Mus på loftet

Hej alle,

jeg gik i aftes stille og roligt gået i gang med at efterse loftet inden jeg skal efterisolere og i den forbindelse finder jeg noget rørisolering jeg har lagt derop for en måneds tid siden som er gnavet til ukendelighed. Jeg var overbevist om at jeg ville have hørt det men ikke før i morges da jeg vågnede ved lyden af et af de små bæster i væggen (bag gasbetonen).

Nu er gode råd dyre inden de æder endnu mere isolering og dampspærre. 

HVAD ER BEDST til musebekæmpelse?? Fælder, gift, andet?? Købe en kat og slippe den løs deroppe?? De skal ikke æde mit loft de sataner!




er ikke håndværker og har til min kones store fortrydelse nogle gange urealistiske forventninger til hvor hurtigt ting kan laves :)

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ulempen ved gift er, at så risikere du de døde teorister, ligger og stinker i rigtig lang tid, og der er en ganske ulidelig stank, hvis de ligger i vægen.

Sæt nogle snækfælder, eller lignende op.

Et tidligere kolega, med lignende problemer, købte nogle elektroniske muse-skræmmere, det virkede perfekt hos ham, mener han satte en 3-4 stk op.
Efter kort tid forduftede musene, og vendte ikke tilbage, som ellers efterår/vinter.

Før vi fik kat, havde vi jævnligt mus, på loftet, vi bor lige ud til åbne marker.
Efter kattens indtog, ingen mus, kun dem katten stolt kommer og viser frem.

mvh jens
Museskræmmer - har aldrig hørt om det før men en hurtig søgning på nettet giver masser af hits - og en skadedyrsbutik der ligger i Herlev, 10 min fra mit job. Tak for tippet!

Har forøvrigt også selv haft en skidt oplevelse med gift for mange år siden da jeg som teenager boede hos mine forældre. Mit indbygningsklædeskab begyndte en sommer langsomt at lugte mere og mere og til sidst kunne vi ikke holde det ud længere. Vi havde efteråret inden haft museproblemer (troede vi..) og min far havde lagt gift ud - du ved noget af det smarte der tørrer musene helt ind når de dør. Det var bare ikke en mus men rotter - og de dør af giften men tørrede sjovt nok ikke helt ind. Så da vi fik pillet tagpladerne af for at komme til mødtes vi af en ubeskrivelig stank af en kæmpe rotte med hendes kuld på 5-10 små rotter (de var så i musestørrelse og indtørrede)- alle døde men moren, som vi antog, var ikke indtørret men ca 60 grader varm grundet solen, gennemrådden og fuld af mider. Godt man ikke har en sart mave... Så jeg vil for alt i verden undgå gift igen!

er ikke håndværker og har til min kones store fortrydelse nogle gange urealistiske forventninger til hvor hurtigt ting kan laves :)

En lille opdatering til de folk der kunne have samme udfordring; i går eftermiddags købte jeg en museskræmmer model "giv-mig-den-bedste-motherfucker-I-har-jeg-gider-ikke-skadedyr" hos Abatox i Herlev til 600 kr. Samtidig købte jeg to "supercat" klapfælder med kunstig lokkemad (til 40 kr).

Jeg fik det hele sat op med det samme og da jeg checkede tidligere i dag sad der en mus i hver fælde - på trods at de var placeret indenfor 40 cm fra museskræmmeren - æh.. så meget for DEN museskræmmer - men fuld valuta for pengene til fælderne!

Nu er de to fælder tømt og jeg glæder mig til næste eftersyn senere i aften...

er ikke håndværker og har til min kones store fortrydelse nogle gange urealistiske forventninger til hvor hurtigt ting kan laves :)

Det er da netop bevis for at museskræmmeren virker.
Musene søger simpelthen tilflugt i fælderne.
LOL

er ikke håndværker og har til min kones store fortrydelse nogle gange urealistiske forventninger til hvor hurtigt ting kan laves :)

Annonce
Hvorfor ikke bare ringe til rottefængeren., så levere han fælderne. Det gjorde vi da vi havde mus på loftet.

Det betaler man alligevel til over skatten.
Troede kun det galdt når der var tale om rotter - og ikke mus? Er du sikker?

Ikke fordi jeg ikke kan betale de 40 kr selv, og de er også hurtigere i sving end ham rottefængeren er men det er da interessant hvis problemet fortsætter...

er ikke håndværker og har til min kones store fortrydelse nogle gange urealistiske forventninger til hvor hurtigt ting kan laves :)

Skadedyrslaboratoriet har ikke kunne finde statistisk belæg for at nogle af de "smarte" skadedyrsskræmmere (det være sig til både mus, rotter og muldvarper) skulle virke. Nogen er selvfølgelig heldige. Det eneste man med garanti kommer af med er penge.

Rottefængeren bekæmper rotter... Det er det man betaler den fyrstelige sum af 25-30 kroner over ejendomsskatten for på et alm landsted. Hans firma bekæmper selvfølgelig også gerne mus... For det pågældende skadedyrsfirmas timetakst plus materialer (de fleste kommuner har udliciteret til private firmaer).
der skal bare nogen smæk fælder op som efterses tit. rosiner er gode..

mus er nok svære at holde ude da de er så små, vi havde rotter på loftet, og jeg er ganske sikker på de kom op af regnvands nedløbsrøret, derfra kunne da gå lige ind under tagpladerne, da der ikke var nogen "fugleklodser" i, det har jeg så fået sat i siden, og nu ingen rotter... Troede faktisk det var mus vi havde i starten, de var ikke så store, men en dag hørte jeg en fælde smække og kiggede efter, og der sad en stor rotte og ømmede sit hoved, ud i haven med den og ringe til kommunen, rottefængeren var her 1 time senere og skød den med en luftpistol. han gav mig nogen store smækfælder til rotter, og efter jeg fik sat de fugleklodser under tagpladerne har vi ikke set mere til dem..

Jeg kan meget stærkt anbefale nogle sorte plast smækfælder, der er en del anderledes end de traditionelle smækfælder af træ.
De her trækker man bare an, ved at vippe selve smækbøjlen tilbage, og så låser den, uden at man skal fumle med det fordømte udløsersystem med pinden igennem. Jeg er ikke lige klar over, hvor min kone erhverver sig disse.
Ligeledes har jeg også erfaret at rosiner er geniale som madding. Selv om rosinen har ligget i fælden i måneder, virker den stadig dragende på musen, som desværre for den, ikke får megen glæde af fristelsen. Forventningens glæde er ofte den største, og i dette tilfælde, den eneste!!
Men ellers er katten en god og stabil musejæger, men er musen først kommet op på loftet og ind i vægge m.m. er katten sat ud af spillet.
Gift er totalt bandlyst her på matriklen, idet vi ikke klarer stanken fra de afdøde gnavere.

Med venlig hilsen
ktm

 

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis