Ny på træpiller - hjælp søges

Hej med jer alle

Jeg er på jagt efter hvilken type træpiller jeg skal købe, så jeg får købt de rigtige første gang.

Jeg har set nogle med disse info, er der nogen som kan sige om de er ok?

Analysenanhaltswerte:
Wasser (in %) < 10,0
Asche (in %) < 0,5
Heizwert (in MJ) > 18,0

Vil denne være bedre, og hvis, hvor meget bedre og hvorfor?
Vand 4-8 %
Aske indhold 0,2 - 0,5 %
Brændværdi 4,9 Kwh

Hvad er det specielt man skal være på udkig efter?

På forhånd tak
Betina

Mvh

B. Nielsen

11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ud fra de beskedne mængder oplysninger du der giver, er der ingen, der vil kunne svare bare nogenlunde begavet!

Hvad er det for et anlæg?
Hvad foreslår leverandøren?

Du kan ikke bruge de specifikationer til noget særligt, idet stort set alle piller overholder dette.
Du skal ikke bare tage 10-20 tons hjem, men i stedet for skal du prøve med f.eks. 100 kg og prøve, hvordan de piller opfører sig i dit fyr, når du vel og mærke ved, hvordan fyret skal bruges og justeres.

Du kan sikkert finde dit anlæg og råd om dets anvendelse, hvis du søger på www.stokerproforum.dk  og www.stokerforum.dk. det er måske nok en lidt nørdet side, men der er mange gode og grundige råd der. 

Ellers komme du bare igen!

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak KTM

Jeg har absolut ingen forstand på dette, derfor dette spørgsmål, jeg troede det var disse specifikationer man gik efter, for at finde en ok træpille

Fyret er et Bio18 og forhandleren anbefaler Barlinek, men hvorfor??? det ved jeg ikke.

Jeg får fyrteknik.dk ud og indstiller fyret for mig, og ville da gerne have de rigtige og bedste piller hjemme (også til prisen) og vil ikke spare 100 kr. på en palle, hvis et mærke er bedre end et andet, omvendt vil jeg heller ikke betale 100 kr. ekstra, hvis ikke der er nogen forskel

Tak for linkene

Mvh

B. Nielsen

En Bio 18 er vist ikke specielt kritisk, og jeg så et anlæg her den anden dag, og ejeren brugte ganske alm. 8 mm piller, som han havde købt dyrt via et olieselskab. De var efter min mening med utrolig meget smuld, som kan være et alvorligt problem i forbindelse med en faldstoker, som din og min TBmini. Han havde også nogle problemer med tilstopning af piller i faldrøret, men var ikke klar over årsagen. Nu skifter han formentlig leverandør, ligesom jeg også gjorde for år tilbage. Fordi det er et olieselskab, er det ikke en garanti for gode piller. 

Jeg har selv i dag indgået kontrakt med Danish Agro om levering af 12 tons 8 mm piller i 25 kg. sække til 2 kr. pr. kg inkl. moms og levering hen over vinteren, + dog ca 100 kr. pr. stk for pallerne. Hvis du bor i Jylland kan du sikkert finde billigere piller. Jeg har lige testet 100 kg af disse piller og fandt dem OK til mit fyr. Sidste vinter fik jeg også af de samme piller, men da var de alt, alt for hårde til min fødesnegl. Det må have været et uheldigt parti, for i år virker de fine og næsten uden smuld.

Pas på når du får pris på piller. Man ynder meget at oplyse prisen UDEN moms pr. palle i stedet for tydeligt pr. ton, uden dog at betone, at det er palleprisen man opgiver!. En palle kan sagtens nøjes med at rumme 800 kg. Så er prisen ikke længere 2 kr. kg, men 2,5 kr. kg. Ligeledes få helt styr på om det er + paller og levering til din adresse leveret ind til dit lager.
Med lidt held kan prisen liste op mod kr. 3,- pr. kg. og så begynder fidusen at svinde en del ind.

Med venlig hilsen
ktm

 

Mange tak for din forklaring, vi har været afsted for at købe, Barlinek var desværre udsolgt, men fik lovet at dem jeg købte var mindst lige så gode, hvis ikke bedre. Jeg gav 1600,00 kr. for 975,00 kg. altså ca. 1,64 pr. kg. og har selv hentet.

Jeg bor 10 km. fra grænsen til tyskland, så henter dernede.

Så må vi se hvad fyrteknik.dk siger til disse når de skal indstille vores fyr.

Mvh

B. Nielsen

ktm, du dkriver om tilstoppet stokersnegl. Den har jeg prøvet. Det var BArlinek, som svinger i - ikke kvaliteten - men i hårdhed. Det er sneglen der simpelthen ikke kan knække 8 mm Barlinek, der er for hårde. Det sker de bruger 100% møbeltræ og så er den gal. Jeg blander 6 mm piller imellem og så går det. Samme problem har jeg haft med piller fra Ribe stampemølle. Når jeg har brændt de sidste tons af går jeg over til ren 6 mm piller. Og til Nielsen: PAS PÅ hvis pillerne er mørke!! Det er skidt, jord og rødder og det giver en hulens slagger

 

Annonce
Sært nok. havde jeg overhovedet ingen problemer med Stampemøllens piller, da han solgte dem til fornuftige priser også her på Djævleøen. Disse piller er også meget mørke, men det skyldes nu nok mere, at de er presset meget hårdt og den derved opståede varme, gør dem mørke.
Det sætter jo mit "uheld" med Danish Agros piller lidt i relief.
Jeg krydser mine gamle, stive fingre for, at jeg ikke igen får disse "stålpiller" fra foderstoffen.
En anden sag er, at hvis man kan klemme hårde piller igennem sit fyr, som f.eks. Stampemøllens piller, får jeg i hvert fald en hel del mindre aske, end hvis det er bløde, smuldrede piller.
Men forbandet ærgerligt, at man kommer ud for disse meget svingende kvaliteter på piller, man tror, man kender.

Med venlig hilsen
ktm

 

jeps! det er ærgerligt, at man står med hatten i hånden når der er kørt 4-5 ton ind og det viser sig at pillerne er ved at kvadre sneglen. Sidst jeg havde probs, var BArlinek 8 mm. dem har jeg været nødt til at "bløde" op med 6 mm for ikke at ødelæge gearkassen i sneglen. Du har ret i, at jo hårdere de er, jo mindre aske.

 

Vi har også et Bio18, og jeg synes virkelig at det er svært at indstille så det brænder optimalt. Det er endnu ikke lykkes for mig selvom vi fik det efteråret 2008.
Jeg har også haft ham fra FyrTeknik ude, og han stillede også lidt på det, men det gav ikke så meget pote.
Mit problem er at harden ikke bliver tømt når det renser den og derfor samler der sig klumper af aske som ender med at bliver hårdt, så jeg skal lige skrabe aske ud af herden, helst en gang om dagen. Vi bruger også barlinik, da det er dem der fungerer bedst i vores fyr.
Men glade for det fyr bliver vi aldrig
Prøv at kigge forbi Stokerpro.dk, - der er en del Bio18-brugere, måske er der en som kan hjælpe jer til at blive gladere for jeres fyr, - der er normalt en stor hjælpsomhed.
Et lille pille chekke trik er at knuse en lille håndfuld piller (ca ½ glasfuld) og derefter fylde det med vand og lade det stå et par timer, så kan du se hvor meget træ og hvor meget fyldstof pillerne indeholder, er det nærmest rent træ ligger der næsten intet på bunden af glasset, er det derimod skrammel piller med ½ lim, tja gæt selv
Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis