Hej
Jeg har en ret våd have, hvor der dannes pytter som ligger i lang tid efter regnvejr - og sommerhuset bliver også lidt klamt i fugtige perioder. Jeg vil gerne etablere en brønd det laveste sted i haven og føre drænrør hertil.
Mine spørgsmål er følgende:
1. Hvor dybt skal de ligge? Jeg har læst at man skal lægge i frostfri dybde, men så langt ned vil rørene være i kontakt med grundvandet, og jeg gætter derfor på at de ikke vil virke.
Kan jeg lægge dem fx bare 20 cm under overfladen?
2. Kender nogen god litteratur (bøger eller artikler) for hobbyfolk om nedlægning af havedræn?
3. Faldet skal være 2 promille har jeg læst mig til, men er der andet jeg skal være opmærksom på?
mvh
Thomas HB