Beregning af overligger IPE

Jeg er ved at lave garage, og skal have fundet en overligger til ydremuren.
Hullet er 2,5 m bred. Overliggeren skal bære muren ovenpå som er 1 meter høj i mursten + en muret gesims. Tagkonstruktionen bæres af indermuren.
Jeg har nogle IPE120 liggende, men har ingen ide om det er nok?
Findes der ikke nogle tabeller som man kan bruge?
7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis det nu var en træbjælke du skulle bruge ville tømmerhandlen nok kunne slå op i en tabel.
Men med stål er det måske stålleverandøren du skal have fat i.

Men iøvrigt bør man til indmuring i udvendigt murværk anvende varmtgalvaniseret eller rustfast stål. (Har man erfaret efter utallige rustproblemer med stålprofiner i murværk), Murværk er ikke vandtæt jo.

Når det nu "kun" er en garage kan du måske "nøjes" med at give nogle gange Galvafroid el. lign.
Mener nu at grunden til at stålet skal være galvaniseret ved indmuring af stål i murstensvægge er fordi at mørtlen (kalken i mørtlen) er basisk og derfor nedbryder stålet, eller tager jeg fejl.

Jeg ville tage kontakt til nogen der arbejder med stål og få dem til at fortælle dig hvad vil være fosvarligt. Der er som regel altid nogle ekstra faktorer der skal indregnes i sådan et regnestykke.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Næe.
Det er simpelthen fordi murværk hverken er vand- eller ilttæt.
I det fleste konstruktioner er det uden betydning om stålet ruster, delvis fori man kan opservere nedbrydningen og evt. vedligeholde.
I murværk kan man ingen af delene. Det største problem er at stål når det ruster ekspanderer krafrigt og skubber murværket ud af facon.
Hvilket giver revner og endnu friere adgang for fugt og rustdannelse.
Det er ingen problem at finde ud af hvad en IPE med en jævnt fordelt last svarende til 1m mursten kan klare. Du har et 2.5 m spænd og du har ingen problemer med at få bjælken galvaniseret først, hvis du ønsker den sikkerhed. Det er vel også et spørgsmål om levetid, og hvor mange procent man ønsker bjælken overdimensioneret. Der er jo indlagt en benyttelsesfaktor, når man regner i anvedelsesgrænsetilstand. Når man finder bjælkens max-last regnes der jo i brudgrænsetilstand.

Anyway, jeg har ikke mine bøger ved mig nu, så jeg kan ikke slå det op. Det er dog ikke særlig svært at finde svaret med de rigtige data.

Det jeg tror du skal tænke mest over er nok, at du ikke har ret høj nedbøjningstolerance. Du har jo en mur, som helst ikke må slå revner, som skal ligge ovenpå bjælken. Det kan sagtens være, at dit IPE120 er fint nok. Jeg kan dog ikke sige dig, om 2,5m spænd minus fastgørelsen (som hjælper til gunst, altså imod nedbøjningen med mindre du kun laer den i rette længde)

Du kan regne det ud i programmet "Robot"ved simpel indtastning af data, men jeg har heller ikke det på denne lille net-book.

Men nu har du da noget at sige, når du skal have det regnet ud. Du kan evt. ringe til et rådgivende ingeniørfirma (med en konstruktionsafdeling) og spørge om de lige vil slå det op. Husk at have alle data klar, de gider ikke høre på "det ved jeg ikke"

Almindelig sund fornuft er ikke ret almindelig.

Hej mk1.5

Kan ikke finde det beregningsprogtam "Robot". (Selv om det nok skal være der)
Kunne du måske mere præcist udpege findestedet. :o)
Annonce
Hej Broholm

Hvis vi laver en nedbøjningsberegning efter data i Teknisk Ståbi får vi følgende data / regnestykke:
Nedbøjning (på midten med jævnt fordelt last) U=5/384x((q x l^4)/(E x I))
hvor q = lasten (200kg/m2), hvis vi ser lidt stort på det, har vi 2m mur over overliggeren = 10000N = 4,0N/mm
l = længden = 2500mm
E = Elasticitetsmodulet for stål = 210000N/mm^2
I = Inertimoment for den givne bjælke = 3180000mm^4

Så får vi regnestykket U= 5/384 x ((4 x 2500^4) / (210000 x 3180000)) = 3,04mm

Hvorvidt det er for meget eller for lidt, vil jeg ikke tage stilling til, da jeg hverken er murer eller bygningsingeniør. Personligt ville jeg ikke være bange for at bruge den, da den reelle belastning er væsentligt mindre idet der ikke er vægt svarende til 2m mur over overliggeren.

Mvh. Martin

Hej Martin

Jeg spurgte på min trælast efter prisen på en murstensoverligger til opgaven, og her skulle jeg bruge en 13 stens 3 overligger, og den er sørme dyr sådan en, så derfor ville jeg prøve at finde en I-bjælke istedet (da jeg jo har en del liggende).

Jeg har været på loftet og finde en IPE140. Det passer lige med at der er plads til 2 rækker sten mellem denne, så det må være fint. Efter de beregninger du har lavet på en IPE120, så er jeg ikke i tvivl om at en IPE140 vil være mere end rigligt til opgaven.

Jeg har købt noget Galvafroid. Iflg. datablade så kan man ved 3 påføringer opnå en korrosionsklasse 4, hvilke jeg her på siden har læst skulle være ok.

Da garagen skal laves i en staldbygning fra 1935 så er jeg sikker på at denne overligger sikkert holder længere end alt det andet

Mange tak for hjælpen

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis