Jeg er blevet den lykkelige ejer af en Volvo 460 årgang 1995 1,8 i. Bilen kører for så vidt glimrende, men har et lille problem hvad angår tomgangen.
Jeg har gentagne gange oplevet at bilen går i stå hvis man giver et hurtigt tryk på gaspedalen lige efter opstart. Dette sker som oftest når man holder på en parkeringsplads og skal bakke ud af båsen, og vupti, så er den død. Jeg kan derefter starten bilen igen uden problemer og fortsætte kørslen. Under normal kørsel fungerer alt uden problemer, og bilen går fint i tomgang når man slipper gassen - det er som sagt kun lige efter start jeg af og til oplever dette problem.
Jeg har mistænkt potmeteret under gasspjældet for at være problemet, men ville lige høre om andre kunne have erfaringer med lignende ?