NemID, eller skulle vi sige Til-Grin-ID?

Grrrrr. siger mit stemmebånd der irreterret vibrerer nede i halsen – årsagen er mit første besøg til min netbank, efter den har fået den meget omtalte virus: NemID. Undskyld at jeg bruger begrebet “virus”, om noget som rent faktisk er skabt, for at beskytte os. Til alle jer kloge IT-nørder derude, jeg kan berette om at NemID virker perfekt. Ja faktisk virker det så godt at ikke engang jeg, kan få lov til at betale en skide regning, uden først at skulle finde et latterligt stykke papir, som banken hævder at have sendt, men som aldrig er ankommet. Lad os perspektivere tingene lidt; Det mekaniske ur blev opfundet i 1735, den elektriske telegraf i 1837, den benzindrivende bil i 1885 og den første rigtige computer i 1945. Her står vi så 65 år efter at computeren blev opfundet, og tilsyneladende er vi ikke blevet klogere – tværtimod – Vi kan ikke engang bruge vores computer uden at skulle have et stykke papir i hånden.

Sikkerhed kalder de det… Hvis du er hyppig bruger af din netbank, så kan du i fremtiden vente dig at skulle udskifte dit nøglekort hver 3. eller 4 uge, hvilket automatisk kommer med posten, altså hvis ellers frimærket ikke sidder på hovedet, eller medmindre postbuddet har fået en slem forkølelse, måske ligger dit nye nøglekort i naboens postkasse, og de er på ferie… Kan du se pointen? hvordan kan dette nogensinde komme til at stabilisere vores sikkerhedsystem, og ikke bare gøre det værre.

I mine øjne, så er der sket 2 meget store fejl i forbindelse med NemID.

-En knold opfandt NemID

-En anden knold skrev kontrakten under med vores pengeinstitutter

Hjælp! Hvordan kommer jeg tilbage til mit gode gamle netbank. Selvom det kun lige var i går at jeg skiftede, så føles det som lang tid… Det er nok fordi jeg havde 3 regninger som skulle betales i løbet af dagen – faktisk har jeg på en dag haft nøglekortet fremme 4 gange… Min bank fortæller at det ikke er så slemt, og at vi bare skal vende os til det – iøvrigt så er der ingen vej uden om, nu hvor NemID er blevet en politisk beslutning.

Stop dette vanvid, inden det går helt tilbage for os, det næste bliver vel at TV2 og DR igen begynder at sende i sort og hvid, telefonboksen bliver genindført, rygning bliver tilladt på Jensens Bøfhus og man opfinder den dybe tallerken igen…

Er jeg den eneste som syntes at dette er totalt ondsvagt? Hvorfor må jeg ikke leve et simpelt liv?

Lad mig høre din mening! Smid en kommentar!

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg havde 2 banker. Den ene er gået over til NemID. Den bank droppede jeg
Den anden bank går vel nok også på et tidspunkt over til skidtet. Til den ende har jeg anskaffet mig checkhæfte igen + frimærker og konvolutter, så jeg kan betale regninger når det er tid.
For mig virker det totalåndssvagt at skulle medbringe et stykke papir. I mit tilfælde vil det uden tvivl blive væk ustandseligt, på lige fod med alle mulige andre små lapper papir.

Med venlig hilsen
ktm

 

Jeg har nu haft NemID lige fra begyndelsen og synes det er en udmærket løsning på et stort problem.

Den tidligere anvendte Digital Signatur, som nok er den optimale løsning, viste sig jo at være alt for kompliceret til at befolkningen som helhed kunne håndtere sikkerheden, idet de fleste åbenbart ikke forstod at opbevare nøglen tilstrækkeligt sikkert, og ikke forstod princippet i denne assymetriske nøgle.

Jeg går ud fra, at ingen vil forlange en direkte adgang til bankdata og andre personlige oplysninger, så en eller anden form for sikkerhed skal man have. Når nu håndtering af digital signatur ikke var i orden, så har man valgt en løsning, der godt nok kræver en meget stor sikkerhed i de servere, der håndterer NemID, men hellere det en en usikker håndtering af nøglerne i privat regi.

NemID giver dog en rimelig god mulighed for at afværge 'man in the middle' angreb, som mange hidtidige bankløsninger ikke kunne håndtere.

Løsningen er efter min mening hurtig og simpel at bruge også fra computere, der anvendes af andre, f. eks på biblioteker og netcafeer i udlandet.

Den eneste anke jeg har er, at kortet er for stift og derfor ikke let kan opbevares sammen med kreditkort.

En gang inden så længe får vi vel muligheden for at få nøglerne fra nøglekortet udleveret fra en elektronisk dims, men så er der jo lige problemet og omkostningerne ved at den skal indsendes til opladning en gang imellem.



Det er jo også totalt dobbelt konfekt, man skal jo både bruge login/password funktion OG det der kode kort ! Jeg kunne godt finde på at tage et billed med mobilen og have der !
Hvor stor er chancen for at nogen "hacker" mobilen og stjæler billedet og så hacker min computer for at opsnappe bruger/pass... og hvordan vil de finde ud af hvor telefonen tilhører. Telefonen har jeg altid på mig.... men kortet... hmmmm

Sousvidemaster.dk - Hverdagsmad exelente

Jeg synes det virker fint.
Har ingen problemer med det.

Faglært bygningsmaler, gør-det-selv og autodidakt ud i renovering af husmandssted 
Ideen med et nøglekort er faktisk god nok. Jeg har haft det i Jyske Bank længe, men der skal vi også skifte til NemId.nu nu.
Men folkene bag NemId er for amatøragtige.
Hvis du prøver at aktiverer kortet på en forkert side virker det ikke og du skal have ny kode.
Hvis du eller en anden taster dit cpr nr. eller nemid brugernummer ind ved en fejl, eller du selv gør det, uanset hvilke kode du bruger, så virker den nye kode, der er på vej i posten, ikke????!!

Når du først er inde i banken skal du kun bruge dit kodeord og ikke nøgler. I Jyske Bank skulle der en ny nøgle til ved hver transaktion. Om det er godt eller dårligt ved jeg ikke, men sikkerheden er mindre.

Vi har nu i mange uger prøvet at få kærestens nemid til at virke og det er ikke lykkedes endnu.. du kan læse om det her

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

Jeg synes nu også nem ID er meget smart, da man kan logge på sin netbank på en hvilket som helst computer... men det er træls når det er ens egen private computer man ik kan undværre det og skal til at rejse sig for at hente pungen hvis man vil tjekke netbank... Men jeg har været så fræk at scanne nøglekortet ind på min computer så jeg slipper for at rejse mig... kan godt være det ik er så sikkert men de skal jo stadig kunne min personlige kode... Det er i hvert fald et lille tricks jeg synes der er meget rart....

Mvh
Linding

Udlært Styrings & Regulerings Elektriker (Industri Elektriker)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis