Hej,
Jeg har et oliefyr som er ca. 3 år gammelt.
Problemet er, at det for hvert år bruger mere og mere olie, uden at temperaturen udenfor er anderledes. Olietanken er ca 1100-1200 liter.
År 1) Olietanken holdt ca. 10-11 mdr.
Her var de trådløse termostater ikke sat op og varmen fossede mere eller mindre ud i de forskellige rum. Hertil var vi 2 der gik i bad ofte i hjemmet om dagen. Loftet var ligeledes ikke helt færdigisoleret på det tidspunkt.
År 2) Olietanken holdt ca. 8 mdr., hvor jeg næsten aldrig tog bad hjemme. Jeg var i dette år alene om huset. Hertil var der justeret på temperaturen i de forskellige rum, således at nogle var højere end andre.
År 3) Olietanken holdt kun i ca. 5 mdr., hvor jeg tilsvarende næsten aldrig gik i bad hjemme. Var igen alene om huset. Synes jeg har været god til at skrue ned for gulvvarmen, da det året før, brugte utroligt meget i forhold til det første år.
Jeg har haft en servicemand ude fra OK i forbindelse med at jeg fik fyret fyldt op. Det virkede ikke som om der var noget galt med fyret, af hvad han sagde.
I mine øjne synes jeg bare det lyder helt forkert, at når man det første år kan holde så længe, uden man sparer på varmt vand/olien, og termostaterne ikke en gang var sat til, så nogle unødvendige rum, bare kørte derud af.. til nu, hvor jeg dårligt tør købe en hel tank olie til fyret igen, i frygt for det vil koste mig omkring 10.000 kr. for 1100 liter olie... for vel en 4-5 mdr?!
Skal siges, at fyret tilsvarende har haft det med at smide trykket på fyret. (Ved ikke om det har noget at sige mht. oliespildet)
Har den normalt på lidt over 1 bar, men det er ligesom det langsomt falder og jeg må ud og skrue op for en eller anden hane, så viseren igen kan komme op over 1 bar.
Nogen der kan hjælpe mig eller komme med gode råd om Hvad jeg skal gøre?
Hilsen ham der efterhånden fryser ganske meget i sit sommerhus..