Garanti på renoverede reservedele til bil.

Jeg har fået en nedslående melding omkring en turbo, jeg for et halvt år siden fik renoveret for ca. 5.500 kr.
Turboen blev monteret og fyldt med olie i studsen til olitrykslangen.
Tryksmøringsslangen blev skiftet til en ny.
Motorolie og -filter blev skiftet forinden opstart.

Festen varede desværre ikke mere end 3000 km før den eksploderede i et inferno af svineri, som jeg skriver om i en tråd om camping.

Ved henvendelse til renoveringsfirmaet fik jeg at vide, at der sandelig ikke er nogen garanti på en turbo. Hvis den blot virkede, da jeg fik den, var det det hele.
De ville ikke beskæftige sig med sagen, når jeg havde kørt så langt som 3.000 km

Er der noget, jeg har misset?
Jeg mente bestemt, at der burde være mindst 1 års garanti, men måske noget er ændret i nyere tid?

Med venlig hilsen
ktm

 

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Jeg er bange for at du er lidt skidt stillet, hvis reparatøren ikke har givet en garanti på reparationen.
Prøv lige at læse her:

http://www.forbrug.dk/Artikler/Dine...er/garanti

Så du må nok finde dig et andet og mere troværdigt firma, at samarbejde med.
Jeg er helt ening i, at det er utrolig dårlig kundepleje, at afvise den slags reklamationer... men den slags firmaer plejer at dreje nøglen om, før eller siden....

Jeg handler reservedele med et firma i Tyskland, som giver 1 års garanti på brugte reservedele... hvis de er monteret af en autoriseret mekaniker... det synes jeg er betryggende.
Og det er endda dele, som firmaet jo i grunden ikke kan vide ret meget om, da de jo netop er brugte.
At et firma i DK, der selv har udført en reparation så ikke giver garanti på den... det er jo fuldstændigt umoralsk
Frem med navnet på fuskerne, så andre kan holde sig væk
 


 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Dit problem bliver at løfte bevisbyrden - hvad omfattede renoveringen - og hvad er gået i stykker....
Hvis du f.x. fik skiftet lejer, og de nye lejer er årsagen til skaden, så har du en rimelig god sag.

Men at bevise det....bliver nok dyrere end at få det lavet ordentligt.... af en anden mekaniker.

Mvh.

Jan R.
Den fik alt. hvad der er godt. Alt monteret af det erfarne specialfirma. Og det er lejet der er gået fuldstændig i smadder. Rotoren ligger nu og rasler inde i huset.
Jeg tror ikke på, at det er en opgave for en alm. mekaniker at renovere en sådan enhed, men måske ligger jeg bare under for den megen mystik, der hersker omkring disse sager.
I alle tilfælde monterer jeg en brugt, jeg har fået fingre i, og hvis jeg må opgive at få firmaet til at tage sig af sagen, vil jeg selv se, hvad der er inden i. Måske er det slet ikke så mystisk.
Men du har ret. Det kan være yderst opslidende at køre retssag med syns- og skønsmand osv osv
Da jeg selv var aktiv i branchen, ville man ikke kunne smyge sig uden om et sådant ansvar, men tiderne skifter åbenbart.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg kan kun føle med dig. Jeg har endelig fået et værksted, hvor jeg ved tingene bare er i orden. Han er ikke billig (omend bílligere end VW), men for s..... hvor står han ved sit ord.
Har en mængde gode historier fra kunder på ham (bl.a. kulance-reparationer 2 år efter en handel...!). Havde min Octavia til service - kørt 130 tkm. og bad ham skifte bremserne (originale). Han ringede og sagde, at han da gerne ville skifte dem, men ikke nu, for de havde rigeligt mål...

Tilbage til sagen - hvis du er medlem af FDM, så sæt dem på sagen. Deres jurister er slet ikke så ringe!!! Kommer igen an på, hvad der står på fakturaen.... er den specifik, og vedrører ikke lejet, er det ikke så godt. Står der bare "renovering af turbo", så er det implicit hele turboen - og dermed bør den ikke gå itu efter så få km... ergo skal de betale!

 

 


Mvh.

Jan R.
Her er der en beskrivelse af en fejlrenovering af en turbo.
Godt nok på tysk, men billederne taler for sig selv:

http://www.turbolader.com/stl/Bilde...20a001.pdf

Måske kan du kontrollere om der er tilsvarende fejl/skader på din turbo... altså hvis firmaet har fumlet med renoveringen.
Så er det måske lettere at få dem i tale...

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Annonce
Jeg synes ikke jeg kunne finde nogle billeder!
Men ud af teksten kan jeg genkalde mig, at det er delikate sager, idet man opererer med vanvittige omdrejningstal, hvorfor tolerancer og afbalancering er meget kritiske.
Derfor indleverede jeg turboen til det måske største og mest erfarne firma i DK.
Jeg har dog fået en skriftlig dialog i stand med ham jeg oprindelige korresponderede med. Jeg har meddelt dem, at jeg kommer ind til dem og vil overvære dianostiseringen.
Helt unormalt er det nemlig ikke radialt slør, men derimod aksialt slør i voldsom grad. Det heldige ved denne missere var, at akslen røg frem i huset, således at olien fra tryksmøringen gik bag ud i udstødningen og ikke i indsugningen. Havde den gået i indsugningen ville motoren have været løbet løbsk, idet den kan leve at smøreolien og med 100% åben luftadgang er mulighederne for supersoniske omdrejningstal til stede, med total havari til elendig og dyr følge!

Med venlig hilsen
ktm

 

Det kan man jo så kalde held i uheld 
På den anden side, ville det måske have været interessant at se en Range Rover accelerere som en Dragster... fra 0-200 km/t på få sekunder

Jeg kan ikke rigtigt forstå, at der ikke skulle være garanti på sådan er reparation.
Ved det her firma:
http://www.turbodk.dk/web/web122.asp er der garanti på reparationen i 12 måneder fra fakturadato.
Så hvis der er tale om DK´s bedste og ypperste indenfor turbolader reparation, så skal de da skamme sig over ikke at kunne levere samme service som andre firmaer.
Men det er der måske en grund til??

Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg lagde et forkert link ind... her er det med billederne... tror jeg nok:
http://www.turbolader.com/STL/Bilde...eutsch.pdf
Og så ved jeg iøvrigt heller ikke hvorfor de links jeg lægger ind, engang imellem ikke er aktive?.... jeg lægger dem ind på præcis samme måde...underligt

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Kopierer lige denne ind fra tråden om indkøb af materialer i Tyskland...

Det lyder jo ikke så tosset, hvis de vil mere end at tale...

Jeg har fundet et sted i DK hvor du kan købe en ny:
http://shop.vege.dk/product_info.php?manufacturers_id=24&products_id=12875&osCsid=50f0ed41afd8d6873656d6bb5b6e6ca8

Prisen er 6.630 Kr. inkl. depositum på 1.200 kr.
De 1.200 Kr. får du tilbage, hvis du sender den defekte turbo tilbage til firmaet, og den ikke har udvendige, synlige skader.
Og så er prisen jo lidt lavere: 5.430 Kr.

OBS. Man kan åbenbart ikke bestille i shoppen på nettet, men skal bestille telefonisk. Deres nummer står på forsiden af hjemmesiden.

Så kan vi fortsætte i din tråd.....

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Det var da noget af en gennemgang af et trist forhold!
Men rigtig god at blive klogere af.
Det bekræfter mig yderligere i, at det er noget man skal holde sine kleptomanpølser ude af, når man ikke kender mere til det, end jeg gør.
Jeg er også stødt på detailister som har dem på programmet, men som desværre lige nu er udgået for varen, men har ikke hørt Wege om de evt. er leveringsdygtige. Tidligere, for >20 år siden, havde de et lidt blakket ry mht. ombyttermotorer, men det kan jo sagtens have ændret sig til det meget bedre.
I det mindste holder de et priniveau som ligner det, jeg er stødt på i det store udland. Gad vide om det er + moms, men det er det jo normalt.

Med venlig hilsen
ktm

 

Hvis det er et alm forbrugerkøb så er du omfattet af købelovens paragraf 83, for såvidt de nye dele som du måtte have købt, dvs. hvis der er monteret nye dele så er disse dele omfattet af købelovens alm regler. Reklamerer du som køber over mangler indenfor de første 6 mdr. efter levering, er der en formodning om at manglen har været tilstede på leveringstidspunktet, efter 6 måneder er det dig der skal løfte den bevisbyrde (altså at fejlen var tilstede ved levering, f.eks. ved at et leje har været defekt ved levering)

Købeloven gælder ikke for serviceydelser så hvis de nye dele er monteret forkert og dermed har haft en kortere levetid en de ellers skulle have (men må formodes at være ok ved levering/montering) så er du langt dårligere stillet, men hvis det er et respektabelt firma bør de have en garanti som du kan henholde dig til..?.. eller i det mindste ville et respektabelt firma tage en dialog om problemet og finde frem til en løsning som alle parter kan leve med

Hvis de stiller sig helt på bagbenene så ville jeg lige give Forbrugerklagenævnet et ring, du har nogle jurister som vil kunne fortælle dig præcist hvor du står
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis