Køb på tvangsauktion

Hej med jer,

Jeg har kig på en ejendom på tvangsauktion, men er lidt i tvivl om hvordan salgsopstillingen skal læses/forståes.

Der er på nuværende tidspunkt følgede prioriteter:
 1. Nykredit kr. 840.000, var. rente - restgæld 818.451 - restance 19.542
 2. Ejerpantebrev kr. 250.000 til pengeinstitut
 + 11 forskellige udlæg.

Størstebeløb: 49.450

Hvis jeg eksempelvis byder 650.000 kr for ejendommen og "vinder" denne skal jeg så tænke yderligere på indfrielsesvilkår mm på kreditforeningslånet? Ellers skal jeg blot betale 650.000 + 49.450 + tinglysningsomk. mm.?

Jeg er blevet meget i tvivl om restancer og om jeg efter bud + betaling af største beløb blot kan kræve det resterende indfriet (har anden finansiering)...?

Håber virkelig nogen kan hjælpe ...
23 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Du skal lade en advokat byde for dig. Med den type spørgsmål ved du simpelt hen for lidt.
Det beløb du byder skal betales kontant, (med en uges frist - er det vist) og du skal møde med en bankgaranti for overhovedet at få lov til at byde.
Hej

Det er lidt derfor jeg prøver at finde ud af det

Hvad angår selve buddet er det intet problem og det er kun nødvendigt at medbringe et mindre kontantbeløb for at dække udgifter til ny auktion og så få kort frist på det resterende..

Håber nogen kan hjælpe med ovenstående spørgsmål...
Det er ikke sikkert du kan kræve det resterende indfriet - men med alm realkredit vil næsten altid kunne, det bør fremgå af opstillingen hvad evt. indfrielses vilkår og overkurs måtte være og du skal som udgangspunkt altid betale restancen

Da du med et bud på f.eks. 650K kun er førsteprioriteten du byder på skal du ikke bekymre dig om 2,3,4 prioritet det er kun de panthavere som får del i budet som du skal tænke på, hvis du f.eks. byder 950K så vil nykredit således få fuld dækning og 2 prioritet få dækning for 110K, resten af gælden falder bort, størstebeløbet skal du ligge kontant, resten har du noget tid til at få på plads, du skal dig kunne stille med en banksikkerhed på auktionsdagen på alle de beløb i 4 kolonne i opstillingen som dit bud måtte dække.

Iøvrigt skal du regne med at nykredit byder op til deres restgæld, det gør de næsten altid, da det for dem er bedre at overtage ejendommen og så forsøge at sælge den i alm handel

Som hpox siger er det en rigtig god ide at rådføre sig med en advokat - der er rigtigt mange faldgrupper når man køber på tvang, men omvendt også muligheden for at gøre en god handel - så hvis man så og sige er likvid til det, så kan det være en god handel
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Ikke for at tage modet fra dig.
Men der er jo andre end dig der kender en god handel når de ser en.
Og faktisk er det nok sådan at ejendommen på en tvangsauktion sælges til stort set markedsværdien. Eller den værdi den kan indbringe i lejeindtækter over et par år.
Hvis du kan se nogle muligheder i ejendommen er det fint, men der er ingen der forærer noget væk.
Hej og mange tak for svaret

Realkreditlånet bygger sikkert på inkonverterbare obligationer, så her kan være tale om en overkurs.. Men hvis jeg kun byder 650 tkr bliver de jo ikke fuldt dækket men hvad skal jeg så betale evt overkurs af?

Hvilke eksempler på faldgrupper kender I til? Har læst flere steder at folk mener en advokat er et must, men har været til auktioner før og alle kan klare den del af det
Annonce
Hpox: det er klart at intet er gratis men de 650 var også blot et eksempel...

Men har da kendskab til nogen der har fået en go handel ud af det - men ved godt risikoen er langt større end ved alm handel...
Hvis du byder650.000 kr og Nykredit har 1. prioritet med en restgæld på 818.451 kr.
Så får du naturligvis ikke hammerslag.
Det vil jo fuldstændigt udelukke Nykredits muligheder for at få deres penge hjem.
Det er soleklart at Nykredit byder deres pant hjem og forsøger at sælge ejendommen på det frie marked. Hvor der er langt flere mulige kunder.
Jeg håber, at du er opmærksom på, at beløbet på et ejerpantebrev ikke behøver at være lig det skyldige beløb. Der skal foreligge et lånedokument med sikkerhed i ejerpantebrevet for at det har nogen værdi.
lige til efry så skal det skyldige beløb (restgælden) fremgå af opstillingen ved tvangsauktioner

Der er mange faldgrupper, for det første køber du huset 100% som beset, og ofte har man ikke god mulighed for at se huset da man kun kan komme ind ved en kort fremvisning hvor man måske har 30 min... der er i sagens natur ingen tilstandsrapport, derfor ved du reelt ikke hvilken stand huset er i. Det betyder så at du selvfølgelig ikke kan tegne en ejerskifte forsikring, ja ofte kan du ikke engang få en alm husforsikring før du selv har bekostet en tilstandsrapport

Det er også sine sag at låne til sådan en tvangsauktion, de fleste kreditforeninger siger nej tak da risikoen for dem er for høj

Hvis dem der bor i huset nu ikke vil flytte..... ja hvad gør du så? så skal du have fat i fogeden og have dem kylet ud, det kan tage måneder hvor du i mellemtiden hænger på alt det økonomiske

Hvad nu hvis dem der bor der beslutter sig for at tage hævn og smadre huset totalt, hvad vil du så gøre..? ja så har de smadret din ejendom og du kan så gå i retten og prøve at hive nogle penge ud af dem, men de har nok ikke nogen...

Som hpox siger (og som jeg også selv nævnte) kan du være 100% sikker på at 1 prioriteten som min byder deres pant hjem, men derfor kan det jo godt stadig være en god handel, på tvangsauktionen vil der også ofte være mere eller mindre professionelle "hushandlere" så man er til en hvis grad oppe imod overmagten, det er også helt normalt at 1,2 måske 3 prio har klappet sagen af inden de møder op, de sider så "falsk" og byder hinanden op indtil huset er deres og så deler de vel i porten.. "privatisterne" får en lang næse

Grundlæggende skal man købe på tvang fordi man gerne ville have købt det samme hus på normale markedsvilkår, og kan man så få lidt "rabat" så er det jo fint

jeg vil ikke tage modet helt fra dig, jeg har selv prøvet det game i et stykke tid og det er spændene og der ER mulighed for at gøre en god handel... men så sandelig også det modsatte
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Der er muligheder på tvangsauktioner, men du skulle ahve været ude for 1-1½ år siden, der var mange penge at spare, der turde selv banker og realkredit ikke at byde ret langt med op, da de på det tidspunkt ikke vidste om boligmarked faldt helt sammen, og de havde heller ingen penge at byde for.. der var nogen der fik lavet nogen rigtig gode handler.
kender så også en der fik solgt sit hus på tvang for ca 40-45% af hvad han havde givet for det 3 år før (da priserne var på toppen) det er sur røv..
Der er yderligere 13 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis