Kommerciel hjemmeside hvordan

Jeg har fået en rigtig god ide til en kommerciel hjemmeside med et stort potentiale, ud fra egen vurdering. Et af de problemer jeg skal løse, for at komme igang,er hvordan jeg får lavet en hjemmesiden med en opbygning a'la "Lav det selv". Bare rolig der er ikke nogen interresse konflikter med herværende site, idet målgruppe og tema ligger meget langt fra "lav det selv". Værdigrundlaget for siden vil som udgangspunkt være idealistisk og filantropisk, dog på den lange bane med et kommercielt sigte, idet der jo skal en eller anden form for økonomi til at drive værket.

Jeg har en stor faglig indsigt i de områder og kunder som siden skal arbejde med, og derfor også en ide om hvordan siden skal kommunikere. Desværre har jeg kun en periferisk viden om "webprogrammering" (lidt FrontPage). Jeg vurderer at det kun vil være debatforummet jeg vil have rigtig store problemer med at konstruere. Det betyder at hvis jeg ikke relativt nemt kan tilegne mig den fornødne viden, vil jeg være afhængig af at skulle købe mig til løsningen, hvilket igen betyder at jeg skal sikre mig at det er muligt uden de store besværligheder at skifte leverandør. Jeg forudser at jeg næppe rammer plet med design i førtse hug, hvorfor jeg ønsker selv at have mulighed for at lave små justeringer, idet det er min erfaring at når man først er i lommen på en leverandør, kommer til at betale dyrt for lidt ekstra arbejde. Samtidig skal siden hostes på en måde så jeg har ejerskabet til alle data, og igen skal det være muligt, også her, at skifte leverandør ubesværet, hvis det vil være atraktivt. Jeg regner med, at det at servicere siden vil jeg ikke have nogen besværligheder med.

Det jeg skal bruge, er en hjemmeside med:
Et log in med 3 niveauer (leverandører, primær- og sekundær bruger)
Et debat forum a'la "lav det selv".
Mulighed for at brugere kan op- og downloade artikler m.m.
Mulighed for at brugere kan kommentere artikler. (små forums til hver artikkel).
Og så selvfølgelig mulighed for at proppe det hele til med diverse reklamer, Google optimering o.sv.

Så spørgsmålene er:
Hvis det ligger indenfor LDS niveau, hvad er det så for en viden jeg skal tilegne mig og hvor kan jeg få den henne og til hvor meget ?
Hvis jeg efter fornøden overvejelse vurderer at opgaven er uoverkommelig og må købe mig til løsningen, er så nogen der har et bud på hvad noget sådant kunne koste ?
Hvordan sikrer jeg mig at jeg får dokumenteret produktet og pakket diverse leverandører ind i aftaler, så jeg kan håndtere dem ?

Har du svar på et par af spørgsmålene eller viden om hvor jeg kunne gå hen og få et feedback på dem modtager jeg dem med taknemlighed.

På forhånd tak

Allan

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jah... den slags ting, er jo ikke bare noget man lige tilegner sig viden om på kort tid.
Jeg kender én der laver noget i den retning du skriver om, du kan kontakte dem på denne side.
Kender ikke noget til priser osv.  men det koster jo ikke noget at spørge.
www.loehndorf.dk

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Hvis du vil bevare kontrollen over din side Bliver du nok nødt til i vid udstræking at lave en del selv, min erfaring ( ikke fra min private side ) med at overlade til firmaer er, at du nu er en malkeko, som kan tappes efter ønske, og at du ikke nødvendigvis beholder ejerskabet i den forstand, at du vil kunne få materialet udleveret. Utallige regninger for nødvendige opdateringer, samt ændringer i dit program på grund af disse. Skulle du insistere på at opsige aftalen, for at flytte det, vil du typisk få den besked, at de har indflettet ting af hjemmelavet art, og at den kode de har brugt ikke lige kan flyttes med.
Så hvis du bruger et firma til projektet, så skal du sikre dig, at sproget de bruger altid er det samme, og at du altid har en opdateret kopi, og så få det hosted af andre, som får alle ændringer fra dig. Efter du har tjekket det.
Færdige fora fås i massevis.
Jeg lavede min egen lille side i Frontpage, bare for at se hvor vanskeligt det var, med koder og alt det der. Da siden var sådan nogenlunde, som jeg ønskede, stoppede jeg, synes det var for kedeligt. Den hostes af et lille lokalt firma, som ta'r backup, lægger server til og ikke noget andet. Jeg er selv forbavset over, at der snart har været 30.000 besøgende.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Tak både jbr og Lynæs for jeres ulejlighed. Jeg har kigget lidt på den siden som jbr henviser til og vurderer at firmaet ud fra sidens layout at de nok ikke formår at løfte opgaven.

Lynæs's kommentarer ligger meget på linie med de tanker som jeg selv har gjort mig, livet er simpelt hen for kort til at være afhængig af mennesker hvis fornemmeste opgave er atskabe besværligheder og flå penge ud af min tegnebog. Så konklusionen om at jeg selv bør være i besidelse af et vist minimum af viden om faget for ikke at skulle lægge min skæbne i hænderne på mennesker hvis moral jeg ikke kender, den har jeg draget.

Men du har alligevel pirret min nysgerrighed så jeg har kigget lidt på din hjemmeside og således gæst nr. 29798 godt gået, men jeg har ikke kunnet finde det debat forum du omtaler.

men tak til jer begge.

allan
Det kan jeg ikke vurdere om de gør, i forhold til det du ønsker.
Men det tror jeg nu nok, ud fra det jeg har kendskab til at de har lavet.

Men jeg vil ikke "reklamere" mere her på siderne... så slut herfra

 " Hvis alt ser ud til at være i orden, så er der noget du har overset "


Med venlig hilsen

Jan

Solus 24 "Ofelia"   ___/)__/)_            www.solussiden.webs.com

Jeg fandt flere dengang bare ved at søge på gratis forum, jeg fik da også etableret et, men det blev hurtigt spammet og fyldt med henvsninger til sexsider, så jeg opgav.Det er flere år siden, og jeg har ikke fulgt med. Jeg får temmelig mange lav det selv spørgsmål via LDS, hvor man har set henvisning til siden, og takkebreve fra Fyra Vindar, som sælger Tonkinlak og meget andet, og får mange henvendelser, som henviser til min side.Helt forgæves var det altså ikke.

Held med projektet Erik

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
Jeg vil foreslå dig et CMS system. Jeg bruger selv, og kan varmt anbefale, Joomla. (Er iøvrigt gratis)
Hvis du går til mit nyeste site, www.drageflyveren.dk vil du se mange af de funktioner du snakker om.
Her kan du give brugere forskellige status og dermed rettigheder til at skrive, læse kommentere osv.
Jeg bruger på sitet rigtig mange forskellige komponenter, moduler og plugins. Men blandt de vigtigste er mit forum og mit community. De kan desuden snakke sammen, så brugere i community delen automatisk også er brugere i forum osv.
Man bestemmer selv hvor omfattende sitet skal være, og der findes tusindvis af gratis templates der er nemme at rette til, eller man kan, hvis man har mod på det, designe sin helt egen.
Ligeledes findes der tusindvis af gratis plugins, komponenter, moduler osv. Og de fleste af dem der koster penge, er forholdsvis små beløb.

Alex

 Smeden

Jeg takker for alle svarene. Jeg har brugt weekenden til at kigge mig lidt omkring på nettet og også på drageflyverens hjemmesidde. Jeg har fulgt op på rådet om Joomla!, og har nu idag investeret i et par bøger om programmet og vurderer efter at jeg har læst lidt i dem at Joomla! lige præcis levere det jeg skal bruge og lidt til. Ud fra bøgerne (Gratis CMS med Joomla! og Udvidelser til Joomla! (forlaget Libris, kr 99 pr./stk)) mener jeg at det med lidt ihærdighed og flittig øvelse vil være muligt at lave en hjemmeside som jeg ønsker som et LDS projekt. Jeg har også fundet et par debat forums om Joomla! hvor der måske kunne være lidt hjælp et hente i nødstilfælde. lige nu er jeg ved godt mod og fuld af optimisme og så må vi jo se om det holder ved.

Så tak for jeres interresse i mit projekt. Skulle det lykkes mig at at få projektet ud over rampen skal jeg nok vende tilbage med et link.

allan
Jeg kan anbefale programmet Artisteer til at lave templates og layouts til Joomla. Meget meget simpelt.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis