Dampspærre og folieklæber?

Jeg er netop blevet færdig med at opsætte dampspærre, ny forskalling og 2 lag gips på 120 m2. Jeg er dog nu stødt ind i et lille problem; forskalling ligger over ydermuren og det samme gør første lag gips. Jeg har derfor ikke kunne benytte folieklæber og afskære dampspærre efter første lag gips, da jeg ikke havde nogen væg af fæstne dampspærren til, så at sige. 2 lag gips går lige ned og dækker kanten på ydermuren (ca 10 mm), men nu er gode råd jo dyre, for jeg får nu svært ved at lægge folieklæberen som jeg skal "skyde op" i kanten mellem ydervæg og sidste lag gips (jeg har lavet et mellemrum på ca 5-10 mm hele vejen rundt i kanterne, så gipsen ikke støder helt op til). 

Men er det praktisk muligt at få folieklæber op, og derefter skære dampspærren af, og stadig få et godt resultat?

/Jesp3r

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nej, folien skulle være klædet på oversiden af ydervæggene først, eller i det mindst en strimmel af damspærre, som så kunne være tapet sammen med resten.

Hvad med en skyggeliste eller stukkant som går ned på væggen ?
Såfremt din dampspærre på nuværende tidspunkt ligger med et løst overlæg mellem murværk og gipsender kan jeg ikke se et problem i at klæbe dampspærren fast til murværket, så den ligger lidt forsænket i forhold til dit yderste lag gips - samlingen skal selvfølgelig være tæt og du skal bruge rigtig folieklæber.

Du kan evt. lave nogle tynde lister, som sidder i spænd mellem gips og murværk og på den måde holder dampspærren tæt mod den klæbede samling - alternativt fugestop-pølser.

Når klæberen er hærdet kan du med en hobbykniv renskære dampspærren og lægge din akrylfuge. På den måde skal du ikke bruge et rør fugemasse pr løbende meter og du minimerer risikoen for at akrylfugen slipper gips eller murværk, hvilket selvfølgelig også afhænger af fugemassens kvalitet.

VH  
Snedkerlim; Dampspærren hænger pt 20-50cm løst ned af alle ydervægge, da jeg endnu ikke har afskåret dem eller lign. Som jeg opfatter dit svar, ville du blot 'skyde' noget folieklæber op i rillen ved murværket, mellem gips og murværk, trykke dampspærren fast herpå, lade det tøre, og derefter skære dampspærren af som går ned over. Derefter udfylder jeg så hulrummet med acrylfuge (altså mellemrum mellem gips og ydervæg)?


/Jesp3r

Ja - du lægger en bane folieklæber på dit murværk - en-to meter ad gangen og klæber dampspærren mod murværket.

Jeg ville nok til at begynde med klippe noget af længden på dit overlæg, så det ikke er for meget i vejen og trækker i den klæbede del af din dampspærre.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis