Hjælp til universitetsopgave

Hej Lav-Det-Selv.dk, dets brugere og gæster,

Jeg er ved at skrive en opgave, hvor der skal undersøges mulighederne for at skabe en ny webshop med gør-det-selv materialer (i første omgang med fokus belægningssten). Jeg vil derfor gerne bede om jeres hjælp og tid til at svare på et kort spørgeskema. 

Formålet med spørgeskemaet er at undersøge, hvordan markedet for salg af gør-det-selv materialer (med forøget fokus på belægningssten) ser ud på nuværende tidspunkt. 



Håber I vil tage jer maks 5 min til at hjælpe  


Og så håber det er helt okay jeg ligger dette emne og spørgeskema ind her på jeres forum.

Mvh.
Jonas Evald Kristensen
BDE08
Aarhus Universitet - Handels- & IngeniørHøjskolen

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det undrer mig hvor upræcist man kan udforme et spørgeskema selv på universitetsniveau.

Blot nogle eksempler:

Udfører du selv belægningsarbejde?
Er det nok til at svare ja, hvis man for 16 år siden lagde en stribe fliser, eller hvis man påtænker en gang i fremtiden at lægge et par fliser i et af blomsterbedene?

Hvilke andre typer gør det selv arbejde udfører du?
Taglægning: Det er jo nok ikke noget, der udføres af en GDS'er flere gange om året, så skal det markeres, hvis man en gang i sin ungdom har lagt noget tag, men nok i dag ville foretrække en håndværker?
Bil: Skal der sættes hak for Bil, hvis man en gang årligt støvsuger den, men ellers sender den på værksted?

Har du overvejet at købe dine gør-det-selv materialer over nettet?
Dem, der svarer enten ja eller nej opfordres til at udtale sig nærmere. Ja-svarerne skal endda udtale sig om udvalget. var det spørgsmål ikke mere relevant for dem der svarer 'Køber allerede over nettet'?

Hvor køber du belægningssten?
Da det næppe er noget, som man køber flere gange årligt, endsige månedligt, kan man da højst svare på, hvor man sidste gang købte dem. Er det imidlertid 30 år siden er det nok usandsynligt, at det foregik over nettet men måske pr. telefon.
Næppe nogen kan forudsige, hvor man næste gang vil købe ind, da det vel for de fleste afhænger af, hvilke tilbud man falder over når det er aktuelt.
Besvarelsen kan derfor næppe bruges til noget som helst!

Har du overvejet at købe dine belægningssten over nettet?
Mon der er nogen, der med sikkerhed kan forudsige, at de aldrig i fremtiden vil købe nogen belægningssten? Det skulle da lige være en på 85+, der bor i lejlighed, men dem er der nok ikke så mange af i dette forum.

Men ellers: held og lykke med jeres projekt!!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis