Etablering af gipsskillevægge

Jeg skal til at opsætte nogle gipsskillevægge i store dele af huset, efter jeg har revet de resterende vægge ned. Jeg har ligeledes fjernet gulvet, således der nu blot er et klaplag.

Mit spørgsmål går på hvordan jeg montere bundreglerne (jeg benytter stål profiler 95mm), til klaplaget? Jeg har overvejet at benytte nogle sømplugs 6x60?
Derudover så er klaplaget jo ikke just lavet med en lodestok - det er meget varierende i højden. Skal jeg blot fastgøre bundprofilen direkte til klaplaget, således at alle ujævnheder også bliver overført til denne, og derefter tilskærre gipspladerne så de passer? Det skal siges at der selvfølgelig bliver monteret nyt gulv på strøer derefter, så små ujævnheder i gipsen ned ved klaplaget vil selvfølgelig aldrig blive set.

Jeg har derudover også et par steder hvor mine nye skillevægge vil støde op mod hinanden. Min plan her var at montere den ene væg først, og så derefter montere væg skinnen til den tilstødende væg, på den allerede opsatte skillevæg - evt sikre mig at der er en stålprofil til underlag for skruerne, i den allerede etableret væg?

Nogle input ifbm ovenstående?

/Jesp3r

4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu skriver du jo ikke hvor meget klaplaget varierer, men hvis det ikke er alt for voldsomt, vil jeg da sige at din planlagte fremgangsmåde virker helt ok. Skulle der være steder hvorbundskinnens tætningsbånd ikke kan klare variationerne ville jeg nok vælge at fuge når første lag gips er sat op for at undgå at lyd skulle finde på at komme den vej igennem.

Din plan med at opbygge væggene er også helt fin, men sørg for at der er en skinne hvor den anden væg støder på. Man kan godt sætte alle stålprofiler op inden gipsmontering, men især ved to lag gips bliver det hurtigt noget rod at få til at passe.

God arbejdslyst med byggeriet.

mvh
BS

 Topmålet af dovenskab er at gøre det rigtigt første gang

Det er fint nok som du skriver, men er det meget at gulvet svinger, kan skinne have en tendens til at "krølle" i kanten af skinnen når den skal slå så mange svej, her kan det godt betale sig lige at klippe en slidse i skinnen.

Er det meget lange vægge, så start med at opsætte gipsen fra midten af, så bliver det nemmere at remme skinnerne, uden at gipsen render af stålskinnerne, eller sæt dem op løbende som kermit_369 også forslår.

Skillervæggen som stødes til væggen, kan evt. monteres inden væggen lukke på den ene side, og derved nemt skrues fast i et forskalningsbræt eller andet som holdes ind til gipsens bagside, stålskinne kan også bare skrues fra indvendigt fra.

Super - tak for feedback. Så var jeg ikke på galt spor :-)

Der er en enkelt ting som jeg glemte at spørge om; det er selvfølgelig altid at fortrække at topskinne fæstnes i et forskallingsbræt bag gipsen. Men jeg har en væg hvor dette ikke kan lade sig gøre, dvs jeg har 2 lag gips at montere topskinne i. Er der nogle gode ideer til den bedste fremgangs måde for dette, for at sikre et godt resultat?

/Jesp3r

Ja da, smid et par rawplugs igennem skinnen, eller lim den fast til loftet med lidt montagelim, og fikser den så bare med et par skruer som skrues op i gipsen, så bliver den ikke til at rokke igen, når limen er tørret op.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis