Grrrrr. siger mit stemmebånd der irreterret vibrerer nede i halsen – årsagen er mit første besøg til min netbank, efter den har fået den meget omtalte virus: NemID. Undskyld at jeg bruger begrebet “virus”, om noget som rent faktisk er skabt, for at beskytte os. Til alle jer kloge IT-nørder derude, jeg kan berette om at NemID virker perfekt. Ja faktisk virker det så godt at ikke engang jeg, kan få lov til at betale en skide regning, uden først at skulle finde et latterligt stykke papir, som banken hævder at have sendt, men som aldrig er ankommet. Lad os perspektivere tingene lidt; Det mekaniske ur blev opfundet i 1735, den elektriske telegraf i 1837, den benzindrivende bil i 1885 og den første rigtige computer i 1945. Her står vi så 65 år efter at computeren blev opfundet, og tilsyneladende er vi ikke blevet klogere – tværtimod – Vi kan ikke engang bruge vores computer uden at skulle have et stykke papir i hånden.
Sikkerhed kalder de det… Hvis du er hyppig bruger af din netbank, så kan du i fremtiden vente dig at skulle udskifte dit nøglekort hver 3. eller 4 uge, hvilket automatisk kommer med posten, altså hvis ellers frimærket ikke sidder på hovedet, eller medmindre postbuddet har fået en slem forkølelse, måske ligger dit nye nøglekort i naboens postkasse, og de er på ferie… Kan du se pointen? hvordan kan dette nogensinde komme til at stabilisere vores sikkerhedsystem, og ikke bare gøre det værre.
I mine øjne, så er der sket 2 meget store fejl i forbindelse med NemID.
-En knold opfandt NemID
-En anden knold skrev kontrakten under med vores pengeinstitutter
Hjælp! Hvordan kommer jeg tilbage til mit gode gamle netbank. Selvom det kun lige var i går at jeg skiftede, så føles det som lang tid… Det er nok fordi jeg havde 3 regninger som skulle betales i løbet af dagen – faktisk har jeg på en dag haft nøglekortet fremme 4 gange… Min bank fortæller at det ikke er så slemt, og at vi bare skal vende os til det – iøvrigt så er der ingen vej uden om, nu hvor NemID er blevet en politisk beslutning.
Stop dette vanvid, inden det går helt tilbage for os, det næste bliver vel at TV2 og DR igen begynder at sende i sort og hvid, telefonboksen bliver genindført, rygning bliver tilladt på Jensens Bøfhus og man opfinder den dybe tallerken igen…
Er jeg den eneste som syntes at dette er totalt ondsvagt? Hvorfor må jeg ikke leve et simpelt liv?
Lad mig høre din mening! Smid en kommentar!