Skift af gammel vandhane.

I vores nykøbte gamle hus sidder en vandhane ved badekarret, som drypper helt vildt, og som sender vand op af "omskifteren" når man tænder for vandet. Jeg kunne godt tænke mig at skifte den, men kan simpelthen ikke finde en tilsvarende nogle steder.

Er der nogle der ved om det er muligt stadig at købe denne model? Jeg har set præcist den samme i flere andre huse, blandt andet hos mine forældre, men kan ikke umiddelbart finde den i nogle butikker. Jeg vil helst ikke til at lave nye huller i væggen osv., så derfor ville det være mest optimalt med en identisk model.

Her er et billede af den :
Billede

...og hvordan skifter man den egentlig? Eller dvs., hvordan piller jeg den gamle af? Jeg kan ikke rigtigt finde nogle skruer eller lign.

På forhånd tusind tak for evt. hjælp :-)
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej
Kan du ikke også lige tage et billede af selve hanen, hvor I åbner for vandet.
Jeg er 95 % sikker på at det er en Damixa udløbstud til kar, som der er billede af. Men hvis den drypper, så er det i selve hanen I skal have skiftet pakninger.

Det er måske muligt også at skifte pakninger til omskifteren i udløbstuden, men jeg kan ikke lige se hvordan.

Udløbstuden er flad på 2 sider, og der sætter man en nøgle på og så drejer man den af. Risikoen er, - at hvis den er spændt alt for hårdt, så kan det være at man vrider noget i stykker inden bagved.

Jeg har en ditto til at ligge, men den er desværre næppe bedre end din egen.
Så har jeg søgt lidt mere i gemmerne, hvis dit greb er sådan en som der hørte til min, så er det ingen sag at skifte pakningerne i den, bare man har lukket for hovedhanen ;-)

Beskrivelse af dette kommer, hvis det er samme type. Men utætheden ved omskifteren ville jeg måske vælge at leve med, hvis det ikke er helt vildt. Der er altså en risiko forbundet med at skrue udløbstuden af, men nærmest ingen ved at skifte pakningerne i grebet/hanen.
Mange tak for svaret :-)

Selve hanen ser sådan her ud :

Billede 1
Billede 2

Det står vist desværre ret galt til med omskifteren. I morges da konen var i brusebad kom hun vist til at hive den helt af, men fik den sat i igen. Så den må sidde ret løst.
Der står, som du gættede, "Damixa" på den, det er lidt svært at se på billedet.
Det er nemt nok at skifte pakninger i hanen, - den blanke i midten kan forsigtig vippes af, nedenunder sidder en lille skrue som holder grebet, af med den, -så er der en omløber, som kan skrues af og du kan skille hanen ad, - men husk at lukke for hovedhanen !!
Problemet er at købe det rigtige rep-sæt, men hvis du tager nogle gode billeder med til en vvs-er så burde han kunne sige, hvilken Damixa-model det er. Den blev jo nærmest brugt overalt i 70-erne, ellers opret et nyt sprøgsmål med overskriften "hvilken Damixa model ?" eller noget i den retning, - så kan det være en vvs-er eller gds-er herinde kan svare.
Annonce
Tak for hjælpen, vil prøve at kigge på det.

Hej med dig.

Vil høre hvordan det gik med din vandhane?

Vi er lige flyttet i hus og har det samme problem som du har beskrevet.

Hvad gjorde du?

Kan det skiftes ud uden at det kan ses i fliserne?

Eller lykkedes det bare at skifte pakninger?

Med venlig hilsen

Brian

Hvis du er træt af at der ikke er termostat i hanen findes der en speciel termostat der kan monteres i stedet for den gamle hane.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis