Jeg skal til at opsætte nogle gipsskillevægge i store dele af huset, efter jeg har revet de resterende vægge ned. Jeg har ligeledes fjernet gulvet, således der nu blot er et klaplag.
Mit spørgsmål går på hvordan jeg montere bundreglerne (jeg benytter stål profiler 95mm), til klaplaget? Jeg har overvejet at benytte nogle sømplugs 6x60?
Derudover så er klaplaget jo ikke just lavet med en lodestok - det er meget varierende i højden. Skal jeg blot fastgøre bundprofilen direkte til klaplaget, således at alle ujævnheder også bliver overført til denne, og derefter tilskærre gipspladerne så de passer? Det skal siges at der selvfølgelig bliver monteret nyt gulv på strøer derefter, så små ujævnheder i gipsen ned ved klaplaget vil selvfølgelig aldrig blive set.
Jeg har derudover også et par steder hvor mine nye skillevægge vil støde op mod hinanden. Min plan her var at montere den ene væg først, og så derefter montere væg skinnen til den tilstødende væg, på den allerede opsatte skillevæg - evt sikre mig at der er en stålprofil til underlag for skruerne, i den allerede etableret væg?
Nogle input ifbm ovenstående?