Skifte radiatorventil - kan ikke skille rør

Jeg skal skifte radiatorventiler på mine radiatorer, og er i den forbindelse løbet ind i 2 problemer.

Det er først gang jeg skal prøve at skifte på en radiator.

1) På visse af radiatorerne kan jeg slet ikke skrue den eksisterende ventil løs , er der et godt tip til hvordan jeg får løsnet rørsamlinger som sidder FOR GODT sammen?, jeg vil antage at de har været samlet siden 1978.

Det er jo ikke just et godt forslag at skulle begynde at skære af røret.

2) På de radiatorer jeg kan løsne kan jeg ikke ikke få afstand nok til at kunne få ventilen ud.

Hvilken rækkefølge skal ventilen løsnes i, den øverste eller nederste samling. Når jeg løsner den nederste (hvilket jeg vil mene er den som bør løsnes først), kan jeg ikke få den til helst at slippe gevindet på vandrøret. jeg ville mene at det burde være meligt at kunne "hæve" radiatoren i den side hvor ventilen sidder, så den kan løsnes, men jeg ender med ikke at kunne skrue mere inden den er helt fri.

Jeg antager at jeg skal løsne samlingen i bunden, og bagefter kunne skrue ventílen ud af den øverste samling ved at dreje ventilen?

(Jeg har skubbet projektet hele sommeren, men nu skal det laves, for det er ved at blive lidt lovligt koldt)

mvh

klitmoeller
8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Ventilerne der sidder fast.. løsningen på genstridigt VVS er at bruge større værktøj.. en ordentlig rørtang af den slags som er 50-60 cm lang og så ellers ligge nogle muller i...

Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener med at få ventilen ud ? hvordan ser dine radiatorer ud, hvor går rørene ind, samme side eller hver sin side ? måske et billede ville hjælpe, men ellers er udgangspunket at man løsner alt så man kan komme til at mufle rundt med selve radiatoren der som regel bare hænger løst på væggen
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Du skal starte med at løsne unionen mellem ventil og radiator. Derefter kan du løsne ventilen fra røret, og som frw allerede har nævnt - ikke vold, men en større hammer :-)

Det burde ikke være nødvendigt at fjerne radiatoren helt, med mindre den er meget lille, eller begge rør går på i samme side.

/ Claus

Jeg prøver lige at vedhæfte et billede.

Som det (forhåbenligt) kan ses er ventilen næsten skruet af gevindet i bunden, men jeg kan ikke skrue den længere.

Jeg forventede at det skulle være muligt at skrue lige den smule som skulle til for at den kommer fri (og jeg derved hæver selve radiatoren en smule, så afstanden mellem de 2 samlinger bliver lidt længere), jeg skulle jo også gerne have plads til at skrue den af samlingen i toppen og sætte den nye ventil på, når denne er taget af.

mvh

klitmoeller


Du er kørt fast fordi du gør det forkert.

Du skal starte med at løsne omløberen i toppen af ventilen. Det gør du med to skifte nøgler. En på omløberen og en til at holde på ventilen i bunden.
Med et lille behændingt greb vipper du nu ventilen af konusen ved at løfte radiatoren lidt, så rør og ventil ikke længere er en lige linje (så du kan se ned i toppen af ventilen)
Nu kan du skrue ventilen forbi røret, som du kalder det, ved at dreje den af gevindet mellem rør og ventil. Det gør man ved at holde røret med en lille rørtang eller vandpumpetang og dreje ventilen af med en skiftenøgle på sekskanten i bunden af ventilen.
Man kan ikke undgå at løfte radiatoren en lille smule.

Når den nye ventil skal på skal røret pakkes med pakgarn. Det gør du ved at vikle en passende mængede på gevindet med uret rundt (kik ind i røret). Start ude fra og ind på røret.

Oløberen er den øverste "møtrik" som jeg skal løsne?

På den nye ventil der skal sættes på er denne møtrik også løs, men på de gamle ventiler virker den som om den sidder fast på selve ventilen, men det er måske fordi de har siddet så mange år...
Annonce
Ja du skal have løsnet, den 6-kantede omløber, prøv evt, at holde en stor hammer, kontra og så giv den et par slag fra modsatte side. (kan du komme til helevejen rundt er det det bedste)
Du kan muligvis genbruge, den del af unionen med omløberen, til den nye ventil.
Ellers skal du have noget der kan gå indvendigt, for at få den skruet fri af røret, det kan være lidt drilsk.

mvh jens
Tusind tak, så lykkedes det.

Det er rart med lidt positiv oplevelse efter at være kommet retur fra endnu en nedtur for Brøndby

På de nye ventiler følger omløbere med, er det at foretrække at lade den gamle sidde eller anvende den nye?

Ja, det kan du sagtens, hvis de passer i gevindet.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis