Murer fejl?
Jeg vil lige høre jeres vurdering inden jeg kontakter murermesteren der har støbt mit gulv.
Problem:
Jeg har fundet ud af at rionet'et som gulvvarmeslangerne er spændt fast i, ikke er hævet, dvs de ligger helt ned mod isoleringen. Jeg bankede hul gulvet for at undersøge - kun ét sted men antager det er det samme over det hele, 3 rum på ialt 50m2.
Gulvet holder såment nok, men jeg synes ikke gulvet tager ordentlig imod varmen, og det er måske heller ikke så sært som det nu desvære ligger.
Baggrund:
Sagen er den, at jeg efter eget ønske og efter aftale med mureren, selv lagde isolering og gulvvarmeslanger, han leverede isolering og rionet.
Da det var klar, kom en af hans ansatte og støbte gulvet. Jeg var desvære ikke hjemme da det foregik - det var en stor fejl!
I god tid forinden talte jeg med mesteren om jeg skulle montere elefantføder, men det skulle han nok ordne, så kunne de også nemmere køre rundt.
Spørgsmål:
Hænger jeg selv på det fordi jeg er 'medbygger' og selv har udlagt net/slanger?
Jeg synes jo bare det er utroligt man kan lave sådan noget.......det er sku (undskyld) kreperligt.
Det er over to år siden gulvet blev støbt, har det nogen betydning, evt. forældelse?