Senere placering af dampspærre?

jesp3r
jesp3r
125 2791
Som nævnt i tidligere indlæg herinde, er jeg i fuldgang med opsætningen af nye gips lofter i hele hytten. Gammelt loft + forskalling + isolering er hivet ned, og står nu og kigger op til nogle flotte spær fra huset af ;-)

Jeg vil selvfølgelig gerne igang med at opsætte ny forskalling og gips loft hurtigst muligt - gerne imorgen, så man får udnyttet ferien lidt ;-)

Men.. der skal jo også en dampspærre op. normalt ville man jo ligge denne mellem gipspladerne (2 lag), under forskallingen eller lige over forskallingen. Men jeg forsøger at finde en måde at undgå dette, da placeringen af spots, loft udtag, loft højtalere osv., endnu ikke er helt fastlagt. Jeg vil derfor meget gerne kunne opsætte mit gips loft og derefter mine nye skillevægge. Derefter vil jeg så gerne kunne trække el, sætte spots, lampe udtag og højtalere oppefra (der er adgang til loftrum naturligvis). Men dette kan jeg jo ikke, hvis jeg allerede har lagt en dampspærre lige over mine gipsplader - altså uden jeg perforere den helt enormt (for det hjælper vel ikke at lægge den mellem de 2 gips lag, og så smører kanterne med noget efter man har lavet hullet til det man nu skal have ned?).

Jeg ved man må placere dampspærren 1/3 inden i isoleringen - så min umiddelbare tanke gik på at lægge den oven på min nye isolering (145mm), og derefter lægge 2 gange 145mm oven på dette (altså 435 mm total). Men taget, som er et helt almindeligt gitterspær tag i et parcel hus (typehus) fra midt 70'erne), er jo ventileret (som det vel også er i dag). Jeg kan derfor ikke helt greje hvordan jeg ville få en tæt dampspærre som gik helt ned til værelser, og bliver tætnet korrekt, når man gør dette efterfølgende? Nogle gode tips eller ideer?

/Jesp3r

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hpox
hpox
4759 8250
Det dur ikke.
Der bliver jo en masse samlinger mellem dampspærre og tænger.
Du monterer dampspærren på undersiden af spærene. Eller under forskallingen.
Hvis du laver alle dine installationer fra oversiden må du så enten anvende de standard dampspærre kraver/tilslutninger der findes eller lave dine egne.
Man kunne godt tænke sig at du isolerede og til overkant af spærfor. udlagde dampspærre og de 2x145 mm isolering ovenpå.
Men hvad sker der ude ved ydermuren? og hvor mange samlinger mellem spær og dampspærre vil der blive?
Jeg tror mest på den nemme løsning hvor du får 22mm forsk. + 26mm gips=46 mm.
Iøvrigt er det ikke rent lydmæssigt smart at føre lofterne igennem fra rum til rum. Op med skillevæggene først!!!
jesp3r
jesp3r Trådstarter
125 2791
Ja, det anede mig nok at der ikke var en god "udvej". Disse kraver/tilslutninger der findes, hvad er dette for nogle? Og hvordan kan man lave sine egne?

Hvad skal jeg fæstne mine skillevægge til, når der intet loft er? Placere nogle forskallingbrædder, hvis væggen ikke rammer et eksisterende forskallingsbræt?

/Jesp3r

jesp3r
jesp3r Trådstarter
125 2791
Jeg fandt lige denne video fra DAFA omkring dampspærre kraver: http://www.youtube.com/user/DAFADK#p/a/f/0/qAaGg8ZXIJw

I eksemplet montere han det jo fra undersiden - men jeg formoder effekten vil være den samme, selv om man montere den oppefra og kabel så går ned igennem?

/Jesp3r

Annonce
hpox
hpox
4759 8250
Ved ikke meget om dampspærre kraver. Men der findes nogle til spots og til stålskorstene. Så der må osse findes nget til resten.
Hvis der ikke er særlige krav mht. varme og andet så kan du jo bare klippe og klistre med dampspærrefolie.

Skillevæggene fastgøres til spærene.

Hvis væggen står parralelt mellem to spær må du skære nogle stykker tømmer vinkelret imellem spærfødderne. Fastgør med skruer eller vinkelbeslag eller lign.
hpox
hpox
4759 8250
Hvis du indsætter links kan du ikke bruge Quiksvar!!!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Forskalling til gipsloft?
    Lav-Hus (20 svar)
  2. Skal jeg bruge vindpap i mit flade tag ?
    Lav-Hus (13 svar)
  3. Dampspærre ved skillevæg
    Lav-Hus (2 svar)
  4. Ny dampspærre ovenpå eksisterende
    Lav-Hus (26 svar)
  5. Dampspærre mellem gipsplader
    Lav-Hus (13 svar)
  6. Forskalling til gipsloft
    Lav-Hus (11 svar)
  7. Nedsunket loft i badeværelse
    Lav-Hus (6 svar)
  8. Ingen dampspærre i loftet!
    Lav-Hus (18 svar)
  9. Dampspærrer
    Lav-Hus (6 svar)
  10. Hvilken rækkefølge?
    Lav-Hus (7 svar)

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her