Skifte harddisk

Hej
Jeg har en gl PC med en 60GB harddisk. Nu har jeg skaffet mig en lidt yngre harddisk på 200GB. Og så vil jeg gerne prøve at bytte de to ved at spejle.
Det første problem er at få den nye til at vise sig sammen med den gamle. På den nye ligger en Ubuntu/Linux og lidt afhængig af hvordan jeg placerer lus og ledninger starter enten Ubuntu eller XP.
Hvad gør jeg for at PC'en tænder på XP og at begge HD'er viser sig? Skal lusene sidde på en bestemt måde? Skal der ændres i bios'en?
Det er et hobby/øvelsesprojekt  for mig, og jeg skal jo videre med spejlingsprojektet.
Altså, projekt 1: Begge HD'er i PC'en?
Hvordan gør jeg?

Og så senere projekt 2: Spejling af XP-HD'en.
Håber på gode råd :-)
Knudr


Venlig hilsen
Knud
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Knudr.

På ældre harddiske skal man indstille den første til master via en jumper og den næste til slave - også via en jumper. På de fleste harddiske er det markeret hvordan jumperen skal placeres - altså hvilke ben/pins den skal sidde på

Afhængig af hvor gammel computeren er, kan du risikere at din BIOS ikke genkender harddisken. (eller rettere harddiskens størrelse).

Håber det var det du spurgte til ;-)

Mht. projekt 2.
Når du skriver spejling, er det så en reel spejling - RAID løsning, eller tænker du på en kloning/kopi af harddisk?

Stor hilsen

Allan

 


Formålet med at undervise et barn, er at gøre det i stand til at klare sig uden sin lærer.     Elbert Hubbard

Hej

Du skriver at du kan få den til at starte enten Ubunto eller XP - derfor kan din computer helt sikkert genkende den nye disc - hvor skulle Ubunto ellers komme fra ??

Du skal finde ud af hvordan du kommer ind i "bios" på din computer - nogen gange skal man taste "delete" mens comp. er i opstart - andre gange er det f.eks. F2 - somme tider står det i bunden af skærmen mens comp. starter op hvad du skal gøre.

Når du har fundet ud af det skal du indstille din oprindelige disc som master - det er den sikkert i forvejen - den nye skal stå som slave hvis den er på samme kabel som master - eller som master hvis den er på den anden IDE kanal.

Så skal du ind i bios og stille begge IDE kanaler på AUTO - og så gemme den opsætning når du forlader BIOS - så genstarter du computeren og så burde du kunne se begge disce.
Kan du  IKKE det så prøv at gå ind i Kontrolpanel og vælg --- administration - computeradministration - diskhåndtering  og se om den nye harddisk optræder der !

Hvis dette  IKKE  hjælper dig nok så spørg igen eller send en PM til mig !

Hilsen Polobjørn

"AUTOELEKTRIKEREN"
Hej Allan og Polobjørn
Tak for jeres svar. Begge harddiske kører nu. Men det det kostede mange genstarter, og reguleringer frem og tilbage i bios'en. Den nye harddisk var noget genstridig. Den ville ikke vise sig i hverken ”denne computer” eller”diskhåndtering”.
Men da jeg tændte et program ”Macrium Reflect”, var den der, vist som ”ukendt”. Den var jo brugt til Ubuntu/Linux, så til sidst satte jeg den tilbage i dens oprindelige PC og installerede en Windows oveni Linux'en. Så tilbage, -og nu er den der, helt ren og nyformateret:-).
Og så er det projekt 2: Jeg ønsker at flytte alt fra den gamle HD til den nye. Fordi jeg derved får en nyere og større HD på maskinen. Jeg har ikke længere WindowsCD'en, så en spejling er vel det der skal gøres. Det er osse derfor jeg har installeret ”Macrium Reflect”. I programmet er der en funktion, som hedder ”create image”. Er det den jeg skal bruge, eller er der helt andre muligheder?
Knudr

Venlig hilsen
Knud
Hej Knudr.

Jeg kender ikke programmet Macrium Reflect, men de kloningsprogrammer jeg har kendskab til er det som du selv skriver create image, der laver en kopi af din harddisk.

Stor hilsen

Allan

Formålet med at undervise et barn, er at gøre det i stand til at klare sig uden sin lærer.     Elbert Hubbard

Hej igen
Allan: Da du skrev at du ikke kendte "Macrium Reflect", måtte jeg hellere prøve at lede efter andre imageprogrammer. Jeg fandt et, som hedder "EASEUS Todo Backup", og det gik som en leg. Jeg sad nærmest og lignede en proff.
Nu kører min PC frisk og godt med en ny og større HD, og den gamle og lille er pakket ned i skuffen til brug i nødsfald.
Tak for supporten Polobjørn og Allan, man får jo lyst til at finde et nyt "problem"
Knudr

Venlig hilsen
Knud
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis