nyt bord - var faktisk blevet helt glad for plade-idéen.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også